Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg
21.1.2026 06:14:00 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.

Presset på boligmarkedet er stort i de største danske byer. Der er dog også mulighed for at finde flere boliger i mange af de bygninger, der allerede er opført.
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at uudnyttede loftsrum i eksisterende boligetageejendomme rummer plads til op mod 22.000 flere boliger på landsplan - et potentiale, der bør indtænkes:
”Vi har en bunden opgave i at sikre, at der også i fremtiden er boliger nok. Derfor er det oplagt at se på, hvordan vi kan bruge den bygningsmasse, vi allerede har, bedre. Og med uudnyttede loftsarealer svarende til omkring 135 kvadratkilometer ligger der et stort, uforløst potentiale her,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
Tallene skal ses i lyset af Københavns Kommunes seneste boligredegørelse, som anslår, at der alene i København vil være behov for op mod 77.000 flere boliger frem mod 2060.
Størst potentiale i hovedstadsområdet
Knap halvdelen – svarende til godt 10.500 – af de potentielle boliger er placeret i København og på Frederiksberg.
”Når behovet for boliger, særligt de mindre, kun ser ud til at vokse, er vi nødt til at tage det alvorligt. At lave boliger i tomme loftsrum er et bæredygtigt supplement til nybyggeri, som dog forudsætter, at de politiske rammer i højere grad understøtter den type projekter,” siger Peter Stenholm.
I hovedstadsområdet findes potentialet for konvertering af loftsrum til beboelse især i private andelsboligforeninger, mens det i blandt andet Aarhus og Aalborg i højere grad gælder etageejendomme med almene boliger.
Analysen er baseret på, at uudnyttede loftsarealer på mindst 50 kvadratmeter kan indrettes som boliger.
Kommunerne kan selv sikre flere boliger
Med afsæt i analysen opfordrer EjendomDanmark til at gøre det lettere at konvertere uudnyttede loftsrum til boliger. Brancheorganisationen peger desuden på en række tiltag, som kommunerne kan tage i brug for at øge boligudbuddet:
- Mere fleksible rammer og hurtigere lokalplaner, så projekter ikke bremses unødigt i planlægningen
- Bedre og hurtigere behandling af lokalplaner og byggesager
- Styrket samarbejde med private aktører, herunder ejere og investorer
- Lempelse af arealkrav i Københavns Kommune, så det bliver lettere at etablere mindre boliger, hvor behovet er størst
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboSenior pressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkVedhæftede filer
EjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien10.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.
Fem ting, du skal være opmærksom på ved Airbnb-udlejning i sommerferien7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien.
Færre tomme butikslokaler i landets største byer5.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.
EjendomDanmark: Ny regering bør have endnu større fokus på boligudbuddet2.6.2026 16:05:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har fået en ny regering og dermed også nye politiske prioriteter. Hos EjendomDanmark glæder man sig over, at planerne om et huslejeloft er droppet, men efterlyser et større fokus på at få tiltrukket investeringer til de nødvendige boliger i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum