Stort forskningsprojekt om borgernes klimaadfærd
15.1.2026 15:08:27 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune samarbejder med Copenhagen Business School (CBS) for at undersøge muligheder og barrierer for handling på klimaområdet.
Et stort forskningsprojekt mellem Rudersdal Kommune og CBS skal belyse, hvordan borgere i kommunen forholder sig til og handler på klimaforandringerne i hverdagen, og hvilke faktorer der påvirker deres villighed og muligheder for adfærdsændringer og opbakning til lokalpolitiske klimainitiativer.
Ca. 10.000 borgere får mulighed for at deltage i undersøgelsen og modtager i den nærmeste tid et brev i deres e-Boks.
- I klimadebatten er det afgørende, at borgerne inddrages, og beslutningerne bygger på solide og troværdige data, siger Lars Høyer Holmqvist (LA), ny formand for Klima- og Miljøudvalget. Det er en forudsætning for at skabe opbakning og for at målrette indsatsen mod de tiltag, der giver reel værdi for borgerne i Rudersdal.
- Derfor håber jeg og regner med stor opbakning i forhold til undersøgelsen og vil gerne takke kommunen for at have skabt dette unikke og vigtige samarbejde med CBS. Borgerinddragelse og klimaindsats skal gå hånd i hånd, så tiltaget skal ses som et ønske om respekt for borgernes oplevelser og målrette indsatsen i Rudersdal, så den skaber mest værdi for borgerne, fortsætter Lars Høyer Holmqvist.
Alle perspektiver i klimadebatten er velkomne
CBS og kommunen er interesseret i alle perspektiver, uanset om man går meget eller lidt op i klima, er skeptisk over for klimaløsninger eller er i tvivl om, hvad der er muligt eller nødvendigt i praksis.
Deltagelse i undersøgelsen er helt frivilligt, men vi håber meget, at flest muligt vil bidrage med deres perspektiver. På den måde kan forskningsprojektet give et mere nuanceret og retvisende billede af, hvad der er vigtigt for borgerne i kommunen.
Borgerne bidrager til forskning i klimaadfærd på tværs af Danmark
Ved at deltage i undersøgelsen bidrager borgerne i Rudersdal til forskningen i klimarelateret adfærd og klimapolitik både i Danmark og internationalt.
Udover at bidrage til forskningen vil det overordnede resultat blive forelagt til politisk behandling i Rudersdal Kommunes Klima- og Miljøudvalg i foråret 2026, hvor det skal bidrage til at forme den videre klimaindsats lokalt i Rudersdal.
Alle resultater formidles i anonymiseret form, og det er alene CBS, som har adgang til undersøgelsens besvarelser.
Kontakter
Lars Høyer HolmqvistFormand for Klima- og Miljøudvalget
Tlf:72681069larho@rudersdal.dkOm Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Ny kunstgræsbane giver fodbolden bedre rammer i Rudersdal24.8.2026 18:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Den nye kunstgræsbane på Rundforbi er nu officielt åbnet. Den erstatter den tidligere græsbane og giver bedre muligheder for at spille fodbold og amerikansk fodbold hele året rundt.
Rudersdalskoler får større frihed til at styrke ledelsen24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere medarbejdere giver behov for stærkere ledelse. Nu får Rudersdals folkeskoler større frihed til selv at prioritere, hvordan de vil organisere sig og styrke ledelsen lokalt.
Skolefravær er stabilt – men bekymrer fortsat20.8.2026 15:55:24 CEST | Pressemeddelelse
Det samlede skolefravær i Rudersdal ligger stabilt, men en gruppe børn og unge har fortsat et bekymrende højt fravær. Særligt piger i udskolingen kalder på opmærksomhed, og derfor arbejder kommunen videre med nye indsatser.
Budget 2027: Nu begynder arbejdet med næste års budget13.8.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende tid indledes arbejdet med Rudersdal Kommunes budget for 2027.
Cykelsti på Hørsholm Kongevej klar til indvielse12.8.2026 08:37:37 CEST | Pressemeddelelse
Den nye syv kilometer lange cykelsti mellem Rudegaard Stadion og Høsterkøb Kirke står snart klar, og det skal selvfølgelig fejres. Derfor inviterer Rudersdal Kommune sammen med lokale foreninger til en festlig indvielse lørdag den 29. august kl. 10.00-12.30 ved Rudegaard Stadion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum