LB Foreningen i Region Hovedstaden uddeler en mio. kr. til fællesskaber med fokus på sundhed og trivsel
15.1.2026 10:08:23 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Hovedstaden afsætter nu en mio. kroner til fællesskaber, der sætter fokus på trivsel og fysisk aktivitet blandt unge, ældre og udsatte borgere. Midlerne kan søges af både store og små organisationer, der arbejder indenfor området.

Talrige undersøgelser viser, at fællesskaber for mange kan være den helt rigtige løftestang til at forbedre trivsel og sundheden for den enkelte. Det kan være den ældre, der mødes for at spille gå-fodbold, det kan være den unge, der døjer med ensomhed eller det kan være det helt fantastiske sammenhold, der opstår, når man går ture, løber, synger eller svømmer sammen.
I LB Foreningen vil man med en pulje på en million kroner nu invitere organisationer i Region Hovedstaden til at bringe deres indsatser i spil.
”Vi ved, at det at være sammen, uanset om man motionerer eller blot mødes med ligesindede, skaber glæde og velvære, reducerer risici for mentale udfordringer og forebygger og styrker både krop, sind og fællesskabet. Det ved vi mange initiativer i Region Hovedstaden arbejder med, og vi håber, at mange vil se denne pulje som en mulighed for at få luft under vingerne til deres arbejde,” siger Chanette Damgaard, repræsentant for LB Foreningens uddelingsråd i Region Hovedstaden.
Konkret ønsker LB Foreningen i Region Hovedstaden at sætte fokus på, hvordan fællesskaber kan løfte den mentale såvel som den fysiske sundhed. Derfor ønsker man bl.a. at se ansøgninger til:
• Projekter der arbejder med fællesskaber til at forbedre den fysiske tilstand blandt de grupper, som er mest udsatte.
• Projekter, der bruger fællesskaber i arbejdet med udfordringer med mental sundhed og trivsel blandt børn og unge, men også problemer blandt voksne og ældre med mental sundhed, ensomhed og andre udfordringer.
• Projekter fra organisationer, der skaber fællesskaber, hvor man bruger fysisk aktivitet til at reducere mistrivsel blandt både børn, unge, voksne og ældre.
”Vi ser meget gerne ansøgninger fra lokale indsatser fra alle dele af regionen – små som store organisationer, der arbejder med trivsel sundhed og fællesskab fra mange forskellige vinkler,” slutter Chanette Damgaard.
Der kan søges op til 100.000 kr. per projekt, og der kan søges frem til d. 31. marts 2026. Se mere på lbforeningen.dk/hovedstaden.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkOM LB FORENINGEN I REGION HOVEDSTADEN
LB Foreningen i Region Hovedstaden repræsenteres af 24 delegerede, der er valgt blandt de ca. 180.000 medlemmer i regionen. De repræsenterer medlemmer i Runa Forsikring, Bauta Forsikring og Lærerstandens Brandforsikring. Hvert år uddeler LB Foreningen i Region Hovedstaden en mio. kroner til velgørende formål i regionen. Se mere om LB Foreningens uddelinger i Region Hovedstaden på lbforeningen.dk/hovedstaden
OM LB FORENINGEN
LB Foreningen står bag LB Forsikring – Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Hvert år støtter vi velgørende fællesskaber over hele landet med 20 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
LB Forsikring udvider dækning til strandede danskere i udlandet2.3.2026 14:13:04 CET | Pressemeddelelse
Som følge af situationen i Mellemøsten tilbyder Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab ekstra hjælp til medlemmer, der er strandet i udlandet.
Indeklima: Husker du at lufte ud i den kolde vintertid?27.2.2026 08:09:07 CET | Pressemeddelelse
Vinter og manglende udluftning er en dårlig kombination. Alligevel viser en medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, at det kun er hver tredje, der lufter tilstrækkeligt ud om vinteren i forhold til anbefalingerne. Manglende udluftning kan få alvorlige konsekvenser for både helbred og bolig – og i værste fald føre til skimmelsvamp.
Tøvejr og vand på vejene: Har du styr på, hvordan du håndterer risikoen for akvaplaning?21.2.2026 11:46:59 CET | Pressemeddelelse
De massive mængder sne i Danmark er allerede ved at blive forvandlet til vand og det giver øget risiko for akvaplaning på vejene. LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, giver her gode råd til at forebygge uheld.
Tøvejr på vej: Mange boligejere vil først nu opdage skaderne19.2.2026 11:10:15 CET | Pressemeddelelse
Meteorologerne varsler mildere temperaturer allerede fra fredag aften. Det betyder, at sne og is i løbet af weekenden kan blive forvandlet til vand. Det er derfor i den kommende tid en god ide at tjekke for skader, da smeltevand kan forårsage store vandskader på boligen, særligt hvis det ikke opdages i tide.
Snevejr: Pas på sne og istapper på hustage og altaner6.2.2026 14:56:40 CET | Pressemeddelelse
Sneen ligger tungt på mange hustage, men den kan også skride og ramme fodgængere og andre forbipasserende. Derfor bør man være ekstra opmærksom, hvis man færdes udendørs, lyder opfordringen fra LB forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab. Selskabet ser allerede nu en væsentlig stigning i antallet af skadesanmeldelser på boligen på baggrund af vejret denne vinter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum