Den Kongelige Samling

Rosenborg Slot - Nyt kongeligt skatkammer, gode publikumsfaciliteter og genskabt voldgrav forvandler oplevelsen

Del

Den Kongelige Samling præsenterer nu projekt ”Rigets Skatkammer”. Rosenborg Slot tilføres et nyt underjordisk skatkammer, nye udstillingsrammer for bl.a. den store historiske dragtsamling, ligesom slottets voldgrav nyfortolkes. Desuden skabes moderne publikumsfaciliteter til at tage mod de over 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet.

Visualisering af den delvise genskabelse af Rosenborgs historiske voldgrav og en ny ankomstbro til Rosenborg Slot. Atelier Brückner.
Visualisering af den delvise genskabelse af Rosenborgs historiske voldgrav og en ny ankomstbro til Rosenborg Slot. Atelier Brückner.

Det er to donationer fra A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden og en bevilling fra Staten, der vil løfte et af Danmarks mest markante bygningsværker til et ekstraordinært niveau.

Det nye skatkammer vil samle og formidle de vigtigste kongelige genstande, som bl.a. omfatter kronjuvelerne, regalierne og historiske dragter i et atmosfærisk underjordisk univers, hvor besøgende får adgang til langt større dele af samlingerne end i dag.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, udtaler:

Rosenborg Slot rummer essensen af monarkiets og Danmarks kulturhistorie. Nye underjordiske rammer vil skånsomt og værdigt løfte formidlingen af vores fælles kongelige historie - i relation til slottet og med respekt for Kongens Have, som er en af hovedstadens mest enestående grønne oaser. Det vil være til nytte for de mange besøgende fra nær og fjern, hvilket glæder os i Fonden.

Rosenborg Slot er en af de bygninger, der definerer hovedstadens silhuet og vores fælles forestilling om den danske kongelige historie. Med Rigets Skatkammer gennemgår slottet sin mest omfattende fornyelse i moderne tid i fuld respekt for de fredede rammer.

Jakob Engel‑Schmidt, Kulturminister, udtaler:

  • Rosenborg Slot er et helt fantastisk sted. Slottet er en kulturhistorisk perle, der blandt andet huser Kongerigets kronjuveler, regalier og en lang række historiske dragter. Pladsen er trang på det lille slot, så nu investerer vi massivt i nye faciliteter, så flere kan besøge slottet, og det bliver muligt at vise endnu flere af de historiske genstande frem for publikum. Det er jeg enormt glad og stolt over.


Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden, udtaler:

  • Bevaring og formidling af vores fælles kulturarv styrker vores kulturelle selvforståelse og knytter os tættere sammen. Rosenborg Slot er i ramme og indhold national historie af stor værdi og betydning. Projektet bidrager til, at også kommende generationer kan opleve det historiske slot i en autentisk og fremtidssikret ramme.


Thomas C. Thulstrup, museumsdirektør for Den Kongelige Samling, udtaler:

  • Rigets Skatkammer markerer et nyt kapitel for Den Kongelige Samling. Vi vil skabe et skatkammer, der giver gæsterne adgang til de mest betydningsfulde genstande i Danmarks kongelige historie – med kronjuvelerne og regalierne som centrum og en af verdens fineste samlinger af kongelige dragter og ceremonielle tekstiler. Det nye skatkammer skal gøre det muligt at vise langt flere skatte end i dag, herunder genstande fra museets magasiner, som hidtil har været utilgængelige. Vores ambition er at formidle monarkiets historie i rammer, der matcher internationale standarder.


Den delvise genskabelse af Rosenborgs historiske voldgrav er projektets andet hovedgreb. Indtil 1700-tallet lå slottet som en ø uden for byen, og denne dramatiske arkitektoniske idé hentes nu hjem igen. Når vandet vender tilbage i en eller anden form, får slottet en markant ny styrke i både udtryk og fortælling, og gæsterne vil ankomme over en ny bro, der iscenesætter overgangen fra byens puls til kongens domæne.

Projektet er samtidig en markering af et niveau af ambition, som sjældent ses i dansk kulturliv. Med et samlet anlægsbudget på 661 mio. kr. er Rigets Skatkammer et af landets største kulturprojekter i nyere tid. Projektet er finansieret med 450 mio. kr. fra A. P. Møller Fonden, 131 mio. kr. fra Staten og 80 mio. kr. fra Augustinus Fonden. Herudover finansierer Den Kongelige Samling selv udvalgte gæstefaciliteter på 30 mio. kr.

Når Rigets Skatkammer står færdigt, vil Rosenborg Slot fremstå som en samlet, dramatisk og dybt forankret historisk oplevelse, der styrker Danmark som europæisk kulturdestination med en markant placering i den internationale museumsverden.

FAKTA OM PROJEKTET "RIGETS SKATKAMMER"

Hovedgreb
Nyt underjordisk skatkammer og publikumsområde
Delvist genskabt voldgrav og ny ankomstbro

Skatkammeret
Stærkt forøget udstillingsareal
Mulighed for at vise markant større dele af de kongelige samlinger
Fokus på regalier, kronjuveler, historiske dragter og ceremonielle tekstiler

Voldgrav og anlæg
Slottet genetableres delvist som renæssanceslot på en ø
Ny bro markerer det historiske ankomstøjeblik

Budget
Samlet anlægsbudget: 661 mio. kr. 
Heraf bidrager A.P. Møller Fonden med 450 mio. kr., Staten med 131 mio. kr. og Augustinus Fonden med 80 mio. kr. Herudover finansierer Den Kongelige Samling selv udvalgte gæstefaciliteter på 30 mio. kr.  Det statslige bidrag er angivet i løbende priser under forudsætning af en gennemsnitlig årlig prisudvikling på 3,8 pct.

Kontakter

Billeder

Visualisering af den delvise genskabelse af Rosenborgs historiske voldgrav og en ny ankomstbro til Rosenborg Slot. Atelier Brückner.
Visualisering af den delvise genskabelse af Rosenborgs historiske voldgrav og en ny ankomstbro til Rosenborg Slot. Atelier Brückner.
Download
Atelier Brückner.
Visualisering af den delvise genskabelse af Rosenborgs historiske voldgrav og en ny ankomstbro til Rosenborg Slot.
Download
Rosenborg Slot
Rosenborg Slot
Download
Christian 5.s salvingskåbe. Enevælden blev indført 1661, og da den første enevældige konge skulle indsættes i 1671, skulle der opfindes en helt ny ceremoni. Over salvingsdragten bar kongen en lang kåbe af mørkerødt silkefløjl. Omkring 1400 broderede guldkroner er applikeret til kåben. Kåben er derudover foret oprindeligt med hermelinsskind, men de er senere erstattet med kaninskind. Hermelin er fra gammel tid et fyrsteligt symbol, men bliver altså introduceret i Danmark under Frederik 3. og Christian 5. Christian 5.s salvingskåbe er indbegrebet af en kongekåbe.
Christian 5.s salvingskåbe. Enevælden blev indført 1661, og da den første enevældige konge skulle indsættes i 1671, skulle der opfindes en helt ny ceremoni. Over salvingsdragten bar kongen en lang kåbe af mørkerødt silkefløjl. Omkring 1400 broderede guldkroner er applikeret til kåben. Kåben er derudover foret oprindeligt med hermelinsskind, men de er senere erstattet med kaninskind. Hermelin er fra gammel tid et fyrsteligt symbol, men bliver altså introduceret i Danmark under Frederik 3. og Christian 5. Christian 5.s salvingskåbe er indbegrebet af en kongekåbe.
Iben Kaufmann
Download
Christins 5's røde karruseldragt. At ride karrusel efter fransk mønster blev højeste mode under Louis XIV og importeredes til Danmark af Christian 5. Her skulle deltagerne ride i et nøje fastlagt mønster og udføre forskellige opgaver undervejs; at fange en ring, at ramme et træhoved, at kaste en bold o.s.v. Det gav mulighed for deltagerne at vise, hvor god kontrol de havde over hesten, og selvfølgelig også at bemærke personen selv, som var klædt i en prægtig dragt. Dragten er lavet af uldstof, rigt broderet med guldtråd. På brystet en sølvbroderet elefantordensstjerne. Fremstillet i København o. 1685.
Christins 5's røde karruseldragt. At ride karrusel efter fransk mønster blev højeste mode under Louis XIV og importeredes til Danmark af Christian 5. Her skulle deltagerne ride i et nøje fastlagt mønster og udføre forskellige opgaver undervejs; at fange en ring, at ramme et træhoved, at kaste en bold o.s.v. Det gav mulighed for deltagerne at vise, hvor god kontrol de havde over hesten, og selvfølgelig også at bemærke personen selv, som var klædt i en prægtig dragt. Dragten er lavet af uldstof, rigt broderet med guldtråd. På brystet en sølvbroderet elefantordensstjerne. Fremstillet i København o. 1685.
Iben Kaufmann
Download
Christian 5.s salvingsdragt. Enevælden blev indført 1661, og da den første enevældige konge skulle indsættes i 1671, skulle der opfindes en helt ny ceremoni. Christian 5. valgte et for tiden gammeldags snit til sin salvingsdragt. Den skulle minde om dragtmoden på bedstefaderen Christian 4.s tid – uden tidens franske modeidealer med store mængder af dyrt, importeret stof og metervis af flagrende silkebånd. Dragten består af en jakke og korte posede benklæder.
Christian 5.s salvingsdragt. Enevælden blev indført 1661, og da den første enevældige konge skulle indsættes i 1671, skulle der opfindes en helt ny ceremoni. Christian 5. valgte et for tiden gammeldags snit til sin salvingsdragt. Den skulle minde om dragtmoden på bedstefaderen Christian 4.s tid – uden tidens franske modeidealer med store mængder af dyrt, importeret stof og metervis af flagrende silkebånd. Dragten består af en jakke og korte posede benklæder.
Iben Kaufmann
Download
Christian 4.s krone. Fremstillet til Christian 4.s kroning i København 1596. Kunstneren var guldsmeden Didrik Fyring, som stammede fra Odense. Kronen er forarbejdet af guld med emalje, taffelstene (diamanter) og perler. Med sin vægt på næsten 2,9 kg er den Europas måske tungeste krone. Figurerne på de store takker symboliserer den gode kongers dyder. Kronen skulle oprindeligt kun have været anvendt en gang – til Christian 4.s kroning, men fattigdom tvang Frederik 3. til at genbruge kronen til sin kroning i 1648. På takkernes inderside ses våbenskjolde for de forskellige landsdele. Efter Frederik 3.s død 1670 blev kronen taget ud af brug, og anbragt i Skatkammeret på Rosenborg Slot.
Christian 4.s krone. Fremstillet til Christian 4.s kroning i København 1596. Kunstneren var guldsmeden Didrik Fyring, som stammede fra Odense. Kronen er forarbejdet af guld med emalje, taffelstene (diamanter) og perler. Med sin vægt på næsten 2,9 kg er den Europas måske tungeste krone. Figurerne på de store takker symboliserer den gode kongers dyder. Kronen skulle oprindeligt kun have været anvendt en gang – til Christian 4.s kroning, men fattigdom tvang Frederik 3. til at genbruge kronen til sin kroning i 1648. På takkernes inderside ses våbenskjolde for de forskellige landsdele. Efter Frederik 3.s død 1670 blev kronen taget ud af brug, og anbragt i Skatkammeret på Rosenborg Slot.
Iben Kaufmann
Download
Christian 5.s krone. Fremstillet til Christian 5.s kroning/ salving på Frederiksborg Slot i 1671. Kunstneren var guldsmeden Paul Kurtz, København. Forarbejdet af guld med emalje og ca. 2500 taffelslebne diamanter. På kroneringen to meget store blå safirer og to røde granater. På korsets top en korund – en safir med en stribe af rubin. Den store safir på forsiden kan føres tilbage til Frederik 1., og var antagelig en gave til hans fader Christian 1. fra hertugen af Milano i 1474. Over safiren sidder en stor diamant, hvorunder Christian 5.s monogram i guldtråd. Kronen har været til alle enevældig kongers kroninger/salvinger, altså fra Christian 5. til Christian 8. – den sidste kroning/salving i Danmark i 1840. Efter enevældens ophør 1849, ophører også kroning/ salving. Kronen anvendes dog stadig ved monarkens begravelse, når kisten står på Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke, således sidste gang i 1972 ved Frederik 9.s begravelse.
Christian 5.s krone. Fremstillet til Christian 5.s kroning/ salving på Frederiksborg Slot i 1671. Kunstneren var guldsmeden Paul Kurtz, København. Forarbejdet af guld med emalje og ca. 2500 taffelslebne diamanter. På kroneringen to meget store blå safirer og to røde granater. På korsets top en korund – en safir med en stribe af rubin. Den store safir på forsiden kan føres tilbage til Frederik 1., og var antagelig en gave til hans fader Christian 1. fra hertugen af Milano i 1474. Over safiren sidder en stor diamant, hvorunder Christian 5.s monogram i guldtråd. Kronen har været til alle enevældig kongers kroninger/salvinger, altså fra Christian 5. til Christian 8. – den sidste kroning/salving i Danmark i 1840. Efter enevældens ophør 1849, ophører også kroning/ salving. Kronen anvendes dog stadig ved monarkens begravelse, når kisten står på Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke, således sidste gang i 1972 ved Frederik 9.s begravelse.
Iben Kaufmann
Download
Dannebrogordenen. Storkors i kæde Indstiftet 1671 af Christian 5., som en ”genoplivning” af en ældgammel orden. Ordenen er inspireret af myten om Dannebrogs fald fra himmelen i 1219 – derfor er kæden skiftevis med C5 for stifteren Christian 5. og W for Valdemar Sejr, som var den konge der modtog det himmelfaldne flag. Dette eksemplar er fremstillet 1693, muligvis af Paul Kurtz. Dette eksemplar har således første gang været båret af Christian 5., og bæres stadig af Ordensherren (monarken) ved særlige lejligheder. H.M. Kongen har startet en ny tradition med at bære kæden, sammen med Elefantordenskæden til nytårskuren 1. januar.
Dannebrogordenen. Storkors i kæde Indstiftet 1671 af Christian 5., som en ”genoplivning” af en ældgammel orden. Ordenen er inspireret af myten om Dannebrogs fald fra himmelen i 1219 – derfor er kæden skiftevis med C5 for stifteren Christian 5. og W for Valdemar Sejr, som var den konge der modtog det himmelfaldne flag. Dette eksemplar er fremstillet 1693, muligvis af Paul Kurtz. Dette eksemplar har således første gang været båret af Christian 5., og bæres stadig af Ordensherren (monarken) ved særlige lejligheder. H.M. Kongen har startet en ny tradition med at bære kæden, sammen med Elefantordenskæden til nytårskuren 1. januar.
Iben Kaufmann
Download
Elefantordenen. Stiftet i 1460’erne oprindeligt som en Guds Moders ånd, men i en kæde af elefanter og tårne. Guds Moder tabte betydning ved reformationen og ordenen blev derfor revitaliseret under Frederik 2., og fik nu en elefant som ordenstegn. Ved Christian 5.s reformeringer af ordensvæsenet fik elefanten sit nuværende udseende – en hvidemaljeret figur besat med diamanter. Elefanten er formentlig udført 1671 af Paul Kurtz 1671. Kæden tilkom 1693, tilskrevet Jean Henri de Moor. Denne Elefantorden har været båret af Christian 5., og har senere været båret af Ordensherren (Monarken) ved særlige lejligheder. Altid til Nytårskuren 1. januar – og med den nye konge, nu også sammen med Dannebrogordenens kæde.
Elefantordenen. Stiftet i 1460’erne oprindeligt som en Guds Moders ånd, men i en kæde af elefanter og tårne. Guds Moder tabte betydning ved reformationen og ordenen blev derfor revitaliseret under Frederik 2., og fik nu en elefant som ordenstegn. Ved Christian 5.s reformeringer af ordensvæsenet fik elefanten sit nuværende udseende – en hvidemaljeret figur besat med diamanter. Elefanten er formentlig udført 1671 af Paul Kurtz 1671. Kæden tilkom 1693, tilskrevet Jean Henri de Moor. Denne Elefantorden har været båret af Christian 5., og har senere været båret af Ordensherren (Monarken) ved særlige lejligheder. Altid til Nytårskuren 1. januar – og med den nye konge, nu også sammen med Dannebrogordenens kæde.
Iben Kaufmann
Download
Kroningskården. Fæste og dupsko fremstillet af guldsmeden Lucas Schaller fra Hamburg. Oprindelig en bryllupsgave fra Christian 4. til Frederik 3. Skeden med landsdelenes våben i emalje fremstillet til Christian 5.s salving 1671. Siden da kun båret ved monarkens kroning/salving, som et symbol på kongens evne til at uddele retfærdighed. Har ikke været båret siden Christian 8.s salving i 1840. Anvendes dog stadig ved Monarkens Castrum doloris, hvor den lægges foran kisten sammen med rigsæble og scepter.
Kroningskården. Fæste og dupsko fremstillet af guldsmeden Lucas Schaller fra Hamburg. Oprindelig en bryllupsgave fra Christian 4. til Frederik 3. Skeden med landsdelenes våben i emalje fremstillet til Christian 5.s salving 1671. Siden da kun båret ved monarkens kroning/salving, som et symbol på kongens evne til at uddele retfærdighed. Har ikke været båret siden Christian 8.s salving i 1840. Anvendes dog stadig ved Monarkens Castrum doloris, hvor den lægges foran kisten sammen med rigsæble og scepter.
Iben Kaufmann
Download
Rigsæblet. Guld, emalje, diamanter. Trækugle beklædt med en tynd guldplade. Kuglens overflade er delt i tre felter ved diamantbesatte bånd, på en bund af blå emalje. Æblet er udført til Frederik 3.s kroning i 1648, i Hamburg. Med korset på toppen symboliserer det kristendommens verdensherredømme og monarkens uindskrænkede magt. Blev overrakt til Frederik under kroningen og ellers båret af den enevældige monark under kroningen. Har ikke været båret siden Christian 8.s salving i 1840. Anvendes dog stadig ved Monarkens Castrum doloris, hvor det lægges foran kisten sammen med kroningssværd og scepter.
Rigsæblet. Guld, emalje, diamanter. Trækugle beklædt med en tynd guldplade. Kuglens overflade er delt i tre felter ved diamantbesatte bånd, på en bund af blå emalje. Æblet er udført til Frederik 3.s kroning i 1648, i Hamburg. Med korset på toppen symboliserer det kristendommens verdensherredømme og monarkens uindskrænkede magt. Blev overrakt til Frederik under kroningen og ellers båret af den enevældige monark under kroningen. Har ikke været båret siden Christian 8.s salving i 1840. Anvendes dog stadig ved Monarkens Castrum doloris, hvor det lægges foran kisten sammen med kroningssværd og scepter.
Iben Kaufmann
Download
Brilliantkæde fra brilliantsættet. I det danske kongehus findes fire sæt kronjuveler (smaragdsættet, perle-rubinsættet, brillantsættet og rosenstensættet), som alle er udstillet i Skatkammeret på Rosenborg, når de ikke er i brug. Betegnelsen kronjuveler går tilbage til 1746, efter Christian 6.s død, og hans enke, Dronning Sophie Magdalene skrev testamente i forventning om sin snarlige afgang fra denne jammerdal. I testamentet beskrives det, at efter hendes død, som først indtræffer 1770, skal hendes juveler gå til Kronen – altså kongen, som så kan disponere over dem. Denne bestemmelse bliver efterhånden til, at det fra Christian 8.s tid bliver, at det er den til enhver tid siddende dronning, som kan disponere over kronjuvelerne. Efter afskaffelsen af det enevældige monarki 1848/49 indføres der en statslig kontrol, således, at kronjuvelerne ikke må anvendes i udlandet, men kun til begivenheder inden for Kongerigets grænser.
Brilliantkæde fra brilliantsættet. I det danske kongehus findes fire sæt kronjuveler (smaragdsættet, perle-rubinsættet, brillantsættet og rosenstensættet), som alle er udstillet i Skatkammeret på Rosenborg, når de ikke er i brug. Betegnelsen kronjuveler går tilbage til 1746, efter Christian 6.s død, og hans enke, Dronning Sophie Magdalene skrev testamente i forventning om sin snarlige afgang fra denne jammerdal. I testamentet beskrives det, at efter hendes død, som først indtræffer 1770, skal hendes juveler gå til Kronen – altså kongen, som så kan disponere over dem. Denne bestemmelse bliver efterhånden til, at det fra Christian 8.s tid bliver, at det er den til enhver tid siddende dronning, som kan disponere over kronjuvelerne. Efter afskaffelsen af det enevældige monarki 1848/49 indføres der en statslig kontrol, således, at kronjuvelerne ikke må anvendes i udlandet, men kun til begivenheder inden for Kongerigets grænser.
Iben Kaufmann
Download
Perle- og rubirsæt, brystsmykke. I det danske kongehus findes fire sæt kronjuveler (smaragdsættet, perle-rubinsættet, brillantsættet og rosenstensættet), som alle er udstillet i Skatkammeret på Rosenborg, når de ikke er i brug. Betegnelsen kronjuveler går tilbage til 1746, efter Christian 6.s død, og hans enke, Dronning Sophie Magdalene skrev testamente i forventning om sin snarlige afgang fra denne jammerdal. I testamentet beskrives det, at efter hendes død, som først indtræffer 1770, skal hendes juveler gå til Kronen – altså kongen, som så kan disponere over dem. Denne bestemmelse bliver efterhånden til, at det fra Christian 8.s tid bliver, at det er den til enhver tid siddende dronning, som kan disponere over kronjuvelerne. Efter afskaffelsen af det enevældige monarki 1848/49 indføres der en statslig kontrol, således, at kronjuvelerne ikke må anvendes i udlandet, men kun til begivenheder inden for Kongerigets grænser.
Perle- og rubirsæt, brystsmykke. I det danske kongehus findes fire sæt kronjuveler (smaragdsættet, perle-rubinsættet, brillantsættet og rosenstensættet), som alle er udstillet i Skatkammeret på Rosenborg, når de ikke er i brug. Betegnelsen kronjuveler går tilbage til 1746, efter Christian 6.s død, og hans enke, Dronning Sophie Magdalene skrev testamente i forventning om sin snarlige afgang fra denne jammerdal. I testamentet beskrives det, at efter hendes død, som først indtræffer 1770, skal hendes juveler gå til Kronen – altså kongen, som så kan disponere over dem. Denne bestemmelse bliver efterhånden til, at det fra Christian 8.s tid bliver, at det er den til enhver tid siddende dronning, som kan disponere over kronjuvelerne. Efter afskaffelsen af det enevældige monarki 1848/49 indføres der en statslig kontrol, således, at kronjuvelerne ikke må anvendes i udlandet, men kun til begivenheder inden for Kongerigets grænser.
Iben Kaufmann
Download
Rosenstensættet. Stenene er anskaffet af Christian 6.s søster, Prinsesse Charlotte Amalie. Stenene bliver af Frederik 8.s dronning Lovisa indsat i et bælte og har ikke været båret siden 1912. De største af bæltets sten er i 2024, på initiativ af H.M. Dronningen overført til et diadem – men på en reversibel måde, så man til enhver tid vil kunne retablere det oprindelige bælte.
Rosenstensættet. Stenene er anskaffet af Christian 6.s søster, Prinsesse Charlotte Amalie. Stenene bliver af Frederik 8.s dronning Lovisa indsat i et bælte og har ikke været båret siden 1912. De største af bæltets sten er i 2024, på initiativ af H.M. Dronningen overført til et diadem – men på en reversibel måde, så man til enhver tid vil kunne retablere det oprindelige bælte.
Iben Kaufmann
Download
Smaragdsættet, der består af halskæde, ørenringe og diadem af guld med smaragder og diamanter. Smaragderne var en gave fra Kronprins Christian 6. til sin hustru Sophie Magdalene ved den ældste søns fødsel i 1723.
Smaragdsættet, der består af halskæde, ørenringe og diadem af guld med smaragder og diamanter. Smaragderne var en gave fra Kronprins Christian 6. til sin hustru Sophie Magdalene ved den ældste søns fødsel i 1723.
Iben Kaufmann
Download

Om Den Kongelige Samling

Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores fem slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Historien vækkes til live ved Koldinghus og Staldgården med lys og lyd2.12.2025 14:21:02 CET | Pressemeddelelse

Den kommende weekend bliver Slotsbanken ved Koldinghus og Staldgården en del af Kolding Light Festival med en visuel fortælling om en begivenhed i Danmarkshistorien. Torsdag 4., fredag 5. og lørdag 6. december kl. 17.00-21.00 præsenterer Museum Kolding og Koldinghus en lys- og lydinstallation, der tager udgangspunkt i året 1545, hvor Christian 3. og Dronning Dorothea fejrede dåben af Prins Hans med gæstebud, ridderturneringer og aktivitet i Staldgården.

500 års danmarkshistorie fortalt gennem 11 genstande på Koldinghus17.9.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan fortæller man 500 års danmarkshistorie gennem blot 11 genstande? Den Kongelige Samling inviterer på en rejse gennem tidens strømme og magtens rum i den nye særudstilling "Kronede Øjeblikke – Højdepunkter i danmarkshistorien på Koldinghus". Her foldes fortællingen om Danmark ud gennem 11 udvalgte genstande, der hver især har været vidner til – og symboler på – skelsættende øjeblikke i rigets historie. Udstillingen kan opleves fra 9. oktober på Koldinghus.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye