Nærvær og gode relationer er i fokus hos Andelskassens nye privatkundechef
12.1.2026 07:56:00 CET | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Med mange års erfaring inden for rådgivning om privatøkonomi og en passion for at få folks drømme til at gå i opfyldelse er Helle Vindahl Frederiksen startet som privatkundechef i Andelskassen i Lyngby.

I Helle Vindahl Frederiksens rådgivning handler det ikke kun om tal, men om mennesker og om at opbygge tætte, langvarige relationer med kunderne. Hun tror på, at en tæt kontakt skaber tryghed, så kunderne kan tage velovervejede beslutninger, der passer til deres liv. Jo bedre Helle kender kunderne, jo bedre kan hun give den økonomiske rådgivning, der hjælper dem med at realisere deres drømme og mål – fra den første bolig til nye livsfaser som familieforøgelse, jobskifte og pension.
”Økonomien er så vigtig en del af vores hverdag og liv, og det er vigtigt at have en bankrådgiver, man kan sparre med. Det giver tryghed og ro. I Andelskassen gør vi meget for at møde kunderne personligt, og nogle gange betyder det, at vi tager hjem til dem. Når vi sidder i deres vante rammer, bliver dialogen ofte mere afslappet og personlig, og vi får en dybere forståelse for kundernes behov. Det giver en helt særlig relation,” siger Helle.
Helle har arbejdet med kunderådgivning i næsten 18 år og kommer til Andelskassen med solid erfaring fra både Spar Nord og Nordea. Senest har hun været souschef i Spar Nords filial i Lyngby, hvor hun har haft ansvaret for privatkundeafdelingen. Før det har hun i mere end 12 år været kunderådgiver i Nordea.
Som leder brænder Helle for at udvikle mennesker og at skabe rammer, hvor både kolleger og kunder kan lykkes.
”Det giver mig energi at se mennesker lykkes. For mig handler en god relation om gensidig tillid, forståelse og respekt for de valg, vi hver især træffer. Jeg tror på, at når vi støtter hinanden og bruger hinandens styrker, kan vi skabe resultater, der gør en forskel for både kunder og kolleger,” siger Helle.
Lyngby er for Helle en by med mange muligheder, og hun kender byen og området rigtig godt. Hun har tidligere været en del af handelsstandsforeningen og foreningslivet og glæder sig til igen at være en synlig del af byen.
”Lyngby er en stor by med masser af liv, men her er også plads til fællesskab, nærvær og gode relationer. Det passer perfekt til Andelskassens værdier, og den måde jeg selv arbejder på. Jeg tror på, at vi som relationsbank kan gøre en forskel for kunderne i Lyngby og omegn,” slutter Helle af.
Privat bor Helle i Gilleleje med sin kæreste og deres søn på 14 år. I fritiden nyder hun naturen, musik og gode koncerter.
Nøgleord
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder

Om Andelskassen
Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og to formuecentre, et landbrugscenter og 20 rådgivningscentre rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at gode relationer skaber værdi. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker, og vi insisterer på den tætte, personlige kontakt med vores kunder. Det er sådan, vi finder løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation – og som skaber værdi. Både nu og i fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Jane Ankjær Nielsen tiltræder som ny centerdirektør i Andelskassen Risskov1.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen har ansat Jane Ankjær Nielsen som ny centerdirektør i rådgivningscentret i Risskov. Jane kommer med 35 års erfaring fra den finansielle sektor, og for hende handler god rådgivning ikke kun om produkter og tal, men i høj grad om langvarige relationer.
For Lars Flansmose er tryghed og nærvær afgørende i Andelskassen Sundhed1.5.2026 08:20:23 CEST | Pressemeddelelse
Lars Flansmose er ansat som kundemedarbejder – Erhverv i Andelskassens nye landsdækkende rådgivningscenter Andelskassen Sundhed. Med mange års erfaring fra sundhedssektoren får han en central rolle i at skabe tryghed og sikre en smidig hverdag for klinikejere i samarbejdet med banken.
Andelskassen Sundhed ansætter erhvervskundechef med solidt kendskab til sundhedssektoren1.5.2026 08:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane Moesgaard Kristoffersen er startet som erhvervskundechef i Andelskassen Sundhed. Hun kommer med stor indsigt i og erfaring med rådgivning af den private sundhedssektor. Omdrejningspunktet i Janes arbejde er, at gode relationer skaber værdi.
Erfaren erhvervsrådgiver styrker Andelskassen Sundhed1.5.2026 08:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen udvider og åbner det landsdækkende rådgivningscenter Andelskassen Sundhed 1. maj. Her er Kirsten Nørmark ansat som erhvervsrådgiver, hvor hun sammen med resten af teamet skal sikre nærværende og branchespecifik rådgivning til klinikejere i den private sundhedssektor.
Mette Kjær Ostersen er ny centerdirektør i Andelskassen Sundhed1.5.2026 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Andelskassen 1. maj åbner det landsdækkende rådgivningscenter Andelskassen Sundhed bliver det med Mette Kjær Ostersen som centerdirektør. Med mere end 20 års erfaring fra rådgivning af sundhedsvirksomheder og kunder med komplekse formuer skal Mette stå i spidsen for bankens specialiserede satsning mod den private sundhedssektor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum