Bliv klar til at levere til Forsvaret – og sælg til en industri i vækst
3.7.2025 00:00:00 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse

Med et øget globalt fokus på sikkerhed og beredskab inviteres lokale virksomheder nu til at gribe nye forretningsmuligheder i forsvarsindustrien.
Den globale sikkerhedssituation har ændret sig markant på få år og kalder på en helt ny form for parathed og et andet mind-set i Danmark. Kriser, konflikter og stigende spændinger stiller nye krav til virksomheders beredskab, omstillingsparathed og sikkerhed. Mange landes forsvar – herunder det danske – står over for betydelige investeringer i de kommende år, hvor tid også bliver en vigtig faktor. Det skaber både udfordringer og muligheder for danske virksomheder.
"Verden er blevet mere usikker – og det stiller krav til os alle. Samtidig åbner det op for nye markeder og samarbejder, som vi ønsker at klæde virksomhederne i Randers og omegn bedre på til at udnytte," siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.
Derfor slår Ridehuset i Randers dørene op for et stort erhvervsarrangement med fokus på, hvordan danske virksomheder – store som små – kan blive leverandører til Forsvaret og forsvarsindustrien.
Bag arrangementet står et stærkt partnerskab mellem DI, Business Randers, Erhvervshus Midtjylland, Interforce, Randers Kommune og flere private virksomheder. Formålet er at give virksomheder indsigt i de krav og muligheder, det nye sikkerhedspolitiske landskab stiller. Og det er en vigtig opgave, mener bestyrelsesleder for DI Randers-Norddjurs Peter Bogh Lindgaard.
"Ikke mindst som DI-region, skal vi sikre, at det lokale erhvervsliv får en bid af de midler, der i de kommende år investeres i det danske forsvar. Så når Mette Frederiksen siger 'køb, køb, køb', skal vi i regionen være klar til at sælge, sælge, sælge," siger Peter Bogh Lindgaard.
Deltagerne kan se frem til oplæg fra både Forsvaret, store forsvarsvirksomheder som TERMA og lokale aktører som Protection Group Denmark og Randers Regnskov. Programmet byder også på netværksmuligheder og dialog med rådgivere fra bl.a. Erhvervshus Midtjylland og Interforce.
Arrangementet er åbent for alle virksomheder i Randers og omegn– uanset branche og tidligere erfaring med forsvarsområdet. Det vigtigste er, at man er nysgerrig på, hvordan ens kompetencer og ressourcer kan skabe værdi i en verden, hvor robusthed og sikkerhed er blevet forretningskritiske.
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Madservice Kronjylland inviterer til åbent hus og 25-års jubilæum13.4.2026 07:57:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 23. april 2026 kl. 12-15 slår Randers Kommunes produktionskøkken på Falstersvej 2 dørene op til 25-års jubilæum og åbent husarrangement. Der er gratis adgang for alle.
Hadsundvej i det centrale Randers får ny asfalt9.4.2026 10:40:51 CEST | Pressemeddelelse
I perioden fra søndag den 19. april til mandag den 4. maj 2026 skal Hadsundvej have ny asfalt på strækningen fra Stjernekrydset til rundkørslen ved Ringboulevarden. Arbejdet bliver udført om aftenen og natten, hvor vejen er spærret. I dagtimerne og i perioden 22.-25. april er der åbent for trafik i begge retninger.
Flere medlemmer og stærkere fællesskaber – Randers vinder 1. plads i Østjylland9.4.2026 08:58:40 CEST | Pressemeddelelse
Foreningslivet i Randers Kommune vokser markant. Nye medlemstal for 2025 viser en fremgang på knap fire procent – den største stigning blandt kommunerne i Østjylland.
Solformørkelse og overnatning på Kanaløen – her er programmet for Naturcenterets arrangementer resten af året1.4.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturcenteret er klar med programmet for det næste års aktiviteter, og der er lagt op til et år fyldt med spændende naturoplevelser for både børn og voksne.
Royal Run: Mange har meldt sig – flere frivillige søges1.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Opbakningen er stor til Royal Run i Randers, hvor omkring 500 frivillige allerede har meldt sig til den store motionsfest 2. pinsedag. Der mangler dog fortsat godt 150 frivillige, som har lyst til at være med til at skabe en god oplevelse for de mange deltagere og tilskuere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum