Mange er utrygge ved fyrværkeri
29.12.2025 08:00:00 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
2026 står for døren, og mange gør sig klar til at skyde det nye år ind med fest og farver. En ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring viser imidlertid, at mange føler sig utrygge ved nytårsfyrværkeri.

Raketter, høje brag og en nattehimmel prydet med farver. Sådan plejer nattehimlen at se ud nytårsaften, men det er langt fra alle, der føler sig trygge i forbindelse med begivenheden.
41 procent af LB Forsikrings medlemspanel svarer således i en ny undersøgelse, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge ved nytårsfyrværkeriet. Blot 23 procent svarer, at de i høj grad føler sig trygge.
”Nytårsaften er for mange en festlig aften, og det skal jo helst også være en god aften. Jeg bider mærke i, at en stor del af vores medlemmer oplever utryghed ved nytårsfyrværkeriet, derfor er det vigtigt at huske nogle af de forholdsregler, som kan bidrage til en øget tryghed. Man kan for eksempel holde sig på afstand af fyrværkeriet, og vi anbefaler altid, at man bruger beskyttelsesbriller for at reducere risikoen for øjenskader,” siger Maiken Sjöberg Russ, skadechef i LB Forsikring.
I medlemsundersøgelsen svarer 68 procent, at de altid bruger beskyttelsesbriller, når de er i nærheden af fyrværkeri. Andelen er størst blandt de 35-49-årige, hvor 84 procent bruger beskyttelsesbriller.
”Det er selvfølgelig dejligt at se, at langt størstedelen af vores medlemmer husker at bruge beskyttelsesbriller. Men der er stadig en mindre gruppe, som ikke bærer briller. Vi vil gerne slå et slag for, at alle husker beskyttelsesbrillerne, så aftenen kan blive så tryg som mulig for alle,” siger Maiken Sjöberg Russ.
Gode råd ved affyring af fyrværkeri:
- Husk beskyttelsesbriller – både til børn, voksne og tilskuere.
- Brug kun lovligt fyrværkeri – brug aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri.
- Gå aldrig tilbage til fuser – forsøg aldrig at tænde det igen.
- Hold aldrig antændt fyrværkeri i hånden – fyrværkeri skal enten sidde i passende holdere, affyringsramper eller ligge på jorden.
Fakta om LB Forsikrings medlemsundersøgelse:
Medlemsundersøgelsen er foretaget i november 2025 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 450.000 medlemmer. 1515 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen.
LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Sådan gør du sommerhuset klar til en ny sæson29.3.2026 14:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Det er vigtigt at give sommerhuset et grundigt tjek, da det er nu, mange vil opdage skader som følge af en hård og kold vinter. Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, giver her en række gode råd til, hvordan du gør sommerhuset klar til en ny sæson.
Manglende interesse får millionstøtte til demokratiske initiativer i Region Sjælland til at samle støv13.3.2026 10:24:33 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen har stillet en mio. kroner til rådighed for opdyrkning og udbredelse af demokrati og demokratiske fællesskaber i Region Sjælland. Men pengene har svært ved at få ben at gå på. ”Vi mangler simpelthen gode bud på, hvordan man her i regionen sætter fokus på gode demokratiske fællesskaber,” lyder det fra LB Foreningen.
LB Forsikring udvider dækning til strandede danskere i udlandet2.3.2026 14:13:04 CET | Pressemeddelelse
Som følge af situationen i Mellemøsten tilbyder Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab ekstra hjælp til medlemmer, der er strandet i udlandet.
Indeklima: Husker du at lufte ud i den kolde vintertid?27.2.2026 08:09:07 CET | Pressemeddelelse
Vinter og manglende udluftning er en dårlig kombination. Alligevel viser en medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, at det kun er hver tredje, der lufter tilstrækkeligt ud om vinteren i forhold til anbefalingerne. Manglende udluftning kan få alvorlige konsekvenser for både helbred og bolig – og i værste fald føre til skimmelsvamp.
Tøvejr og vand på vejene: Har du styr på, hvordan du håndterer risikoen for akvaplaning?21.2.2026 11:46:59 CET | Pressemeddelelse
De massive mængder sne i Danmark er allerede ved at blive forvandlet til vand og det giver øget risiko for akvaplaning på vejene. LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, giver her gode råd til at forebygge uheld.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum