Danmark er verdens niende største søfartsnation
21.1.2026 13:01:55 CET | Danske Rederier | Pressemeddelelse
Ny opgørelse viser, at Danmark endnu engang er at finde blandt verdens 10 største søfartsnationer. Danske Rederier har netop lanceret ny strategi, der skal være med til at sikre, at Danmark også i fremtiden er at finde nær toppen af listen.

Danmark er verdens niende største søfartsnation, når man ser på mængden af opereret tonnage.
”Det bliver mere og mere tydeligt, at dansk skibsfart er en vigtig styrkeposition og et strategisk dansk og europæisk aktiv i en turbulent og omskiftelig verden, hvor forsyningssikkerhed, beredskab og robusthed er helt centrale punkter på dagsordenen. Konkurrencen på verdensmarkedet er benhård, så det er afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan for, at Danmark styrkes som flagstat i de kommende år, og vi fastholder vores styrkeposition i shippingindustrien,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.
Den samlede mængde dansk-opererede bruttotonnage er steget med 0,5 mio. GT siden januar 2025, så man nu er oppe på 61 mio. GT. I samme periode er antallet af skibe på dansk flag steget fra 740 til 744.
Top-3 på listen udgøres af Grækenland, Kina og Singapore, mens Danmark lidt længere nede på listen placerer sig mellem USA og Tyskland.
Danske Rederier har netop lanceret en ny strategi for 2026-2030 med titlen ”Charting the Course”. Strategien fokuserer netop på at styrke Danmark og det danske flag som hjemsted for danske rederier. Det kræver bl.a. konkurrencedygtige rammevilkår og maritime kompetencer i verdensklasse at fastholde dansk skibsfarts position i en volatil verden.
Læs mere om Danske Rederiers strategi her.
Fakta:
Tallene i artiklen er trukket fra S&P Maritime Portal i januar 2026.
Opereret tonnage: Tonnage er et skibsteknisk udtryk for vægt- og rumfangsenheder, som bliver anvendt som beregningsgrundlag for fartøjers lasteevne. Ved “opereret tonnage” forstås den samlede lastevne for de skibe, der opereres fra Danmark (eller kontrolleres fra rederikontorer i Danmark)
Skibe under dansk flag: Skibe under dansk flag har Dannebrog i hækken og er registreret enten i Det Almindelige Skibsregister (DAS) eller Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).
Se flere statistikker om dansk og international skibsfart i Danske Rederiers vidensbank.
Kontakter
Henrik MogensenPresse- og KommunikationskonsulentDanske Rederier
Tlf:81776397hmo@danishshipping.dkJens Dissing Munk de KlaumanPresse- og KommunikationschefDanske Rederier
Tlf:61747497jm@danishshipping.dkBilleder
Om Danske Rederier:
Danske Rederier er talerør for Danmarks største eksporterhverv og kernen i den maritime klynge, Det Blå Danmark.
Danske Rederier er en branche- og arbejdsgiverorganisation, som repræsenterer dansk skibsfart – en massiv bidrager til økonomi og beskæftigelse i Danmark. Danske Rederier har over 90 medlemmer, som tæller rederier og offshore-virksomheder. Danske Rederier er rederiernes stemme, engageret i at fremme dansk skibsfarts interesser både herhjemme og globalt.
Danske Rederier repræsenterer rederiernes interesser i forhandlinger og er med til at rådgive regeringens delegationer og samarbejde med forskellige internationale rederiorganisationer i EU og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Danske Rederier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Rederier
Geopolitisk uro giver panderynker hos shippingbosserne23.4.2026 08:23:26 CEST | Pressemeddelelse
Halvdelen af de administrerende direktører i de største danske rederier vurderer, at forholdene på shippingmarkedet er sværere i dag end for 12 måneder siden. Og fremtidsudsigterne er også bekymrende.
Ny forkvinde for Danske Rederier13.4.2026 08:52:34 CEST | Pressemeddelelse
Caroline Pontoppidan er netop på Danske Rederiers generalforsamling blevet valgt som ny forkvinde for bestyrelsen. Pontoppidan afløser Torben Carlsen fra DFDS, der har haft posten siden 2023.
Olietransporten gennem danske farvande er steget eksplosivt7.4.2026 09:19:29 CEST | Pressemeddelelse
Store geopolitiske begivenheder har medført massive ændringer i mønstrene for den globale olietransport til søs. Det sætter en tyk streg under betydningen af et effektivt dansk havmiljøberedskab, når næsten fem millioner tønder olie hver dag passerer gennem danske farvande, mener Danske Rederier.
Australien er verdens største producent af batteridrevne skibe - takket være Danmark18.3.2026 09:43:04 CET | Pressemeddelelse
Australien har udviklet sig til at være verdens klart største producent af batteridrevne skibe. Det skyldes først og fremmest Molslinjens meget store ordre på nye batteridrevne katamaranfærger, der skal bygges på værftet Incat Tasmania i Hobart.
Regeringens 2035-plan mangler fokus på vækst24.2.2026 11:38:59 CET | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiske plan rummer en række tidligere annoncerede fornuftige og nødvendige tiltag – men ifølge Danske Rederier er der for langt mellem nye erhvervsinitiativer, der vil skabe vækst i økonomien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

