Voksende udfordringer med vand øger behovet for vandteknologi og know-how
19.5.2026 13:45:15 CEST | DHI A/S | Pressemeddelelse
Store dele af verden rammes i stigende grad af tørke, oversvømmelser og forurening, og det øger behovet for robuste løsninger. Det mærker man hos teknologi- og rådgivningsvirksomheden DHI, der har offentliggjort sin årsrapport for 2025. Med over 2.500 projekter på verdensplan bidrager DHI til at løse de voksende udfordringer med vand.

Vand har bevæget sig op på den politiske og samfundsmæssige dagsorden – ikke bare i Danmark, men i lande verden over, der i stigende grad rammes af tørke, oversvømmelser og forurening og derfor efterspørger løsninger på netop de udfordringer. Det mærker man hos DHI, der er lykkedes med at placere sig centralt i markedet, og i 2025 fortsatte sin vækstrejse ifølge virksomhedens netop offentliggjorte årsrapport.
For femte år i træk steg omsætningen og nåede 1,1 mia. kr. svarende til en organisk vækst på 2,1 %. Indtjeningen målt som EBITDA var på 51 mio. kr., en stigning på 13,5 mio. kr. i forhold til 2024. EBITDA-marginen var 4,6 %, hvilket er 1,2 procentpoint højere end året før.
”Årsrapporten fortæller historien om den forskel, vi skaber for vores kunder og samfundet omkring os. Vi ser et stigende behov for løsninger inden for vandressourcer, klimatilpasning og miljøbeskyttelse, og DHI står stærkt positioneret til at bidrage. Dette er et resultat af vores strategi og vores fokus på at skabe størst mulig værdi med vores ekspertise og førende teknologier,” siger Mette Vestergaard, CEO i DHI.
Alene i 2025 var DHI involveret i mere end 2.500 projekter verden over. Fra at beskytte Saint-Malos havnefront på den franske vestkyst mod stormfloder til at implementere naturbaserede løsninger til håndtering af oversvømmelser i Brasilien.
Fra forskning og udvikling til praktiske løsninger
Forskning spiller en stadig større rolle i udviklingen af løsninger. I 2025 var DHI involveret i 80 nationale og internationale forskningsprojekter og investerede derudover markant i at udbygge sine i forvejen avancerede teknologiske løsninger. De samlede investeringer i forskning, udvikling og innovation nåede op på 137 mio. kr., en stigning på 19 % sammenlignet med 2024. Investeringerne har til formål at omsætte forskning til skalerbare løsninger og omfatter blandt andet systemer til drikkevandshåndtering, forbedret overvågning af drivhusgasudledning fra vådområder baseret på satellitdata samt anvendelse af kunstig intelligens til analyse og forvaltning af kystområder.
”DHI’s medarbejdere tilhører verdens mest fagligt kompetente og specialiserede inden for vand og miljø. Det er deres dedikation, ekspertise og nysgerrighed, der gør, at vi kan levere resultater for vores kunder og for samfundet i takt med, at vand bliver en stadig mere afgørende dagsorden,” siger Mette Vestergaard.
Klar til fremtidens udfordringer
De globale udfordringer inden for vand, klima og miljø forventes at vokse i de kommende år. DHI ser derfor et fortsat stærkt fundament for at udvikle løsninger, der understøtter både kunder og samfund i en mere bæredygtig retning.
“Vores ambition er at skabe endnu større impact – gennem vores teknologi, vores rådgivning og ikke mindst vores medarbejdere,” siger Mette Vestergaard.
Find DHI's årsrapport her: https://www.dhigroup.com/corporate-reportings/dhi-annual-report-2025
Kontakter
Henriette Østergaard HansenHead of Media Relations & External Communication, DHI
Tlf:61784790heha@dhigroup.comBilleder

Links
Om DHI A/S
DHI er en global rådgivnings- og teknologivirksomhed, der leverer løsninger på de voksende udfordringer med vand og vandmiljø. Med afsæt i avanceret modellering, specialiseret software og dyb faglig viden hjælper vi kunder og beslutningstagere over hele verden med at håndtere og beskytte vand. Vi er involveret i projekter i mere end 100 lande og har en årlig omsætning på 1,1 mia. kr. DHI blev grundlagt i 1964, har hovedkontor i Danmark og beskæftiger mere end 1.100 medarbejdere globalt. Vi er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Uddannelses- og Forskningsministeriet og er en del af det danske GTS-netværk.
Følg pressemeddelelser fra DHI A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DHI A/S
Samler 40 års data fra Nordsøen: Digital portal sætter fart på forskning og miljøvurdering af havmiljø29.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere har opnået nye indsigter om det danske havmiljø efter lanceringen af North Sea Environment Portal for et år siden. Portalen drives af vandteknologi- og rådgivningsvirksomheden DHI og giver adgang til årtiers miljødata, og den er allerede i brug i nye analyser af havbund, biodiversitet og klimaeffekter.
DHI indgår nyt globalt samarbejde for at styrke beskyttelsen af dybhavet16.6.2025 11:02:53 CEST | Pressemeddelelse
Nyt partnerskab mellem DHI og den internationale organisation ISA, der regulerer aktiviteter på havbunden uden for de nationale landegrænser, skal sikre bedre forvaltning af dybhavet.
DHI henter international profil til bestyrelsen med speciale i forretningsudvikling og innovation10.4.2025 08:32:56 CEST | Pressemeddelelse
Thomas G. Schmidt indtræder i bestyrelsen for DHI A/S. Han er en erfaren, international profil med baggrund inden for strategi, forretningsudvikling og teknologi. Thomas G. Schmidt afløser Michael Rosenvold, som har været en del af DHI’s bestyrelse siden 2018.
DHI leverer rekordresultat og investerer massivt i innovation27.3.2025 14:27:56 CET | Pressemeddelelse
DHI har offentliggjort årsregnskab for 2024, der viser stærk vækst, høje investeringer i forskning, udvikling og innovation og en voksende bundlinje. Med en organisk vækst på 11,3 % og en samlet omsætning på 147,0 mio. EUR leverer DHI rekordomsætning og fortsætter sit arbejde med at skabe en bæredygtig fremtid for vand og miljø.
Ny FN-rapport viser broget billede af Danmarks indsats for vand28.8.2024 13:24:59 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra FN's miljøprogram UNEP fremhæver Danmarks evne til at holde styr på sine vandressourcer, men vi dumper, når det kommer til vores grundvand. DHI har deltaget i arbejdet med rapporten, der gør status på verdensmålene om vand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum