Danske industrivirksomheder på vej mod cirkulær økonomi – men barriererne er stadig store
17.2.2026 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at næsten fire ud af ti adspurgte virksomheder allerede anvender sekundære materialer – men manglende mængder, ujævn kvalitet og kundekrav bremser omstillingen.

Danske industrivirksomheder er godt på vej med den cirkulære omstilling, men de står over for betydelige udfordringer, når det kommer til at omsætte ambitionerne til praksis. Det viser en ny rapport fra Teknologisk Institut baseret på svar fra 231 danske industrivirksomheder. Rapporten er en del af resultatkontrakten Cirkulære Materialer, støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Rapporten afslører, at mere end hver tredje virksomhed i nogen grad eller høj grad anvender sekundære råvarer i deres produktion, og over halvdelen genanvender spild fra egen produktion. Emballage er det område, hvor cirkulariteten er længst fremme – både hvad angår brug af sekundære materialer og returordninger.
Geopolitik gør cirkularitet til forsyningssikkerhed
- Cirkulær økonomi handler ikke længere kun om miljø og klima – det handler i høj grad også om forsyningssikkerhed. Når verdenshandlen er så usikker, som den er nu, bliver det afgørende, at danske virksomheder kan genbruge og genanvende deres egne materialer. Det gør dem mindre afhængige af globale råstofmarkeder og mere robuste over for geopolitiske forstyrrelser, siger centerchef Karsten Frøhlich Hougaard, Teknologisk Institut.
Rapporten peger dog på, at vejen mod fuld cirkularitet er langt fra enkel. Tre store barrierer dominerer billedet: Manglende mængder af sekundære materialer, usikre leverancer, og ujævn kvalitet. Derudover viser undersøgelsen, at det ofte ikke er virksomhederne selv, der sætter stopklodserne – mange oplever direkte modstand fra kunder, der kræver jomfruelige materialer, eller manglende interesse for, hvilke materialer der anvendes.
Hertil kommer regulatoriske barrierer: 14 procent fremhæver standarder og certificeringer som udfordringer, særligt i brancher med høje krav til sikkerhed, sporbarhed og hygiejne som fødevarer og medicinsk udstyr.
En trappe mod cirkulær modenhed
For at hjælpe virksomhederne med at navigere i kompleksiteten har Teknologisk Institut udviklet en "cirkularitetstrappe" – en modenhedsmodel med seks trin fra novicer til virksomheder med fuldt cirkulære forretningsmodeller.
Analysen viser, at de fleste virksomheder befinder sig på trin 1-3, hvor fokus typisk er på emballage og materialestrømme. Kun omkring en femtedel når de to øverste trin, hvor cirkularitet er integreret i både produktdesign, service og forretningsmodel.
- Modellen gør det muligt for virksomhederne at benchmarke sig selv og få inspiration til næste skridt. Der er ikke én vej til cirkulær økonomi, men mange. Pointen er at hjælpe virksomhederne med at finde deres egen vej fremad, siger Karsten Frøhlich Hougaard.
Emballage som indgang til cirkularitet
Rapporten fremhæver emballage som det område, hvor danske virksomheder er længst fremme. 15 procent angiver, at deres emballage består af 75-100 procent sekundære materialer. Halvdelen af respondenterne angiver, at de bruger returemballage – enten internt eller via ekstern ordning.
- Emballage er den del af værdikæden, hvor det faktisk kan lade sig gøre at implementere og skalere cirkulære løsninger. Det er her, mange virksomheder starter deres cirkulære rejse, eiger Karsten Frøhlich Hougaard.
Fem forslag fra Teknologisk Institut:
- Efterspørg sekundære materialer aktivt – skab efterspørgsel hos leverandører for at drive markedet
- Medtænk cirkularitet allerede i designfasen – design produkter til lang levetid, reparation og adskillelse
- Etablér partnerskaber på tværs af værdikæden – ingen kan skabe cirkularitet alene
- Dokumentér og spor materialerne – krav om certificering og kvalitetssikring bliver kun skarpere
- Start med emballagen – det er ofte det letteste sted at tage de første cirkulære skridt
Fakta om undersøgelsen:
- 231 danske industrivirksomheder med 5-1.000 ansatte har deltaget
- Gennemført efterår 2025 via elektronisk survey (SurveyXact)
- Virksomhederne spænder fra tung industri til forædlede fødevarer
- Undersøgelsen er en del af resultatkontrakten "Cirkulære Materialer" under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Rapporten, Cirkulære materialer i industrien, kan downloades her: (link)
Teknologisk Institut arbejder med at fremme den grønne omstilling og øge cirkulariteten af materialer gennem tæt samspil mellem teknologi og virksomheder. Undersøgelsen er gennemført som en del af resultatkontrakten Cirkulære Materialer, der er en del af Teknologisk Instituts GTS-resultatkontrakt med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i perioden 2025-2028. Læs mere om resultatkontrakten på bedreinnovation.dk her. (Link)
Nøgleord
Kontakter
Centerchef, Karsten Frøhlich Hougaard, Teknologisk Institut, mobil: +45 72202886, mail: kafh@teknologisk.dk
Sektionsleder og RK-projektleder, Søren Møller-Sørensen, Teknologisk Institut, mobil: +45 72203119, mail: sso@teknologisk.dk
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Fremtidens beton: Sensorteknologi og AI skal bane vejen for mere bæredygtig produktion16.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et ambitiøst dansk forskningsprojekt vil bringe betonproduktionen ind i en mere bæredygtig og digital fremtid med avanceret sensorteknologi og kunstig intelligens. Innovationsfonden investerer 10,2 mio. kr. i projektet VISTACON, som vil arbejde for at opnå store CO₂-besparelser i byggebranchen.
Ny rapport kortlægger knasterne for fleretagers træbyggeri5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brand- og lydkrav, fugt og manglende erfaringer er blandt de største barrierer for træbyggeri over fire etager. Ny rapport fra Teknologisk Institut peger på centrale indsatsområder, der kan fremme fleretagers træbyggeri i Danmark.
Europæisk studie: Halm kan blive landbrugets skjulte klimavåben16.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Behandlede afgrøderester kan både levere energi og lagre mere kulstof i Europas landbrugsjord – og giver et markant klimapotentiale, selv når temperaturen stiger frem mod 2050.
Biodiesel reducerer op til 81 procent af skibes sodudledning15.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske målinger under virkelig sejlads dokumenterer markant klimagevinst ved brug af biobrændstof – resultaterne er nu sendt til FN's søfartsorganisation.
WEF-rapport: Økonomisk magtkamp er nu største risiko for danske virksomheder14.1.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ny risikorapport fra World Economic Forum op til topmødet i Davos og midt i striden om Grønland. Danmark kan vende globale risici til muligheder gennem strategisk robusthed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum