DSK - De Samvirkende Købmænd

DSK hilser lavere fødevaremoms velkommen

28.1.2026 10:24:45 CET | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse

Del

Danskerne har et udbredt ønske til en lavere moms på fødevarer. Det ønske er blevet hørt, når regeringen og en række partier nu er blevet enige om at afsætte seks milliarder kroner fra 2028 til nedsættelse af fødevaremomsen.

Medarbejder fylder op
Medarbejder fylder op Fotograf Keld Navntoft

“En lavere moms på fødevarer er den mest direkte og effektive vej til varigt lavere priser. Derfor er det positivt, at der nu er bred politisk vilje til at se på momsen på fødevarer. Hvis det kan være med til at gøre hverdagen billigere for danskerne og samtidig styrke adgangen til gode dagligvarer, er det et skridt i den rigtige retning,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd. 

“Aftalen viser, at der er politisk forståelse for, at fødevarer ikke er en luksus, men en nødvendighed. En reduktion af momsen kan på sigt være med til at skabe mere luft i privatøkonomien for mange danskere,” siger Jannick Nytoft.  

De danske forbrugere betaler mere i moms for fødevarer end noget andet land i Europa. Kigger vi f.eks. på vores nærmeste to nabolande Tyskland og Sverige er momsen henholdsvis 7% og 12% (dog snart kun 6%). Kigger vi lidt længere væk, så er også Østrig på vej med yderligere lempelser af momsen på fødevarer.  

“Hos De Samvirkende Købmænd glæder vi os over, at der – efter mange års kamp – nu er en politisk aftale, der vil gøre fødevarerne lidt billigere, for danskerne og vi ser frem til at bidrage til det videre arbejde, da vi naturligvis er interesserede i en løsning, der både sænker priserne på fødevarer i butikkerne og samtidig giver mindst muligt administrativt bøvl for virksomhederne,” siger Jannick Nytoft. 

Kontakter

Om De Samvirkende Købmænd

Vi passer godt på de danske købmænd.

Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.

De Samvirkende Købmænd (DSK) er brancheorganisation for knap 1.500 købmænd i både Danmark og Grønland. Medlemmerne omfatter MENY, SPAR, Min Købmand og LetKøb samt REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg Supermarked, ABC Lavpris, Circle K, Q8 og Alma. Dertil kommer grossisterne Dagrofa Foodservice og REMA distribution samt de to grønlandske medlemmer som er Pisiffik og Pilersuisoq. Udgangspunktet er, at sammen står vi stærkere!

Vi arbejder politisk for bedre vilkår for de danske købmænd, hvor vi løbende formår at skabe resultater til gavn for de mange engagerede købmænd rundet om i landet. Takket være sammenholdet om en stærk brancheorganisation har DSK mulighed for at påvirke politiske forhandlinger om bl.a. butikstyveri, grænsehandel, fødevarelovgivning, afgifter, planlov osv.

Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye