WEF-rapport: Økonomisk magtkamp er nu største risiko for danske virksomheder

Geoøkonomisk konfrontation i verdensøkonomien er i dag den største bekymring blandt danske og globale erhvervsledere. Det viser den nyeste årlige risikovurdering fra World Economic Forum, Global Risks Report 2026. 

Hvor temaet ikke tidligere lå i top fem blandt danske ledere, og globalt set var nummer otte, er det nu rykket helt op på førstepladsen og fylder markant mere i billedet af samspillet mellem økonomi, sikkerhed og storpolitik.

- Striden om Grønland understreger, at økonomi og råstoffer er sikkerhedspolitik. Når økonomi bliver et våben, rammer det danske virksomheder hurtigt. Vi skal bruge de nyeste teknologier klogt til at bygge produkter og værdikæder, der kan tåle chok. Med andre ord, skal vi bygge mere resiliente løsninger ind i både produktion og forsyning. Det er en forudsætning for, at Danmark kan fastholde og styrke sin position som produktionsland, siger adm. direktør Juan Farré, Teknologisk Institut, som er World Economic Forums danske samarbejdspartner.

For en lille, åben økonomi som Danmark er det ikke kun et abstrakt globalt problem. Det slår hurtigt igennem på virksomhedernes ordreindgang, leveringssikkerhed og investeringer. Når stormagter bruger told, sanktioner, handel og adgang til kritiske materialer som politiske redskaber, bliver robuste værdikæder en konkurrencefordel.

Her kan Danmark ifølge Teknologisk Institut positionere sig som et foregangsland for teknologisk og industrielt beredskab, hvor robusthed, grøn omstilling og innovation tænkes sammen – ikke som modsætninger, men som gensidige forstærkere.

Sårbare værdikæder i en grøn omstilling
Dansk erhvervsliv er kendetegnet ved høj eksport og mange specialiserede underleverandører, der er dybt indlejret i globale værdikæder. Det gælder ikke mindst inden for grøn energi, avanceret produktion og fødevarer. Områder, hvor Danmark traditionelt står stærkt.

Mange af de teknologier, som Danmark satser på i den grønne omstilling, er afhængige af få kritiske materialer, komplekse logistiksystemer og specialiserede komponenter, der ofte kun produceres få steder i verden. Det gør dem ekstra udsatte, når handelskonflikter, sanktioner eller pludselige politiske skift ændrer spillereglerne.

- Det er ikke længere nok at optimere mere til normal drift. Man skal designe produkter og forsyning, så de er mere modstandsdygtige overfor politiske konflikter, toldkrig, og mulige afbrydelser i handelen. Verdensøkonomien er blevet mere uforudsigelig. Det gør teknologisk handlekraft til en konkurrenceparameter. De virksomheder, der systematisk tester nye materialer, alternative leverandører og nye måder at producere på, står langt stærkere, når de internationale regler pludselig og nogle gange uvarslet ændrer sg fra den ene dag til den anden, siger Juan Farré.

Fra risikolister til konkret omstilling
I de seneste år har flere danske virksomheder oplevet, at globale chok - fra pandemi til krig og energikrise - har blotlagt skjulte sårbarheder i deres forsyningskæder: Afhængighed af én leverandør i ét land, kritiske komponenter uden alternativer eller materialer, som pludselig bliver markant dyrere eller svært tilgængelige.

Ifølge Teknologisk Institut er næste skridt at omsætte de globale risikobilleder til konkret omstilling i den enkelte virksomhed. Det begynder med at få overblik over, hvor virksomheden er sårbar i indkøb, produktion og logistik, og derefter at få afdækket flaskehalsene: De materialer komponenter og processer, der ikke tåler afbrydelser. På den måde kan virksomhederne både accelerere deres teknologiske udvikling og samtidig reducere risikoen ved at lancere nye produkter i en ustabil verden. Ved at teste løsningerne tidligt og i praksis kan de gøre deres produkter mere robuste overfor geopolitiske skred og hurtige skift i regler og markeder. 

Teknologisk Institut arbejder i dag sammen med både små og store virksomheder om at afprøve sådanne løsninger i praksis, så robusthed ikke forbliver et strategidokument, men bliver integreret i udvikling, produktion og drift som reel modstandsdygtighed overfor fremtidige chok. 

- Det handler ikke om at gætte næste krise. Det handler om at stå bedre, når den kommer. De virksomheder, der kan tilpasse produkter og værdikæder hurtigt, uden at gå på kompromis med kvalitet og bæredygtighed, får et klart forspring, siger Juan Farré.

Dansk styrkeposition i en urolig verden
Selv om risikobilledet tegner sig mere dystert, rummer udviklingen også en mulighed for Danmark. Kombinationen af højt teknologisk niveau, stærke forskningsmiljøer og tætte samarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner giver et godt udgangspunkt for at udvikle de robuste løsninger, som efterspørges globalt. 

- Når geopolitik og handelspolitik skaber usikkerhed, bliver teknologi en afgørende konkurrencefordel. Både til at udvikle nye produkter og til at gøre de eksisterende løsninger mere modstandsdygtige, fastslår Juan Farré. 

Fakta: Global Risks Report
World Economic Forums Global Risks Report udkommer årligt og bygger på vurderinger fra tusindvis af internationale erhvervsledere, eksperter og beslutningstagere.

Rapporten kortlægger de største globale risici målt på sandsynlighed og konsekvens – både på kort sigt (de næste 2 år) og langt sigt (op til 10 år).

I den seneste udgave peger danske og globale erhvervsledere på geoøkonomisk konfrontation som den største risiko for dansk erhvervsliv. På 2. og 3. pladsen over vurderede risici fra Danmark følger henholdsvis cybersikkerhed og økonomisk stagnation eller recession.  Geoøkonomisk konfrontation er globalt set rykket 8 pladser op og er nu den risikofaktor, som flest erhvervsledere i verden anser som den største. I 2025 var den også uden for top-5 i Danmark.

Resultaterne offentliggøres onsdag sammen med den globale rapport, og indgår i drøftelserne på World Economic Forums årlige topmøde i Davos 19. til 23. januar. Overskriften for dette års møde er ”A Spirit of Dialogue”.

Rapporten kan downloades her: Link til WEF