PsykInfo er klar med forårets arrangementer om psykisk lidelse, recovery og psykiatri
12.1.2026 08:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Har du brug for mere viden om psykiske lidelser? Om at være pårørende? Eller om veje til at komme sig? Så er PsykInfo – Kompetencecenter for Recovery i Region Sjælland klar med forårets arrangementsrække, hvor du får personlig og faglig viden om netop det. Alle kan deltage og få viden om forskellige emner inden for psykiatri og recovery. Første arrangement foregår den 20. januar på Holbæk Bibliotek. Her sætter PsykInfo fokus på at være pårørende til et menneske med demens.
Dette forår byder PsykInfo på 11 arrangementer – fire af dem holdes på biblioteker i regionen, mens to foregår hhv. på Psykiatrisygehuset i Slagelse og i Sct. Hans Have i Roskilde, og disse skal man tilmelde sig på forhånd. De resterende fem er 30 minutters online talks, som udsendes løbende på PsykInfos hjemmeside.
Et rum til indsigt
PsykInfo er Kompetencecenter for Recovery, og derfor er processen med at komme sig fra psykisk lidelse og finde veje til et godt og meningsfuldt hverdagsliv i fokus ved alle PsykInfos arrangementer. Det er også fælles for alle arrangementerne, at de både byder på faglig viden fra en fagperson i psykiatrien, og på personlige erfaringer fra en EN AF OS-ambassadør, der selv har oplevet at komme sig fra psykisk lidelse.
Leder af PsykInfo Region Sjælland, Anne Mette Billekop, fortæller om arrangementerne:
- Arrangementerne skaber ofte et rum, hvor man selv eller sammen med venner eller familie kan få indsigt i og tale om psykiske lidelser, hvordan de kan opleves og hvordan man kan finde håb og mening, hvis man selv eller én man kender, har det psykisk svært.
Tilmelding via hjemmeside
Deltagelse i PsykInfos arrangementer er gratis. På PsykInfos hjemmeside kan man få et samlet overblik over tid, sted og tilmeldingslinks: www.psykiatrienregsj.dk/psykinfoarrangementer
Det er også på hjemmesiden, man kan se PsykInfos online talks: www.psykiatrienregsj.dk/raadgivning/psykinfo/psykinfo-talk
Overblik over PsykInfo-arrangementer
Vedhæftet er oversigt over PsykInfos arrangementer i foråret 2026.
Om PsykInfo:
PsykInfo er Kompetencecenter for Recovery - fra årsskiftet som en del af Midt- og Vestsjællands Hospital – i Region Sjælland. Her kan alle borgere i Region Sjælland få rådgivning og viden om psykiske lidelser, psykiatri og hvordan man kan få det bedre, når man bliver ramt af en psykisk lidelse. Læs mere om PsykInfo på www.psykiatrienregsj.dk/psykinfo.
Om EN AF OS:
EN AF OS er en landsdækkende indsats, der har til formål at afstigmatisere psykisk lidelse i Danmark. Indsatsen koordineres i Region Sjælland af PsykInfo og er forankret på nationalt niveau i Sundhedsstyrelsen. Indsatsens budskab bæres frem af frivillige ambassadører, der deler deres egne erfaringer med psykisk lidelse for at nedbryde fordomme og tabu.
Læs mere om EN AF OS på www.enafos.dk
Kontakter
Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo, tlf. 40 36 53 78
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Nyt samarbejde sikrer gratis tilbud til sorgramte i Region Sjælland4.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Det Nationale Sorgcenter opretter sammen et nyt sorgcenter i Næstved, der skal hjælpe børn, unge og voksne i sorg.
Flere skal have en forebyggelsesplan med hjem fra hospitalet3.3.2026 17:27:55 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland investerer 7,5 millioner kroner årligt, så borgere for eksempel systematisk tilbydes at blive henvist til træning og støtte efter indlæggelse og genoptræning.
Historisk mange praktiserende læger er på vej til Region Sjælland26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I alt 17 nye læger slår dørene op i områder af Region Sjælland, hvor der mangler almen praktiserende læger.
Lone Lindsby ny regionsdirektør i Region Sjælland24.2.2026 16:31:27 CET | Pressemeddelelse
Lone Lindsby bliver ny regionsdirektør for Region Sjælland. Det har Regionsrådet i Region Sjælland besluttet på et ekstraordinært møde d. 24. februar 2026.
Mette Touborg fratræder sin stilling som regionsdirektør17.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter eget ønske fratræder Mette Touborg som regionsdirektør i Region Sjælland for at tiltræde en stilling som kommunaldirektør i Odsherred Kommune. Regionsrådet vil på ekstraordinært møde 24. februar behandle spørgsmålet om udpegning af fremtidig regionsdirektør for Region Sjælland
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum