Europa går mod systembaseret kemisk risikovurdering
Forestil dig en fremtid, hvor kemikalieregulering forudser risici, før de udvikler sig til økologiske kriser. Den fremtid er måske tættere på, end vi tror. Europæiske forskere lægger nu fundamentet for et nyt paradigme inden for miljømæssig risikovurdering (ERA), og det begynder med systemtænkning.

I årtier har EU’s kemikalieregulering kæmpet med langsomme godkendelser, høje omkostninger og miljømæssige overraskelser. Fra forsinkede forbud mod neonikotinoider til den fortsatte tilbagegang blandt bestøvere reagerer det nuværende system ofte for sent. Vurderingerne er fragmenterede og fokuserer på enkeltprodukter frem for helheden. Beslutninger fastholdes i binære kategorier: “sikker” eller “usikker” uden plads til adaptiv forvaltning.
Resultatet? Et reguleringsmæssigt dødvande, der koster industrien millioner, underminerer tilliden i befolkningen og ikke formår at beskytte biodiversiteten. Det viser et nyt studie ledet af Aarhus Universitet, og det peger samtidig på en løsning.
Gennembruddet: Systemtænkning først
Forskerne bag Horizon Europe-projektet PollinERA mener, at løsningen ligger i at vende arbejdsprocessen på hovedet. I stedet for at starte med test på produktniveau foreslår de en tilgang, hvor systemet kommer først, og værktøjerne bagefter. Det betyder, at avancerede simulationer bruges til at forstå økosystemers dynamik, før de regulatoriske værktøjer designes.
En af de centrale nyskabelser er idéen om kemiske stressbudgetter, inspireret af CO₂-budgetter i klimapolitikken. Disse budgetter fastlægger økosystembaserede tærskler for kemikalieeksponering og gør det muligt for myndigheder at håndtere kumulative påvirkninger frem for isolerede risici.
PollinERA i praksis
PollinERA er et EU-finansieret forskningsprojekt, der skal beskytte bestøvere ved at forbedre vurderingen af miljømæssige risici fra pesticider. Projektet sigter mod at gå ud over vurderinger af enkeltpesticider på honningbier og i stedet udvikle en systembaseret, miljørealistisk tilgang, der inddrager flere pesticider og deres effekter på en bred vifte af insektbestøvere. Målet er at understøtte bedre EU-politik, vende tilbagegangen i bestøverbestande og reducere skadelige pesticidpåvirkninger.
PollinERA er mere end teori, det er en fungerende prototype. Projektet har udviklet en One System-arbejdsproces for risikovurdering af bestøvere, som integrerer interoperable data og modeller på tværs af Europa. Det omfatter avancerede teknikker som agentbaseret modellering og TKTD-simuleringer, valideret med data fra virkelig miljøovervågning.
Faktaboks:
TKTD (Toxicokinetic–Toxicodynamic) simuleringer er matematiske modeller, der beskriver, hvordan et giftstof optages, distribueres, metaboliseres og udskilles af en organisme (toksikokinetik), og hvordan disse interne koncentrationer fører til skadelige effekter over tid (fx dødelighed og væksthæmning) (toksikodynamik).
Selvom det første fokus er på bestøvere, kan tilgangen overføres til andre arter, stressfaktorer og økosystemer, og dermed fungere som en skabelon for næste generations miljømæssige risikovurdering.
Derfor betyder det noget
- Miljøbeskyttelse: Forebygger tab af biodiversitet og miljømæssig kollaps.
- Økonomisk effektivitet: Reducerer godkendelsestider og omkostninger, hvilket sparer industrien millioner.
- Politisk sammenhæng: Understøtter målene i EU’s Green Deal, Zero Pollution og Biodiversitetsstrategien.
- Innovationsfremme: Skaber forudsigelige rammer for bæredygtig kemi og bioløsninger.
Fremdrift i arbejdet
PollinERA-teamet har været aktivt i dialog med interessenter: regulatorer, industri, NGO’er og EU-rådgivere gennem en række workshops. Publikationerne begynder at udkomme, herunder et policy brief, et teknisk baggrundsdokument og en Viewpoint-artikel i Environmental Science & Technology, et af feltets mest indflydelsesrige tidsskrifter.
Ifølge hovedforfatter Christopher John Topping:
“Ved at integrere systemtænkning i reguleringen kan Europa bevæge sig fra fragmenterede beslutninger til adaptiv, helhedsorienteret forvaltning og dermed styrke konkurrenceevne, robusthed og miljøbeskyttelse.”
Hvad sker der nu?
Visionen er klar: et fuldt interoperabelt ERA-framework på tværs af kemikaliesektorerne inden 2032. De næste skridt omfatter pilotprojekter, open source-simulationsværktøjer og integrerede overvågningssystemer. Hvis det lykkes, kan tilgangen ikke blot ændre pesticidreguleringen, men hele landskabet for kemisk risikostyring.
Læs mere
Kontakt:
Christopher John Topping, Department of Agroecology, Aarhus Universitet
Tlf.: +45 93522503 · Mail: cjt@agro.au.dk
Nøgleord
Kontakter
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkInstitut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Et farvel til afhængigheden af pesticider?22.12.2025 09:36:40 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har spurgt 517 eksperter: Hvad sker der, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider? Svaret peger på store gevinster for miljø og sundhed, men også på svære valg for landmænd og politikere.
Aarhus Universitet dykker ned i Bovaer-effekter i malkekvægsbesætninger19.12.2025 09:46:21 CET | Pressemeddelelse
Som følge af de reaktioner på brugen af Bovaer i de danske malkekvægsbesætninger, der er beskrevet i løbet af efteråret 2025, igangsætter Aarhus Universitet nu et projekt, der skal undersøge effekter af Bovaer i en lang række danske malkekvægsbesætninger. Projektet er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Hunga-udbrud giver ny viden om, hvordan vulkaner kan påvirke klodens klima og ozonlag19.12.2025 07:31:45 CET | Pressemeddelelse
Aarhus-forsker har sammen med et internationalt hold dokumenteret, hvordan et gigantisk undersøisk vulkanudbrud i 2022 sendte enorme mængder vand op i stratosfæren og kastede den ud i ubalance.
Fødevaregiganter skjuler de største miljøsynder18.12.2025 10:35:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet afslører, at verdens største fødevarevirksomheder fokuserer på klima i deres bæredygtighedsrapporter, mens de mest alvorlige miljøpåvirkninger, som kvælstofforurening og biodiversitetstab, næsten ignoreres. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling.
Forskning: ESG-krav ændrer landbrugets spilleregler17.12.2025 14:20:13 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, hvordan EU’s rapporteringskrav og andre bæredygtighedsinitiativer skaber et massivt datapres i fødevaresektoren. For landmænd betyder det mere end papirarbejde: det kan ændre strukturen i dansk landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum