Grønne tiltag kan øge udledninger, men stadig gavne klimaet

Forestil dig en kornmark i Vestjylland for dig, altså sådan en, hvor vinterhveden står tæt og gylden. Forestil dig, at den bliver pløjet op og erstattet af kløvergræs: en af de afgrøder, der skal være med til at drive den grønne omstilling i dansk landbrug. På papiret lyder det som en klimavenlig idé: en form for produktionsorienteret ekstensivering som resulterer i mere plantebaseret protein, mindre import af soja, samt biomasse til biogas. Men hvad sker der egentlig, når vi ændrer sådan én brik i det enorme puslespil, der udgør landbruget?

Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet forsøgt at besvare med CIRKULÆR-modellen: et nyt værktøj, der kan beregne klima- og miljøeffekter af ændringer i landbrugspraksis på regionalt og nationalt niveau. Modellen er udviklet for at hjælpe politikere og beslutningstagere med at forstå konsekvenserne af den grønne omstilling, før de ruller nye tiltag ud.

”Landbruget er ikke et enkelt og lukket system. Når vi ændrer én ting, sker der en kædereaktion,” forklarer Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Paradokset: Flere udledninger, men bedre klimaeffekt

Resultaterne fra modellen er både opløftende og foruroligende. Når korn erstattes med højt ydende og relativt højt N gødske kløvergræs til bioraffinering, stiger de direkte udledninger af drivhusgasser fra landbruget. Det skyldes blandt andet mere ammoniak og lattergas fra grøn gødning og biogasrester, der vender tilbage til jorden.

Men samtidig sker der noget andet: kulstof lagres i jorden i stor stil. Over 20 år kan det lagrede kulstof mere end opveje de ekstra udledninger. Nettoeffekten? Et markant klimamæssigt plus.

Det er et paradoks, der udfordrer den politiske logik om, at ”grønne tiltag” altid giver lavere udledninger her og nu. ”Vi må se i øjnene, at med de forudsætninger vi har anvendt i disse scenarier, så er det at skifte f.eks. vinterhvede ud med relativt højt N gødsket kløvergræs en intensivering af systemet og ikke det modsatte, selvom det ved først øjekast kunne virke mere intuitivt,” siger Henrik Thers.

Hvorfor betyder det noget?

Politikere og myndigheder arbejder ofte med simple regnestykker: mindre gødning, mindre udledning. Men CIRKULÆR-modellen viser, at virkeligheden er langt mere kompleks. Hvis vi kun ser på én del af systemet, for eksempel udledninger fra marken, kan vi træffe beslutninger, der på lang sigt gør mere skade end gavn.

”Det handler om at forstå hele kredsløbet,” siger Henrik Thers. ”Når vi indfører nye afgrøder eller teknologier, påvirker det alt fra foderrationer til biogasproduktion og mængderne af udbragt gylle og handelsgødning, herunder udledning af metan og tilbageførsel af kulstof til marken. Det er den helhed, vi skal have med i beslutningerne.”

Forskellen mellem afgrøder

Modellen afslører også, at valget af afgrøde har stor betydning:

• Kløvergræs og lucerne giver store gevinster i kulstoflagring, men øger de direkte udledninger under de valgte forudsætninger.
• Hestebønner reducerer udledninger her og nu, men lagrer næsten ingen kulstof og producerer ikke biogas, hvilket kan være en økonomisk ulempe.
• Økologisk dyrkning har mindre klimaeffekt end konventionel, fordi lavere udbytter f.eks. giver mindre biomasse, der kan bidrage til kulstoflagring.

Perspektivet

CIRKULÆR-modellen er ikke bare et forskningsprojekt. Den er et værktøj. Den kan hjælpe med at designe f.eks. støtteordninger, der belønner helhedsorienterede løsninger og undgå, at vi indfører tiltag, der ser grønne ud på papiret, men som ikke er det ud fra en systembetragtning.

”Vi har brug for modeller som denne, hvis vi skal nå klimamålene uden at skabe nye problemer,” siger Henrik Thers.

Faktaboks: Hvad er CIRKULÆR-modellen? Udviklet af Aarhus Universitet med støtte fra Landbrugsstyrelsen. Beregner klima- og miljøeffekter af ændringer i landbruget på regionalt og nationalt niveau. Kortlægger hele flowet af biomasse, næringsstoffer og energi mellem marker, husdyr, og teknologier såsom biogas og bioraffinering. Kan simulere fremtidige scenarier og vise uventede effekter af grønne tiltag fordi den opfanger kaskadeeffekterne.

Mere information

Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet

Finansiering: Projektet med at udvikle CIRKULÆR-modellen blev finansieret af Landbrugsstyrelsen (Bevillingsnummer: 33010-NIFA-19-732; Programtitel: NIFA-projekter under Klimaforskningsindsatsen i landbruget).

Interessekonflikt: Ingen

Læs mere: Publikationen ”The CIRKULÆR model – A national and regional static flow model of agricultural production, environmental and climatic impacts” er udgivet i tidsskriftet Agricultural Systems. Den er skrevet af Henrik Thers, Lars Uldall-Jessen, Asbjørn Mølmer Sahlholdt, Mette Vestergaard Odgaard, August Kau Lægsfaard Madsen, Tommy Dalgaard, Troels Kristensen og Jorge Federico Miranda-Vélez. 

Kontakt: Henrik Thers, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: thers@agro.au.dk