Hvad koster det at køre elbil om vinteren?
21.1.2026 08:26:34 CET | Energi Fyn | Pressemeddelelse
I øjeblikket er vejret koldt, og så falder elbilens rækkevidde. Energi Fyn har lavet regnestykket over, hvad en elbilist betaler for at holde sin bil kørende om vinteren.

Når frosten rammer, bruger elbiler markant mere energi. Det mærkede danske elbilister især her i starten af januar, hvor man vågnede op til sne og kulde.
Ifølge Energi Fyns ladeeksperter falder en elbils rækkevidde typisk fra omkring 500 kilometer om sommeren til 350–400 kilometer i vinterkulde.
- Det er helt normalt, at vinterkulde påvirker både rækkevidde og energiforbrug. Det betyder, at prisen pr. kilometer bliver højere, siger Peter Resen, der er ekspert i e-mobilitet hos Energi Fyn.
I en mild dansk vinter på 5–8 grader er effekten mindre, men du vil stadig opleve en kortere rækkevidde end om sommeren.
Så meget koster 100 kilometer om vinteren
En bil, der det meste af året kører cirka 6 km/kWh, vil om vinteren typisk ligge på 4 km/kWh. Samtidig er elprisen ofte højere i vintermånederne, men der er mange andre faktorer, der spiller ind ud over timeprisen på el: glatte veje, køreadfærd, opvarmning af batteri og bil samt blæsevejr og kulde.
- Helt simpelt udregnet vil du cirka betale dobbelt så meget pr. kørt kilometer om vinteren, hvis elprisen er 1 kr./kWh. Det svarer til, at du giver 16-17 kr. for at køre 100 kilometer om sommeren og 25 kr. for samme distance om vinteren. Prisen er naturligvis udregnet med forbehold, for det kommer an på elprisen samt din kørsel; hvor meget du træder på speederen, og om du f.eks. kører på landevej eller motorvej, forklarer Peter Resen.
Hvad koster det at køre elbil i 2026?
Kulden kan man som elbilist ikke gøre så meget ved, men til gengæld er der penge at hente ved at lade bilen klogt, når strømmen er billigst.
De fleste danskere kører i gennemsnit 16.000 kilometer om året, og det er heldigvis kun en periode, at koldt vejr påvirker rækkevidden.
Ser man på regnestykket for hele året, vil du det meste af året kunne nøjes med en gennemsnitlig ladeudgift på 251 kr. om måneden og 362 kr. i vintermånederne, hvis dit årlige kørselsforbrug er 16.000 kilometer. Denne pris passer til, at du udelukkende lader derhjemme og kun betaler for den strøm, du har haft brug for. Lader du 90% hjemme og 10% på farten, stiger den månedlige udgift cirka 55-85 kr.
- Man vil altid mærke en prisforskel mellem at lade derhjemme eller at lade ude. Opladning på farten er dyrere, så det giver god økonomi at lade smart derhjemme med apps såsom Monta, der selv finder de billigste tidspunkter og lader automatisk, siger Peter Resen.
100% hjemmeopladning
|
Antal kilometer om året
|
10.000 km/år |
16.000 km/år |
25.000 km/år |
|
Ladeudgift generelt
|
168 kr./md. |
251 kr./md. |
376 kr./md. |
|
Ladeudgift i frostvejr
|
237 kr./md |
362 kr./md. |
550 kr./md. |
90% hjemme / 10% ude
|
Antal kilometer om året
|
10.000 km/år |
16.000 km/år |
25.000 km/år |
|
Ladeudgift generelt
|
203 kr./md. |
307 kr./md. |
463 kr./md. |
|
Ladeudgift i frostvejr
|
289 kr./md |
446 kr./md. |
680 kr./md. |
Udregningen er baseret på, at elbilen kører 6 km/kWh generelt og 4 km/kWh i vinterkulde. Energi Fyns serviceaftale, ServicePlus, til 29 kr. om måneden er medregnet.
Regnestykket beror på en gennemsnitlig pris for hjemmeopladning på 1 kr./kWh, og en pris for ladning ude på 3,5 kr./kWh.
Prisen på 1 kr. svarer til gennemsnittet for vinterpriser, efter at elafgiften er nedsat. Om sommeren vil du sandsynligvis kunne lade til en endnu billigere pris end 1 kr./kWh afhængigt af, hvornår på døgnet, du lader.
Sådan holder du vinterprisen nede
- Lad derhjemme og brug apps, der vælger de billigste timer automatisk.
- Forvarm bilen, mens den er i stik. Så bruger du strømmen fra ladeboksen i stedet for batteriets.
- Forvarm bilen, før du lynlader.
- Hold dæktrykket. Lavt dæktryk øger energiforbruget.
- Kør i et jævnt tempo. Kulde + hård acceleration = dyrere kilometer.
- Brug sæde- og ratvarme i stedet for høj kabinevarme.
- Undgå for mange korte ture.
Sommer vs. vinter: Den korte forklaring
Rækkevidde: Sommer ca. 500 km → Vinter 350–400 km.
Pris pr. 100 km: Sommer ca. 17 kr. → Vinter ca. 25 kr.
Månedspris: Stiger især, hvis du ofte lader ude
Nøgleord
Kontakter
Betina JørgensenPressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+4528700392bej@energifyn.dkPeter ResenEkspert i e-mobilitet hos Energi Fyn
Tlf:+45 20 51 03 64pere@energifyn.dkBilleder

Om Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Gasel kåres som Bedst i Test af Forbrugerrådet Tænk12.3.2026 10:37:33 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerrådet Tænk er ude med en ny test af 52 elselskaber. 21 elaftaler dumper, mens der for første gang nogensinde er kåret en Bedst i Test vinder for elselskaber. Den titel går til Energi Fyns brand Gasel.
Energi Fyn inviterer til valgmøde om energi og klima11.3.2026 15:49:43 CET | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi en stabil energiforsyning og hurtig udbygning af elnettet på Fyn, samtidig med at Danmark når sine klimamål? Det er blandt de centrale spørgsmål, når Energi Fyn inviterer til valgmøde onsdag den 18. marts kl. 16.30 i Odense.
911.691 kroner i besparelse: "Det kan godt betale sig at energioptimere"6.3.2026 08:11:08 CET | Pressemeddelelse
Virksomheden NOKAS skiftede varmekilde i starten af 2025. Et tilskud på knap 360.000 kr. fra Erhvervspuljen hjalp dem i gang med investeringen, der er tjent hjem på 4,2 år og giver dem udsigt til en millionbesparelse inden for de første 10 år.
“Vi slap for rod og kabelkaos.” Her er genvejen til at få ladebokse i p-kælderen25.2.2026 09:26:48 CET | Pressemeddelelse
Da parkeringskælderen manglede ladestandere, frygtede beboerne i Ejerforeningen Strandterrasserne en dyr, besværlig og uoverskuelig installation med kabler alle vegne. Men der var en simpel og økonomisk løsning.
Energi Fyn skifter fiberteknologi og fremtidssikrer fibernettet på Fyn2.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end 20 år med den nuværende fiberteknologi er Energi Fyn nu klar til et markant teknologiskifte på det fynske fibernet. Skiftet gør det teknisk muligt at levere hastigheder på op til 10 Gbit/s i både upload og download til private og virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum