Energi Fyn

Flytning af over 32.500 elkunder får Energi Fyn til at komme med opfordring til fynboer

1.7.2026 12:50:09 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse

Del

Over 32.500 elkunder på Sjælland og Lolland-Falster bliver nu flyttet til en ny elleverandør. Det sker, efter at netselskaberne Cerius-Radius har opsagt samarbejdet med elselskaberne Velkommen, Nettopower, Power Fuel og Vedvarende.

Energi Fyn anbefaler, at de fynboer, der er kunder hos Velkommen, Nettopower, Power Fuel eller Vedvarende tager aktivt stilling til deres elselskab og elaftale.
Energi Fyn anbefaler, at de fynboer, der er kunder hos Velkommen, Nettopower, Power Fuel eller Vedvarende tager aktivt stilling til deres elselskab og elaftale.

Energi Fyn kommer med en opfordring til fynboerne: Vær opmærksom på udviklingen og tag aktivt stilling til din elaftale. 

Tirsdag den 30. juni kom det frem, at netselskaberne Cerius-Radius har opsagt samarbejdet med elselskaberne Velkommen, Nettopower, Power Fuel og Vedvarende. Derfor skal over 32.500 kunder på Sjælland og Lolland-Falster nu flyttes fra de omtalte selskaber og over til andre. 

Det sker automatisk for at sikre, at strømmen fortsætter uden afbrydelse. Kunderne bliver derfor, uden selv at vælge, tildelt et andet elselskab, men flytningen behøver ikke at være et endeligt valg.

- Når man som kunde bliver flyttet automatisk, sker det for at sikre, at hverdagen fortsætter. Men det ændrer ikke på, at man altid selv kan vælge sin elleverandør, og det er heldigvis nemt at gøre, siger Christian Drejer, kommerciel direktør i Energi Fyn.

Opfordring til fynboerne

Hos Energi Fyn anbefaler man, at de fynboer, der er kunder hos Velkommen eller en af de omtalte elselskaberne, bruger situationen som anledning til at orientere sig.

– Det er altid mere trygt og rart selv at have taget stilling til sin elaftale, end at blive fordelt tilfældigt, hvilket nu er tilfældet for de mere end 32.500 elkunder. Den situation er en god påmindelse om, hvor vigtigt det er at vælge en aftale hos en leverandør, man har tillid til, lyder det fra Christian Drejer.

Han mener, at det er et sandsynligt scenarie, at elkunder på Fyn og i Jylland kan havne i samme situation. 

– Er du kunde hos et af de selskaber, som Cerius-Radius nu har smidt af deres elnet, anbefaler vi, at du overvejer dine muligheder allerede nu. Det er en god idé, selvom du bor uden for de to netselskabers forsyningsområde, opfordrer han.

Tryghed starter med gennemsigtighed

Christian Drejer kommer da også med et forslag eller to, hvis man leder efter et nyt elselskab.

– En elaftale skal være gennemskuelig. Du skal kunne se, hvad du betaler for, og du skal føle dig tryg. Hvis du er i tvivl, er det et tegn på, at du bør kigge på din aftale igen. Vi står naturligvis på mål for en både god og prisvenlig elaftale hos Energi Fyn såvel som hos vores testvindende brand Gasel, slutter han.

Fakta

  • Over 32.500 elkunder skal have ny elleverandør pr. 30. juni 2026
  • Kunderne kommer fra selskaberne Velkommen A/S, Nettopower ApS, Power Fuel A/S og Vedvarende A/S
  • Årsagen er, at netselskaberne Cerius-Radius har opsagt samarbejdet med elselskaberne, så de ikke kan levere strøm i deres elnet
  • Kunderne flyttes automatisk for at sikre fortsat elforsyning

Nøgleord

Kontakter

Om Energi Fyn

Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.

Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.

Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.

Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.

Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn. 

Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere. 

Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye