14 navne danner de nye bestyrelser i DIN Forsyning
17.12.2025 12:16:17 CET | DIN Forsyning | Pressemeddelelse
Fire gengangere og 10 nye bestyrelsesmedlemmer skal tegne DIN Forsyning fra 1. januar 2026

Med kommunalvalget i DIN Forsynings to ejerkommuner og den efterfølgende konstituering, et forbrugervalg, et medarbejdervalg og ansættelse af to eksterne bestyrelsesmedlemmer gennemført er 14 bestyrelsesmedlemmer nu klar til at overtage roret i et af Danmarks største multiforsyningsselskaber.
I de to ejerkommuner er der udpeget tre bestyrelsesmedlemmer fra hver: Varde Kommune har konstitueret Sandie Eis Ravn som formand, mens de to menige bestyrelsesmedlemmer bliver Preben Friis Hauge og Poul Burgaard.
For Esbjerg Kommune er Maria Høj Pedersen udpeget som næstformand og som menige bestyrelsesmedlemmer Nicolaj Aarøe og - som den eneste genganger af de politisk udpegede - Jesper Frost Rasmussen.
Helle Damm-Henrichsen, som er direktør i DIN Forsyning, glæder sig over den alsidige bestyrelse:
”Det er dejligt at opleve, at vores to ejerkommuner bringer forskellige kompetencer i spil. Og ikke mindst, at bestyrelsen favner bredere ift. både alder og køn, end vi har set tidligere”.
Forbrugere og medarbejdere i bestyrelsen
To forbrugere er ved forbrugervalget blevet valgt til bestyrelsen. Peter Lauritzen opnåede genvalg, mens Tommy Noer bliver nyt bestyrelsesmedlem.
Repræsentation af medarbejdere er denne gang sat op fra tre til fire medlemmer, og her er der to gengangere, nemlig Jacob Mølholm og Julie Maj Bryderup Gaardsdal. De to nye medlemmer er Henrik Saarup Mortensen og Torben Jarl Jensen.
Succesfuld rekruttering af eksterne bestyrelsesmedlemmer
Som noget nyt har DIN Forsyning rekrutteret eksterne bestyrelsesmedlemmer. Formålet er at styrke kompetencerne i en stadigt mere kompleks branche.
Hele 50 kandidater bød ind på de to poster, og valget endte på Hanne Christensen og Flemming Horn Nielsen
”Jeg er vildt imponeret over alle de dygtige kandidater, vi har stødt på i processen, og jeg er helt sikker på, at de to kandidater, vores ejere har valgt, kommer til at bidrage til bestyrelsesarbejdet. Jeg glæder mig til at samle hele den nye bestyrelse i starten af det nye år – jeg tror, at det bliver rigtig godt”, siger direktør, Helle Damm-Henrichsen.
De to nye bestyrelsesmedlemmer er valgt ud fra en lang række af ønsker, hvor især bestyrelseserfaring, brancheindsigt, samfundsudsyn og integritet har vægtet højt.
Med 15 års erfaring fra toplederstillinger og bestyrelsesposter i energi- og vandbranchen er Hanne Christensen et oplagt valg. Derudover har hun særlige kompetencer inden for kommerciel håndtering af store projekter, AI, cybersikkerhed og grøn omstilling – alle temaer, som fylder hverdagen i DIN Forsyning.
Flemming Horn Nielsen har igennem 36 år arbejdet i forsynings- og energibranchen: Fra Mærsk og Shell over DONG og Ineos til Lyngby-Taarbæk Forsyning, og nu er han direktør i ReSource Denmark. Han har med andre ord en dyb indsigt i hele sektoren, og har stor erfaring med topledelse – bl.a. i forsyningssektoren.
Hele den nye bestyrelse tiltræder d. 1. januar 2026.
Om bestyrelsen
DIN Forsyning har i virkeligheden ni bestyrelser med forskellige sammensætninger. De eksterne bestyrelsesmedlemmer sidder pt. i alle bestyrelser sammen med tre politisk udpegede medlemmer fra hver ejerkommune. Derudover har fire medarbejderrepræsentanter sæde i to bestyrelser og to forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer i to andre. Formandskabet går på skift hvert fjerde år mellem de to ejerkommuner.
Nøgleord
Kontakter
Anja Helene JensenAfdelingsleder, Kommunikation
Tlf:74747187Tlf:91165685anj@dinforsyning.dkBilleder

Om DIN Forsyning
DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Forsyningsselskabet leverer varme og rent vand og håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune står DIN Forsyning for affald og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Et stykke Varde-historie lukker: Åbent hus på Lerpøt Vandværk12.3.2026 11:22:13 CET | Pressemeddelelse
Efter mange års drift er pumperne på Lerpøt Vandværk stoppet. Vandværket er lukket ned, og DIN Forsyning inviterer nu kunderne indenfor til en sidste mulighed for at se en del af Vardes tidligere vandforsyning indefra.
Ny udleveringsordning sparer millioner af poser i Varde Kommune16.2.2026 13:04:15 CET | Pressemeddelelse
DIN Forsyning har halveret mængden af grønne og røde affaldsposer, der bliver uddelt til affaldskunderne i Varde Kommune. Ved blot at ændre måden, poserne uddeles på, er mængderne faldet fra 3,8 millioner poser årligt til 1,5 millioner poser i 2025.
Kogeanbefaling ophævet i Jerne Nord15.1.2026 17:37:20 CET | Pressemeddelelse
Drikkevandet i Jerne Nord kan igen drikkes uden først at skulle koges.
Forbrugerne i Jerne Nord skal fortsat koge drikkevandet13.1.2026 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Efter DIN Forsynings udmelding fredag om en mulig drikkevandsforurening i området omkring Jerne Nord i Esbjerg bliver anbefalingen om at koge vandet nu forlænget.
Mulig drikkevandsforurening i Jerne Nord, Esbjerg9.1.2026 18:42:43 CET | Pressemeddelelse
I området indenfor Spangsbjerg Møllevej, Degnevej, Strandby Kirkevej og Jernbanen kan drikkevandet være forurenet med bakterier. Derfor anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed og Esbjerg Kommune, at beboerne i området koger vandet, før det drikkes eller bliver brugt til madlavning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum