Nybolig topper igen salgsstatistikken i 2025
29.1.2026 06:07:00 CET | Nybolig | Pressemeddelelse
Nybolig fastholder sin position som Danmarks mest sælgende mæglerkæde. I 2025 har kæden solgt 20.484 boliger, hvilket svarer til en markedsandel på 20,6 procent. Dermed indtager Nybolig for andet år i træk førstepladsen blandt landets ejendomsmæglere.

Samtidig med at Nybolig slår sin markedsposition fast, har det danske boligmarked oplevet markant fremgang.
Antallet af bolighandler steg i 2025 med 17 procent sammenlignet med året før og nåede 100.294 handler, eksklusive projektsalg. Tallene baserer sig på indberetninger fra ejendomsmæglere til Boligsiden.dk.
Ifølge Nyboligs kædedirektør, Tina Hedegaard, er forklaringen på kædens stærke position især at finde blandt medarbejderne.
»Vi har nogle meget dygtige og dedikerede ejendomsmæglere, som gør en forskel hver eneste dag. De brænder for deres fag og for at hjælpe kunderne, og den vækst, vi oplever, skyldes i høj grad deres indsats, « siger hun.
Nybolig har mere end 200 forretninger fordelt over hele landet. For fem år siden iværksatte kæden en ny strategi med fokus på kundecentrering samt løbende kompetenceudvikling af både medarbejdere og ledere.
»Vi prioriterer uddannelse højt, fordi vores kunder skal møde kompetent rådgivning af høj kvalitet – uanset hvor i landet de møder os,« siger Tina Hedegaard.
Samtidig har styrkelsen af Nyboligs brand været et centralt element i strategien. Målet har været både at øge kendskabet til kæden blandt danskerne og at skabe en stærkere fælles identitet på tværs af de selvstændige forretninger.
»Et stærkt og genkendeligt brand gør, at vi fremstår som én samlet kæde, og det er en klar styrke – også når vi skal tiltrække nye medarbejdere,« siger hun.
Selv om Nybolig aktuelt indtager en markedsledende position, er ambitionerne ikke sat på pause. 2026 vil byde på nye initiativer, der skal styrke kædens position yderligere.
»Vi udvikler os hele tiden, og der er større initiativer på vej i 2026, som vil skabe opmærksomhed og gøre Nybolig endnu stærkere,« siger Tina Hedegaard.
Hvilke initiativer der er tale om, vil hun dog endnu ikke afsløre:
»Men jeg er sikker på, at det er noget, der vil blive lagt mærke til«
Nøgleord
Kontakter
Thomas SchiermacherKommunikationskonsulentNybolig (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Om Nybolig
Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.
Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Markedsupdate: 2025 var blandt de mest aktive år nogensinde28.1.2026 12:59:25 CET | Pressemeddelelse
Over 100.000 bolighandler, rekord i storbyernes lejlighedssalg og fremgang i alle landsdele. 2025 skriver sig ind som et af de mest aktive år på boligmarkedet siden 2011 og markerer et tydeligt comeback efter nogle mere afdæmpede år præget af højere renter og større usikkerhed.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen28.1.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Markedsupdate: 2025 blev rekord-år14.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev karakteriseret ved stigende priser på tværs af alle boligtyper. Men en gruppe skiller sig særlig ud.
Endelig - Nu kommer 2024-vurderingerne13.1.2026 09:52:43 CET | Pressemeddelelse
Tempoet skrues op for udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-tal, som for mange vil betyde en lavere boligskat på grund af prisfald på markedet.
Markedsupdate - Mangler der sommerhuse?7.1.2026 08:55:52 CET | Pressemeddelelse
Antallet af sommerhuse til salg ligger tæt på bunden af 10-års udvikling. Det lave udbud er ikke længere midlertidigt. Det er blevet den nye normaltilstand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum