Et farvel til afhængigheden af pesticider?

Solen er knap stået op over det flade landbrugslandskab. Duggen ligger som små perler på kornets blade, og en traktor står klar med sprøjten. For landmanden har dette ritual været en del af hverdagen i årtier: sprøjtning mod skadegørere. Uden den ville ukrudt, sygdomme og insekter hurtigt gøre kål på høsten.

Men nu blæser nye vinde. Fra Bruxelles til Brasilien taler man om én ting: Vi skal bruge færre pesticider. Meget færre. FN og EU har sat ambitiøse mål om at halvere risikoen forårsaget af brugen af pesticider inden 2030. Spørgsmålet er bare: Hvad sker der, hvis vi gør det?

En global gåde

Det er netop det spørgsmål, et internationalt forskerhold har forsøgt at besvare. I en ny artikel i Nature Communications har 14 forskere fra alle verdensdele, heriblandt danske Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, samlet viden fra 517 eksperter i plantebeskyttelse.

”Vi ville forstå, hvad en global transformation betyder, ikke kun for miljøet, men også for fødevaresikkerhed, økonomi, og sundhed,” forklarer han.

Forskerne har udviklet en helt ny ramme med 24 indikatorer, der spænder fra menneskers sundhed til landbrugets økonomi. Og de har spurgt eksperterne: Hvad forventer I, der sker, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider og i stedet går over til mere bæredygtige plantebeskyttelsesmetoder?

Store gevinster og store forskelle

Svaret er både opløftende og komplekst.

• Miljø og sundhed vinder mest. Færre pesticider betyder mindre forekomst i naturen og i vores kroppe. Det kan betyde renere vandløb, flere bier og færre risici for landarbejdere.

• Også økonomi og fødevaresikkerhed kan få et løft, men ikke overalt. I nogle regioner kan lavere pesticidforbrug kombineret med nye metoder give mere stabile høstudbytter. I andre kan det blive svært at holde produktionen oppe.

• Social lighed er en joker. Lavindkomstlande med lavt pesticidforbrug kan få størst gevinst, mens højintensive systemer i Europa og Nordamerika står over for omkostningsfulde omstillinger.

”Det er ikke gratis,” understreger Per Kudsk. ”Vi har brug for nye løsninger, lokal tilpasning og politisk opbakning. Ellers risikerer vi at skabe nye problemer, mens vi løser de gamle.”

Hvorfor er det vigtigt?

Pesticider har været en hjørnesten i moderne landbrug siden 1950’erne. De har sikret høje udbytter og billige fødevarer, men det har en pris. Pesticiderne påvirker biodiversiteten, forurener vandløb og grundvand og kan skade menneskers helbred.

I dag står vi midt i en global debat: Hvordan brødføder vi 10 milliarder mennesker uden at ødelægge planeten? Forskerne bag studiet peger på, at bæredygtige plantebeskyttelsesmetoder kan være en nexus for at løse flere kriser på én gang: klima, biodiversitet, sundhed, fødevaresikkerhed og social retfærdighed.

Fra laboratoriet til marken

Men hvordan ser en verden med færre pesticider ud? Det handler ikke kun om at fjerne pesticiderne. Det handler om at finde alternativer: biologisk bekæmpelse, præcisionslandbrug, genetisk robuste afgrøder. Og det kræver investeringer i forskning og rådgivning.

”Hvis vi gør det rigtigt, kan vi skabe et landbrug, der er både produktivt og bæredygtigt,” siger Per Kudsk. ”Men det kræver, at vi handler nu.”

Faktaboks: Hvad er bæredygtig plantebeskyttelse?

• Biologisk kontrol: Brug af naturlige fjender som rovinsekter.

• Præcisionssprøjtning: Teknologi, der rammer kun de angrebne planter.

• Resistente sorter: Afgrøder, der kan modstå sygdomme og skadedyr uden brug af pesticider.

Mere information

Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, University of Bonn, World Vegetable Center Benin, Universidade Federal de Sao Paulo, INRAE, Department of Agriculture and Fisherires Queensland, Bren School of Environmental Science & Management, Kings’s College London, Aarau, World Vegetable Center Bangkok, Swiss Federal Institute of Aquatic Science and Technology, Wageningen University and Research og ETH Zurich. 

Finansiering: Open Access funding enabled and organized by Projekt DEAL

Interessekonflikter: Ingen

Læs mere: Publikationen ”Expected effects of a global transformation of agricultural pest management” er udgivet i tidsskriftet Nature Communication. Den er skrevet af Niklas Möhring, Malick N. Ba, Anna Rafaela Cavalcante Braga, Sabrina Gaba, Vesna Gagic, Per Kudsk, Ashley Larsen, Robin Mesnage, Urs Niggli, Matin Qaim, Pepijn Schreinemachers, Christian Stamm, Wim de Vries & Robert Finger.

Kontakt: Professor Emeritus Per Kudsk, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 22283382 eller mail per.kudsk@agro.au.dk