55.6° North – nordisk samtidskunst i en verden under forandring
Arkens kommende gruppeudstilling 55.6° North viser nordisk samtidskunst, som den udfolder sig netop nu – i en opbrudstid, hvor Norden står midt i en række vilde konflikter: Fra geopolitiske forskydninger, der forandrer regionens forhold til USA og Rusland og kaster nyt lys på konsekvenserne af kolonialistisk magtudøvelse over for befolkningsgrupper , til klimaforandringernes realitet og konsekvenser.

ARKENs kommende gruppeudstilling 55.6° North viser nordisk samtidskunst, som den udfolder sig netop nu – i en opbrudstid, hvor Norden står midt i en række vilde konflikter: Fra geopolitiske forskydninger, der forandrer regionens forhold til USA og Rusland og kaster nyt lys på konsekvenserne af kolonialistisk magtudøvelse over for befolkningsgrupper , til klimaforandringernes realitet og konsekvenser.
Glansbilledet af Norden som en romantisk idyl bliver udfordret af de 23 kunstnere og kunstnergrupper på ARKENs nye udstilling 55.6° North – den breddegrad, som Ishøj ligger på. Udstillingen åbner 05.02.26 med værker fra museets egen samling. Kunstnerne og kunstnergrupperne kigger både udefra og ind på Norden – og indefra og ud. Værkerne byder ind på højaktuelle debatter og dagsordener. Samtidig er de en del af den danske kulturarv, som også vil give fremtidige generationer et indblik i den nordiske samtid her og nu.
Chef for ARKENs samling og kurator for udstillingen, Dorthe Juul Rugaard:
”Der er i denne tid et fornyet fokus på det nordiske – i kunstverden og politisk. Det regionale er blevet aktualiseret gennem forskydningen af de
geopolitiske magtforhold, og det vækker en interesse for at se på de regionale
fællesskaber med andre øjne – også i kunsten,” siger Dorthe Juul Rugaard og fortsætter:
”Hvad vil det sige at være nordisk i dag? Hvilke fællesskaber og værdier er i spil, hvem står på siden af dem, og hvad bruger vi dem til?” Det er nogle af de tematikker, som bliver rejst i udstillingen. Dorthe Juul Rugaard peger desuden på, at der er kunstnere i udstillingen, som er født og opvokset i andre dele af verden: Apolonia Sokol er fx af fransk-polsk oprindelse og boede som barn og ung i Danmark. Kinga Bartis er opvokset i Ungarn og bor nu i Danmark. Mens Tabita Rezaire har rødder i både Guyana, Frankrig og Danmark.
Udstillingens kunstnere kaster vidt forskellige blikke på det nordiske. Grønlandske Inuuteq Storch fotograferer sin hverdag i Grønland og viser os sin kultur indefra i en tid, hvor sporene efter kolonitiden stadig mærkes. Svenske Emilia Bergmark ser ud på Nordsøen som natur og frontlinje under pres, hvor vilde fugle og sorte jagerfly fylder himlen, mens fiskekuttere, olietankere og badeænder dominerer havet. Er Norden et brændpunkt lige nu – eller verdens ende?
På 55.6° North udforsker samtidskunsten et bredt felt af kunstneriske udtryk og praksisser – fra det rituelle og mytiske til det rå, kropslige og politiske. Udstillingen tegner et billede af en stærk og åben, nordisk kunstscene, der undersøger de fællesskaber, værdier og magtforhold, som er under drastisk forandring lige nu.
55.6° North er en gruppeudstilling med værker fra ARKENs samling. Følgende kunstnere og kunstnergrupper deltager: Nanna Abell, Villiam Miklos Andersen, Merete Barker, Kinga Bartis, Emilia Bergmark, Nina Beier & Bob Kil, Jóhan Martin Christiansen, Martin Brandt Hansen, Ditte Ejlerskov & EvaMarie Lindahl, Olafur Eliasson, Elmgreen & Dragset, Kåre Frang, Tore Hallas, Jessie Kleemann, Miriam Kongstad, Elina Merenmies, Esko Männikkö, Rasmus Myrup, Eva Helene Pade, Tabita Rezaire, Apolonia Sokol, Inuuteq Storch, SUPERFLEX.
ARKENs 2026-udstillingsprogram er gavmildt støttet af Augustinusfonden.
Ny Carlsbergfondet, 15. Juni Fonden og private donorerhar støttet erhvervelsen af værker i udstillingen.
Nøgleord
Kontakter
Anne AxholmKommunikationschef
Tlf:+45 51670203anne.axholm@arken.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Kunst og arkitektur i verdensklasse
ARKEN har en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst.
ARKENs samling indeholder flere end 400 værker. Det er dansk, nordisk og international samtidskunst primært fra perioden efter 1990.
Følg pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst
ARKEN udnævner Johan Holten som ny direktør8.12.2025 15:48:52 CET | Pressemeddelelse
Den 1. april 2026 tiltræder Johan Holten som ny direktør for ARKEN Museum for Samtidskunst. Johan Holten, der er født og opvokset i København, vender dermed tilbage til Danmark med en markant international profil samt en dokumenteret evne til at skabe og udvikle banebrydende kunstfaglige oplevelser. Han har også opbygget et stærkt blik for, hvordan et museum kan styrke og forny sin relevans i en tid, hvor kulturinstitutioner arbejder på at spille en stadig større rolle i samfundet.
Monira Al Qadiri giver det usynlige liv i ARKENs nye udstilling Chameleon22.10.2025 14:36:30 CEST | Pressemeddelelse
ARKEN Museum for Samtidskunst åbner d.13.11.25 den hidtil største udstilling i Skandinavien med den kuwaitisk kunstner Monira Al Qadiri. I et forsøg på at forstå de forandringer, olieindustrien har skabt – ikke blot for hendes hjemland, men for os mennesker generelt – undersøger AL Qadiri den fossile industri. Hun gør det med både humor, poesi og et kritisk blik, der tager os helt tæt på den sorte olie, på molekylernes geometriske mønstre og havlivets forandringer. Hun minder med sine skulpturer og installationer om, at selv smukke og skinnende overflader kan skjule mørke historier.
Direktør Marie Nipper forlader ARKEN Museum for Samtidskunst efter succesfuld turn-around8.10.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre år i direktørstolen har Marie Nipper valgt at søge nye udfordringer: Hun bliver medejer og CEO i firmaet Creator Projects, der arbejder med strategi- og udviklingsarbejde indenfor kunst og kultur. Museet går nu på jagt efter en ny direktør.
Kenneth Rasmussen folder livserfaringer ud i vilde værker15.8.2025 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Store strikkede plastikskulpturer, myldrende motiver på linoleumstryk i kæmpeformater og keramikvæsner rykker ind på ARKEN, når Kenneth Rasmussen d. 18. september 2025 præsenterer sin hidtil største soloudstilling ’For helvede mand’.
ARKEN viser flot økonomisk fremgang i 202411.7.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Stram økonomistyring og øget kommercielt fokus resulterer i, at museet leverer et positivt driftsresultat i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


