Flere bilister bliver blændet bag rattet
15.12.2025 12:47:02 CET | FDM | Pressemeddelelse
Nye og langt kraftigere billygter ændrer måden, vi oplever mørkekørsel på. Ny undersøgelse fra FDM viser, at flere bilister føler sig blændet bag rattet, og at mørket påvirker både tryghed og kørevaner.

Flere og kraftigere billygter har markant ændret danskernes oplevelse af mørkekørsel. Næsten fire ud af 10 bilister føler sig mere blændet i dag end for blot tre-fem år siden. Hver anden bilist oplever ofte blænding fra modkørende. Det viser en ny undersøgelse, FDM har lavet.
Det er især kraftige LED- og matrixforlygter, som stadig flere biler har, der får modkørende til at knibe øjnene sammen. Teknologien giver føreren et bredere og mere præcist lys, men det sker ikke uden konsekvenser for andre trafikanter.
– Vi ser en generel bevægelse mod kraftigere lyskilder og mere koncentrerede lyskegler. Det giver bilisten et klart bedre udsyn, men gør samtidig blændingen af modkørende mere markant. Det er helt naturligt, at flere oplever at blive mere blændet – lyset er simpelthen blevet stærkere. Vores øjne er ikke skabt til så kraftigt lys, især ikke på veje med svag belysning eller mangelfuld afmærkning. Kombinationen af moderne, intense lyskilder og mørke omgivelser skaber en belastning, som mange helt naturligt reagerer på, forklarer områdechef i Teknisk Rådgivning hos FDM, Lone Otto.
Undersøgelsen viser også, at otte ud af 10 bilister koncentrerer sig ekstra, når de kører i mørke, og næsten hver fjerde ændrer sine kørevaner. De kører mindre – eller slet ikke – når mørket falder på.
Blænding vil helt naturligt fylde mere i de kommende år. Antallet af elbiler og SUV-lignende modeller stiger, og med dem følger højere lygteplaceringer og endnu mere avancerede lyskilder, hvilket kun er en fordel for føreren.
– Vi er midt i en teknologisk bølge, hvor udviklingen af bilernes lygter går hurtigere end reguleringen. Der arbejdes internationalt på nye rammer for både lygtehøjde, lysstyrke og lyskegler, og det kommer til at gøre en forskel. Men vi er ikke i mål endnu. Udviklingen skal fortsætte – moderne lys er et kæmpe sikkerhedsløft – men den skal følges af klare rammer, der mindsker blænding for alle andre i trafikken, siger Lone Otto, der som repræsentant for de europæiske bilklubbers paraplyorganisation, FIA, har sat fokus på blændende lygter i hele Europa.
I en undersøgelse, som FIA har udført i 10 lande, mente tre ud af fire bilister, at der skulle reguleres mere for at forebygge blændende forlygter.
Læs mere om de skarpe lygter i FDMs medlemsmagasin, Motor, eller på fdm.dk
Undersøgelsen er udført af Norstat på vegne af FDM i november 2025 blandt 1.015 danskere, der alle har kørekort og kører bil i et vist omfang.
Sådan svarer bilisterne:
- Hver anden bilist (49%) er enig eller delvis enig i, at de ofte bliver blændet af andre biler.
- Næsten fire ud af 10 bilister (39 %) føler sig mere blændet end for blot 3-5 år siden.
- Seks ud af 10 bilister (60 %) svarer, at moderne billygter blænder mere.
- Otte ud af 10 bilister (84 %) koncentrerer sig ekstra, når de kører i mørke.
- 23 % af bilisterne ændrer kørevaner og kører sjældnere eller slet ikke i mørke.
- To ud af 10 (23 %) danskere føler sig slet ikke eller i mindre grad trygge ved at køre i mørke.
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
FDM Forsikringer indfører samlerabat19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDM indfører samlerabat på sine forsikringer. Forsikringskunder, som har tre eller flere forsikringer hos FDM, får fremover 10 procent i rabat. Derfor sænker FDM Forsikringer priserne med 68 millioner kroner for eksisterende kunder og sender penge tilbage til kunder, der allerede har samlet deres forsikringer.
Danske bilejere mindre tilfredse med deres bil18.5.2026 15:40:15 CEST | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt de danske bilejere går tilbage, viser årets store forbrugerundersøgelse blandt bilejerne, AutoIndex. Mens et kinesisk bilmærke har de mindst tilfredse ejere, er det et tysk premium-mærke, der genindtager toppen af årets liste over bilmærkerne med de mest tilfredse bilejere.
FDM stævner det private p-selskab Oparko4.5.2026 09:54:44 CEST | Pressemeddelelse
Trods klare afgørelser fra Parkeringsklagenævnet fortsætter p-selskabet Oparko med at udstede og opkræve ugyldige p-afgifter. Derfor stævner FDM nu Oparko.
FDM Travel sikrer kunder mod ekstraregninger17.4.2026 15:48:17 CEST | Pressemeddelelse
Trods stigende fly- og brændstofpriser har FDM Travel låst priserne, så rejsende ikke risikerer ekstraregninger efter køb af rejse. Samtidig inkluderer FDM Travel en ny Tryghedspakke i alle rejser.
Udskældt p-selskab har udstedt ugyldige p‑afgifter14.4.2026 08:16:33 CEST | Pressemeddelelse
Det private parkeringsselskab Oparko har ifølge Parkeringsklagenævnet udstedt ugyldige p‑afgifter i en lang række tilfælde. FDM mener, at bilister, som har betalt lignende p‑afgifter, skal have deres penge tilbage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum