Er du til sø eller salt? Her er de to bedste badesteder i Randers kommune til de varme sommerdage
7.7.2025 00:00:00 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse

Vi har fundet de to mest populære – og hyggeligste – badesteder i kommunen. Så pak strandtasken og tag familien eller vennerne under armen. Her er inspiration til, hvor du kan tage hen, når solen bager, og du trænger til en frisk dukkert.
Når sommeren for alvor bider sig fast, og temperaturen sniger sig op over de 25 grader, er der kun én ting at gøre: Find badetøjet frem og hop i vandet! Heldigvis behøver du ikke at køre langt for at finde et godt sted at blive kølet ned, hvis du bor i Randers Kommune. Her er der noget for enhver smag – uanset om du er til strand eller sø.
Udbyhøj Strand
For dig der vil have saltvand i håret, er Udbyhøj Strand et sikkert sommerhit. Her får du en ægte kystoplevelse med udsigt over Kattegat og Randers Fjord. Turen dertil er en oplevelse i sig selv – du kan nemlig tage den lille kabelfærge over fjorden og gøre transporten til en del af sommerfornøjelsen.
Stranden er bred og indbydende med god plads til at brede håndklædet ud. Vandet er friskt og klart, og stranden har derfor fået det blå flag igen i år.
Fussing Sø
Er du mere til skov, fuglesang og ferskvand, så er Fussing Sø et oplagt valg. Søen ligger naturskønt omgivet af skovklædte skråninger, og her er både badebro, græsplæner til solbadning og mulighed for at grille.
Fussing Sø er kendt for sit rene og klare vand, og søens dybde betyder, at du hurtigt kan få en forfriskende dukkert. Her kommer både familier, unge og motionister, der vil svømme længere ture. Tag eventuelt en gåtur ad de små stier rundt om søen, når du har fået nok af vandpjask.
I andre vandområder end ovenstående foretages der ikke analyser, som kan vise noget om badevandskvaliteten. Så vælger du at dyppe tæerne i andre vandområder er det derfor på eget ansvar.
Uanset hvilket badested du vælger, så husk solcreme og godt humør!
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Hadsundvej i det centrale Randers får ny asfalt9.4.2026 10:40:51 CEST | Pressemeddelelse
I perioden fra søndag den 19. april til mandag den 4. maj 2026 skal Hadsundvej have ny asfalt på strækningen fra Stjernekrydset til rundkørslen ved Ringboulevarden. Arbejdet bliver udført om aftenen og natten, hvor vejen er spærret. I dagtimerne og i perioden 22.-25. april er der åbent for trafik i begge retninger.
Flere medlemmer og stærkere fællesskaber – Randers vinder 1. plads i Østjylland9.4.2026 08:58:40 CEST | Pressemeddelelse
Foreningslivet i Randers Kommune vokser markant. Nye medlemstal for 2025 viser en fremgang på knap fire procent – den største stigning blandt kommunerne i Østjylland.
Solformørkelse og overnatning på Kanaløen – her er programmet for Naturcenterets arrangementer resten af året1.4.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturcenteret er klar med programmet for det næste års aktiviteter, og der er lagt op til et år fyldt med spændende naturoplevelser for både børn og voksne.
Royal Run: Mange har meldt sig – flere frivillige søges1.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Opbakningen er stor til Royal Run i Randers, hvor omkring 500 frivillige allerede har meldt sig til den store motionsfest 2. pinsedag. Der mangler dog fortsat godt 150 frivillige, som har lyst til at være med til at skabe en god oplevelse for de mange deltagere og tilskuere.
Nyt partnerskab skal styrke unge i sårbare positioner27.3.2026 09:52:14 CET | Pressemeddelelse
Randers Kommune har indgået et samarbejde med Husrum Randers for at give unge mellem 16 og 30 år adgang til trygge fællesskaber, støtte og mentorrelationer, der skal hjælpe dem videre mod trivsel, uddannelse og job.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum