Tysk dom kan ramme grænsehandlen hårdt
20.5.2026 19:38:23 CEST | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
En ny dom fra forvaltningsdomstolen i Slesvig fastslår, at pantpligten også gælder danske kunder i de tyske grænsebutikker.

Domstolen har samtidig pålagt myndighederne at kontrollere, om reglerne bliver overholdt.
"Det her er en meget principiel og vigtig dom. Når tyske butikker sælger drikkevarer i Tyskland, skal de naturligvis følge de samme pantregler over for danske kunder som over for alle andre," siger adm. direktør i De Samvirkende Købmænd (DSK), Jannick Nytoft.
DSK vurderer samtidig, at dommen kan få mærkbar betydning for grænsehandlen, som samlet set nu udgør op imod 9 mia. kr. årligt alene for dagligvarer.
Hvert år hjemtager danskerne samtidig mere end 500 millioner dåser fra Tyskland til Danmark. Det betyder enorme mængder unødig transport frem og tilbage over grænsen alene for at udnytte afgifts- og pantsystemer. Det belaster både klimaet, miljøet og infrastrukturen – og står i skærende kontrast til ambitionerne om mere bæredygtig adfærd og mindre CO₂-udledning.
"Dommen sender et klart signal om, at de særlige konstruktioner omkring pantfri grænsehandel ikke nødvendigvis holder juridisk. Det kan både styrke danske butikker og være med til at reducere den meget omfattende og miljøbelastende transport af drikkevarer og emballage over grænsen," siger Jannick Nytoft.
Dommen kan ankes inden for fire uger af f.eks. grænsebutikkerne.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkOm De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
De Samvirkende Købmænd (DSK) er brancheorganisation for knap 1.500 købmænd i både Danmark og Grønland. Medlemmerne omfatter MENY, SPAR, Min Købmand og LetKøb samt REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg Supermarked, ABC Lavpris, Circle K, Q8 og Alma. Dertil kommer grossisterne Dagrofa Foodservice og REMA distribution samt de to grønlandske medlemmer som er Pisiffik og Pilersuisoq. Udgangspunktet er, at sammen står vi stærkere!
Vi arbejder politisk for bedre vilkår for de danske købmænd, hvor vi løbende formår at skabe resultater til gavn for de mange engagerede købmænd rundet om i landet. Takket være sammenholdet om en stærk brancheorganisation har DSK mulighed for at påvirke politiske forhandlinger om bl.a. butikstyveri, grænsehandel, fødevarelovgivning, afgifter, planlov osv.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Turisterne lægger milliarder hos de danske købmænd24.8.2026 06:56:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at udenlandske turister sidste år brugte 9,5 mia. kroner på mad, drikkevarer og tobak i danske butikker – og at detailhandlen samlet set er den branche, der får allermest ud af turismekronerne.
Det skal kunne betale sig at tage sit første job22.7.2026 07:00:44 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren 2026 er den første sommer, hvor unge under 18 år kan tage et fritidsjob uden at betale arbejdsmarkedsbidrag. Samtidig er reglerne for unges arbejde blevet enklere og mere tidssvarende. Det er en markant forbedring, som De Samvirkende Købmænd (DSK) længe har arbejdet for.
Købmænd opgiver at anmelde butikstyverier: “Det kan ikke betale sig”14.7.2026 07:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Selvom antallet af anmeldte butikstyverier ligger rekordhøjt, kan det reelle problem være endnu større. En ny panelundersøgelse fra De Samvirkende Købmænd viser, at over halvdelen af de adspurgte købmænd helt eller delvist er holdt op med at anmelde butikstyverier.
Lavere fødevaremoms er en sejr for forbrugerne2.6.2026 10:49:03 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering planlægger – på baggrund af udtalelser fra Enhedslistens Pelle Dragsted – at fjerne momsen på frugt og grønt samt halvere momsen på fødevarer.
Hver tredje butikstyv er udlænding – men stadig færre bliver udvist30.5.2026 07:03:18 CEST | Pressemeddelelse
Udenlandske statsborgere fylder markant i sager om butikstyveri i Danmark. De er klart overrepræsenterede, de samme lande går igen år efter år – og samtidig bliver en faldende andel udvist. Det viser en ny analyse fra De Samvirkende Købmænd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum