3F: Nyt udspil vil styrke vilkårene på det danske arbejdsmarked
10.3.2026 11:55:50 CET | 3F | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet kommer med flere forslag, der vil styrke arbejdsmarkedet. 3F støtter kraftigt op om, at erhvervsordninger gøres betinget af overenskomst til udenlandsk arbejdskraft.

I 3F ser vi dagligt, hvordan udenlandsk arbejdskraft bliver udnyttet og underbetalt på det danske arbejdsmarked. Derfor er det godt nyt, når Socialdemokratiet nu kommer med et udlændingeudspil med flere tiltag, der styrker adgangskravene og dermed vilkårene på det danske arbejdsmarked.
- Det er glædeligt, at Socialdemokratiet vil være med til at styrke vilkårene på vores arbejdsmarked ved at gøre flere erhvervsordninger betinget af overenskomst. Det er en hjertesag for 3F, at udenlandsk arbejdskraft er her på ordentlige vilkår og overenskomst. Vi har alt for mange sager, hvor vores udenlandske kollegaer bliver udnyttet og underbetalt. At gøre erhvervsordningerne betinget af overenskomst vil være et vigtigt værktøj i arbejdet med at sikre bedre vilkår for den udenlandske arbejdskraft, siger Søren Heisel, Forbundssekretær i 3F.
En vigtig milepæl kom i sommeren 2025, da regeringen indgik en aftale om en ny certificeringsordning, der giver virksomheder med overenskomst bedre adgang til arbejdskraft. Noget 3F har arbejdet for siden 2022.
- Vi er rigtig glade for den aftale, som regeringen indgik i 2025. Det er en rigtig god aftale, der skal være med til at sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke misbruges til løntrykkeri eller undergravning af danske jobs. De rammer, som den aftale er bygget på, vil vi gerne være med til at udbrede til endnu flere ordninger. Det er fint, at man politisk gerne vil afgrænse visse lande, men det er langt vigtigere for 3F, at der er en overenskomst, end hvilket land arbejdskraften kommer fra, siger Søren Heisel.
3F ser også positivt på ambitionen om at styrke samarbejdet med flere EU-lande om rekruttering.
- Igen og igen opfordrer vi virksomhederne til at søge efter arbejdskraft i EU. Der er 13 millioner arbejdsløse i EU, og danske virksomheder er nogle af de dårligste til at søge efter arbejdskraft i de europæiske jobportaler. Vi bakker stærkt op om at styrke samarbejdet om rekruttering med flere EU-lande, siger Søren Heisel.
Samtidig støtter 3F forslagene om at lukke landbrugspraktikantordningen og at indføre sprogkrav.
- Alt for mange steder i det danske landbrug bliver ordningen misbrugt til billig arbejdskraft, der intet har med udveksling at gøre. Derfor støtter vi, at ordningen lukkes. Det er også kun en fordel for de udenlandske arbejdere og det danske arbejdsmarked, hvis vi får et sprogkrav. Det vil være med til at mindske den sprogbarriere, der gør det muligt for lyssky arbejdsgivere at underbetale deres udenlandske ansatte. Det vil være oplagt, at sprogkravene kombineres med en uddannelse i den danske model. Vi forventer, at de gode tiltag, der omhandler arbejdsmarkedet, bliver en del af regeringsgrundlaget, afslutter Søren Heisel.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Overbevisende ja til 3F Nordsjælland27.3.2026 08:56:02 CET | Pressemeddelelse
Tre generalforsamlinger sagde ja til at sammenlægge 3F Nordsjælland Øst, 3F Frederiksværk/Frederikssund og 3F Frederiksborg til 3F Nordsjælland.
3F: Der er behov for en styrket indsats og hårdere straffe for arbejdskriminalitet26.3.2026 13:13:39 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Hvidvasksekretariatet afslører, at stribevis af virksomheder inden for 3F’s brancher kan være brugt systematisk til hvidvask og økonomisk kriminalitet.
3F byder kommende landbrugs-trepart velkommen23.3.2026 18:29:10 CET | Pressemeddelelse
Det er godt, hvis en kommende trepart kan være med til skabe rammer for bedre vilkår for de ansatte i landbruget, samtidig med at den sikrer bedre dyrevelfærd.
Ny undersøgelse: Danskerne vælger Arne-pension23.3.2026 13:38:47 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har ikke gjort danskerne mere trygge omkring deres fremtidige pensionsalder.
3F: Gode forslag fra SF mod arbejdskriminalitet og underbetaling20.3.2026 08:33:28 CET | Pressemeddelelse
3F er begejstret for, at både SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet nu for alvor blæser til politisk kamp mod underbetaling, skattesnyd og organiseret kriminalitet på det danske arbejdsmarked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum