Ny forkvinde for Danske Rederier
13.4.2026 08:52:34 CEST | Danske Rederier | Pressemeddelelse
Caroline Pontoppidan er netop på Danske Rederiers generalforsamling blevet valgt som ny forkvinde for bestyrelsen. Pontoppidan afløser Torben Carlsen fra DFDS, der har haft posten siden 2023.

For første gang i Danske Rederiers historie sætter en kvinde sig nu for bordenden i bestyrelsen. Caroline Pontoppidan har de seneste tre år været næstformand i Danske Rederier og er til daglig koncernchef (EVP), juridisk chef og ansvarlig for corporate affairs i A.P. Møller – Mærsk.
”Ordentlige rammevilkår for de danske rederivirksomheder er en forudsætning for, at vi fortsat har skibe på dansk flag. I et super konkurrenceudsat erhverv er det helt afgørende, at vi som rederier har en organisation i ryggen, der forstår vores virkelighed helt ud i maskinrummene og kan omsætte denne viden til politiske rammer, der holder os i skibsfartens verdenselite,” siger nyudnævnt forkvinde for Danske Rederier Caroline Pontoppidan.
Danske Rederiers bestyrelse består af syv medlemmer fra forskellige rederier. Administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen byder den nye forkvinde velkommen:
”Caroline har været et markant og dedikeret medlem af bestyrelsen for Danske Rederier i de seneste år, og jeg er sikker på, hun er den helt rigtige person til at sætte kursen fremad. Caroline har årelang erfaring med skibsfart og kender om nogen til den virkelighed, som danske rederivirksomheder opererer i. Jeg glæder mig meget til samarbejdet”.
Caroline Pontoppidan overtager fra dags dato posten fra Torben Carlsen fra DFDS.
”Jeg vil gerne sige tusind tak til afgående formand Torben Carlsen for en kæmpe indsats for at sikre ordentlige vilkår for dansk skibsfart. Torben har på alle måder bidraget med stor indsigt og erfaring og har også sat stærke fodaftryk i vores europæiske arbejde. Og så har Torbens gode humør gjort selv høj bølgegang let at komme igennem. Jeg ønsker Torben alt det bedste på den videre færd,” siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier.
Posten som næstformand i Danske Rederier overtager Jan Rindbo fra D/S Norden A/S.
CV for Caroline Pontoppidan:
- Executive Vice President (EVP) & Chief Corporate Affairs Officer at A.P. Møller – Maersk
- Advokat og senere partner i advokatfirmaet Kromann Reumert (’93 – ’13)
- Uddannet jurist fra Københavns Universitet (1990) og Duke University of Law i USA
Danske Rederiers bestyrelse:
Caroline Pontoppidan, A.P. Møller - Mærsk (Forkvinde)
Jan Rindbo, D/S Norden A/S (Næstformand)
Jacob Meldgaard, TORM A/S
Thorsten Jalk, ZITON A/S
Søren Karas, ESVAGT A/S
Tina Revsbech, Maersk Tankers
Mads Peter Zacho, Navigator Gas
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Danske Rederier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Rederier
Flot fremgang i ansøgninger til maritime uddannelser6.7.2026 12:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er en anelse færre ansøgere til de videregående uddannelser samlet set, så er der fremgang at spore flere steder for de maritime uddannelser. Det gælder bl.a. de maritime professionsbacheloruddannelser.
Baggrundstjek af havneansatte skal dæmme op for narkotikasmugling29.6.2026 13:26:53 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop præsenteret et forslag om baggrundstjek af personer, der udfører en række funktioner i danske havne i bestræbelserne på at komme narkotikasmugling til livs. Danske Rederier har længe arbejdet for skærpede regler på området og hilser derfor regeringens forslag velkommen.
Fuld opbakning fra Danske Rederier til dansk bidrag til international militær operation i Hormuz23.6.2026 09:52:50 CEST | Pressemeddelelse
Den danske regering har parlamentarisk opbakning til, at Danmark skal bidrage til britisk-fransk ledet operation, der skal være med til at beskytte den civile skibsfart i Hormuzstrædet. Danske Rederier bakker fuldtonet op.
Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk2.6.2026 16:17:51 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har præsenteret et regeringsgrundlag, der på flere centrale områder anerkender skibsfartens betydning for Danmark. Det gælder både i forhold til udviklingen af erhvervet og grøn omstilling, beredskab, sikkerhed og fremtidens energiforsyning.
Flere og flere tager færgen13.5.2026 10:43:30 CEST | Pressemeddelelse
Der er travlt i de danske havne. Sidste år er mængden af både gods og passagerer i danske havne nemlig steget. Næsten 600.000 flere passagerer sejlede sidste år med enten en indenrigs- eller en udenrigsfærge sammenlignet med 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum