DSK - De Samvirkende Købmænd

Lavere fødevaremoms er en sejr for forbrugerne

2.6.2026 10:49:03 CEST | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse

Del

Den nye regering planlægger – på baggrund af udtalelser fra Enhedslistens Pelle Dragsted – at fjerne momsen på frugt og grønt samt halvere momsen på fødevarer.

Familie handler fødevarer i en købmandsbutik
Familie handler fødevarer i en købmandsbutik Fotograf Keld Navntoft

Lavere moms på fødevarer er en kæmpe sejr for både forbrugere, detailhandlen og de butiksansatte, og det vækker jubel hos De Samvirkende Købmænd.

”Danmark har den højeste beskatning af fødevarer i hele Europa. Det gør det dyrt at være forbruger, og det gør det især dyrt at være en kvalitetsbevidst forbruger med fokus på økologi og dyrevelfærd. Vi glæder os derfor over udsigten til en generel halvering af momsen på fødevarer og en total fjernelse af momsen på frugt og grønt,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i brancheforeningen De Samvirkende Købmænd.

”Forbrugerne får mere luft i madbudgettet, detailhandelen kan i højere grad konkurrere på lige vilkår med butikker i udlandet, og endelig er det godt for de danske arbejdspladser, hvis vi kan trække noget af grænsehandlen tilbage fra Tyskland og Sverige. Det er virkelig positivt,” siger Jannick Nytoft.

”Vi kan nu trække en del af grænsehandlen hjem igen, som er oppe på 9 mia. kr. dagligvarer, fortæller Jannick Nytoft.

Kontakter

Vedhæftede filer

Om De Samvirkende Købmænd

Vi passer godt på de danske købmænd.

Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.

De Samvirkende Købmænd (DSK) er brancheorganisation for knap 1.500 købmænd i både Danmark og Grønland. Medlemmerne omfatter MENY, SPAR, Min Købmand og LetKøb samt REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg Supermarked, ABC Lavpris, Circle K, Q8 og Alma. Dertil kommer grossisterne Dagrofa Foodservice og REMA distribution samt de to grønlandske medlemmer som er Pisiffik og Pilersuisoq. Udgangspunktet er, at sammen står vi stærkere!

Vi arbejder politisk for bedre vilkår for de danske købmænd, hvor vi løbende formår at skabe resultater til gavn for de mange engagerede købmænd rundet om i landet. Takket være sammenholdet om en stærk brancheorganisation har DSK mulighed for at påvirke politiske forhandlinger om bl.a. butikstyveri, grænsehandel, fødevarelovgivning, afgifter, planlov osv.

Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye