Hadsundvej i det centrale Randers får ny asfalt
9.4.2026 10:40:51 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
I perioden fra søndag den 19. april til mandag den 4. maj 2026 skal Hadsundvej have ny asfalt på strækningen fra Stjernekrydset til rundkørslen ved Ringboulevarden. Arbejdet bliver udført om aftenen og natten, hvor vejen er spærret. I dagtimerne og i perioden 22.-25. april er der åbent for trafik i begge retninger.

Kører du ad Hadsundvej i det centrale Randers, skal du være opmærksom på et større asfaltarbejde, der går i gang i den kommende tid.
Det drejer sig om strækningen fra stjernekrydset til rundkørslen ved Ringboulevarden, hvor der i perioden fra søndag aften den 19. april til og med natten til mandag den 4. maj bliver lagt ny asfalt.
Med over 11.500 køretøjer i døgnet er det en af de mest trafikerede strækninger i det centrale Randers, og for at genere trafikken mindst muligt bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne. Her vil vejen være spærret for trafik i begge retninger i tidsrummet 18.00-06.00 fra søndag den 19. april til og med natten til onsdag den 22. april og igen fra søndag den 26. april til og med natten til mandag den 4. maj.
I dagtimerne og i perioden 22.-25. april, hvor der ikke arbejdes, vil der være åbent for trafik i begge retninger, og strækningen kan passeres med forsigtighed.
Cyklister og gående vil have mulighed for at passere arbejdet hele døgnet, mens busser, der normalt kører på strækningen, vil være omlagt, når der er spærret. Her kan passagerer finde opdateret trafikinfo på Midttrafiks hjemmeside. Endelig vil brand og redning til enhver tid kunne få adgang til at køre ind i området.
Beboere er informeret om arbejdet
Randers Kommune har udsendt et informationsbrev i e-Boks til beboere i området. Her bliver de opfordret til at parkere i nærliggende gader, hvis de skal til/fra deres bolig, mens der er spærret. Ved uopsættelige behov for at komme til/fra sin bolig med bil, mens der er spærret, kan beboere tage direkte kontakt til asfaltarbejderne, der finder en løsning, hvor det er muligt.
Asfaltarbejdet begynder med affræsning af det gamle slidlag fra søndag den 19. april til og med natten til onsdag den 22. april. Fra søndag den 26. april og frem til og med natten til mandag den 4. maj bliver der lagt ny asfalt og lavet opkørselsramper. Arbejdet vil i perioder være støjende.
Randers Kommune forventer, at arbejdet bliver færdigt natten til mandag den 4. maj. Der kan dog ske ændringer i tidsplanen som følge af vejret eller uforudsete tekniske udfordringer.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Fjordens Dag byder på oplevelser for hele familien13.5.2026 10:46:15 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 31. maj bliver Naturpark Randers Fjord fyldt med liv, aktiviteter og oplevelser, når Fjordens Dag igen samler lokale aktører, foreninger og besøgende til en festlig dag ved fjorden.
Nye kampagner skal få flere til at flytte til landsbyer i Randers Kommune13.5.2026 08:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Øster Bjerregrav, Værum og Landsbyklyngen Kronjylland er omdrejningspunktet for nye bosætningskampagner. De skal gøre borgere i andre kommuner nysgerrige på livet i Randers Kommunes landsbyer, hvor boligpriserne giver rum til det hele.
Konference samler lokale kræfter om udviklingen af landdistrikterne12.5.2026 10:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Når Randers Kommunes landdistriktskonference finder sted den 19. maj 2026 i Langå Kulturhus, bliver det med deltagelse af borgerforeninger, aktivitetsgrupper og forsamlingshuse fra hele kommunen.
Randers Kommune tester nye skolevejsskilte og kampagne ved Kristrup Skole12.5.2026 07:07:30 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune sætter nu ekstra fokus på trygge skoleveje i Kristrup. I området omkring Kristrup Skole er der netop sat nye skilte op, der markerer de anbefalede skoleveje – ruter, som er udvalgt for at give børn de bedste forudsætninger for at gå eller cykle trygt til skole.
Styrket hjælp til børn og unge med inkontinensproblemer11.5.2026 08:36:59 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge, der oplever udfordringer med inkontinens, skal have tidligere og hurtigere hjælp i Randers Kommune. Opkvalificering af alle sundhedsplejersker og øget viden til både dagtilbud, skole og forældre i et systematisk samarbejde med regionen er blandt de centrale indsatser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum