Aarhus styrker næste generation i transportbranchen med støtte fra FDE Fonden
14.1.2026 09:45:15 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
FDE Fonden støtter både faglige rejser og netværksaktiviteter, som skal styrke unges udvikling i transportbranchen. Samtidig bidrager initiativerne til at motivere og fastholde næste generation og styrke branchens omdømme.

Tre projekter i Aarhus får støtte i FDE Fondens seneste uddelingsrunde. Midlerne går til Aarhus Transport Group Next (ATG Next) og Aarhus Business College og skal give de unge nye muligheder for faglig udvikling, fællesskab og internationale oplevelser.
ATG Next, som arbejder for at tiltrække og udvikle unge talenter i transport- og logistikbranchen, får støtte til deres store forårsevent. Eventet samler unge fra branchen i byen og skal give deltagerne både faglig inspiration og et stærkere netværk på tværs af organisationer. Formålet er både at styrke branchens omdømme og motivere den næste generation til at engagere sig i faget.
ATG Next modtager også støtte til en inspirationstur til Oslo for organisationens styregruppe. Her skal de besøge et søsternetværk, udveksle erfaringer med nordiske kolleger og deltage i workshops og aktiviteter, der sætter fokus på blandt andet netværksarbejde, rekruttering og fastholdelse af unge i branchen.
”Vores events er generelt vigtige samlingspunkter for unge i branchen, og forårseventet bliver årets største af sin slags. Samtidig giver inspirationsturen til Oslo os nye perspektiver, som vi tager med ind i det videre arbejde med næste generation. Støtten fra FDE Fonden betyder, at vi kan give vores arbejde et ekstra skub, og det er vi meget glade for,” fortæller Kathrine Hadad, forperson i ATG Next.
Også Aarhus Business College modtager støtte. Her går midlerne til en studietur til Austin, Texas, hvor spedition- og shippingeleverne indgår i et intensivt undervisningsforløb. Turen giver eleverne mulighed for at styrke både deres faglige og interkulturelle kompetencer gennem undervisning i administration, forretningsengelsk og kulturforståelse samt virksomhedsbesøg. Erfaringerne fra studieturen bidrager dermed både til elevernes personlige udvikling og til at styrke den danske transport- og logistikbranche som helhed.
Formanden for FDE Fonden, Jens Iwer Petersen, glæder sig over det lokale engagement:
”Når vi støtter projekter som disse, handler det om at investere i branchens næste generation. Initiativerne styrker både unges kompetencer og branchens evne til at tiltrække og fastholde talent på længere sigt – det er vi meget glade for at støtte op om.”
FDE Fonden støtter to gange årligt projekter, der styrker faglighed og udvikling i transportbranchen. I den seneste runde har 26 projekter fået støtte for i alt 1,2 mio. Kr.
Kontakter
Helene Gohr PetersenKommunikationskonsulent
Tlf:60208970hgpe@itd.dkJens Iwer PetersenFormand for FDE Fonden
Tlf:20201952jip@fdefonden.dkUlla M. ThietjeAdministrator
Tlf:74671233umt@itd.dkBilleder

FDE Fonden
FDE Fonden blev etableret 1. november 2009.
Fonden blev stiftet af International Transport Danmark (ITD) på organisationens generalforsamling.
Fondens formål er at styrke transportbranchen gennem støtte til forskellige transportrelaterede projekter.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Genvalgt ITD-formand erklærer krig mod bureaukratiet30.3.2026 10:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Bureaukrati og administrative byrder er vokset markant og presser vognmændenes daglige drift og økonomi. Sådan lød advarslen fra International Transport Danmarks genvalgte formand på organisationens generalforsamling lørdag.
Genvalgt ITD-formand: Manglen på chauffører kræver politisk handling30.3.2026 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Chaufførmanglen i transportbranchen skal højere op på den politiske dagsorden. Det fastslog International Transport Danmarks genvalgte formand, John Agervig Skovrup, i sin tale på organisationens generalforsamling lørdag.
H.T. Transport og Spedition modtager pris for særligt socialt ansvar28.3.2026 14:10:22 CET | Pressemeddelelse
En stærk indsats inden for socialt ansvar har sikret H.T. Transport & Spedition A/S FDE Fondens Initiativpris 2026, som netop er blevet uddelt ved International Transport Danmarks generalforsamling. Virksomheden hyldes for en indsats, hvor der bliver taget hånd om medarbejdere – og ansvar for omverdenen.
International Transport Danmark forynger bestyrelsen med nyt medlem28.3.2026 13:34:59 CET | Pressemeddelelse
På International Transport Danmarks generalforsamling gav medlemmerne genvalg til bestyrelsesformand John Agervig Skovrup. Samtidig blev bestyrelsen forynget med et nyt medlem, og tre nye suppleanter trådte til.
Brancheformand slår alarm over danske vognmænds rammevilkår25.3.2026 14:09:31 CET | Pressemeddelelse
Bureaukrati, afgifter og mangel på arbejdskraft presser vognmandsbranchen så hårdt, at flere giver op. Derfor bør det nye folketing prioritere bedre rammevilkår, understreger John Skovrup, formand for International Transport Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum