Rådet for Grøn Omstilling

EU svækker klimaregulering efter pres fra EU's bilindustri

Del

I et nyt forslag foreslår EU-Kommissionen at sænke hastigheden i den grønne omstilling af vejtransporten og sløjfer udfasningen af nye fossilbiler i 2035. Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling er stærkt skuffet og bekymret for EU's evne til at nå sine klimamål og for bilindustriens mulighed for at klare sig i den globale konkurrence.

København
København RGO

I en ny ’bil-pakke’ foreslår EU-Kommissionen betydeligt at svække EU's klimaregulering af nye køretøjer. Mens reduktionskravet i 2035 reduceres fra 100% til 90% og målet i 2030 for varebiler reduceres fra 50% til 40%, og målet for lastbiler frem til 2030 også mindskes. Samtidig introduceres flere tiltag, der yderligere udhuler reguleringen. For personbilerne kan det betyde at 25% af alle solgte nye biler ikke vil være elbiler.

Transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling Jeppe Juul er stærkt skuffet.

”Udvandingen af EU's CO2-krav til nye biler skader både klimaet, EU's sikkerhed og konkurrenceevne. Og allerede i dag ligger almindelige danskeres køb af elbiler over det niveau EU-Kommissionen nu foreslår for 2035. Så det er stærkt skuffende at EU-kommissionen har valgt at bøje sig for pres fra en industri, der tilsyneladende foretrækker at tjene penge på at sælge forældet teknologi”.

Samtidig understreger han, at det er en meget kortsigtet strategi for bilindustrien.

”Den europæiske bilindustri er stærkt presset på mange markeder. Ikke på grund af regulering på det europæiske marked, men fordi de ikke kan konkurrere på fx elbiler på det kinesiske marked. Batterier og elbiler bliver billigere og billigere. Så at satse på at sælge fossilbiler i længere tid i EU er derfor svært at se som en vinder-strategi men vil tværtimod gøre det nemmere for blandt andet kinesiske producenter at overtage en endnu større del af det europæiske marked” siger Jeppe Juul.

Han mener også, at EU's selvbestemmelse i høj grad handler om hvor hurtigt vi får udfaset brugen af fossilbiler, da transportsektoren står for størstedelen af forbruget af olie, der næsten udelukkende importeres, fra fx USA og Mellemøsten.

Samtidig foreslår EU-Kommissionen øget statsstøtte til bilindustrien for at booste batteriproduktion i EU og foreslår samtidig krav om at købe grønt og europæisk i forbindelse med større kommercielle flåder.

Kontakter

Om os

Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør vi ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.

Følg pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye