Fremtidens skove er en klimagåde

Danmark har sat et ambitiøst mål: netto-nul udledning af drivhusgasser i 2045. Skovrejsning er en af de billigste og mest effektive veje dertil. Men hvad hvis vi planter de forkerte træer? Hvad hvis klimatiske ekstremer ødelægger årtiers fremskridt? Det er præcis de spørgsmål, der driver et nyt forskningsprojekt ledet af professor Klaus Butterbach-Bahl og postdoc Xiaoyu Cen fra Land-CRAFT Pioneer Center ved Aarhus Universitet.

Projektet, som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), skal forudsige, hvor stor en klimafordel nye skovlandskaber kan give. Målet er enkelt, men afgørende: at sikre, at hvert eneste træ, vi planter, hjælper med at køle klimaet, ikke opvarme det.

Udfordringen: Det handler om mere end at plante træer

Skove kan fungere som kulstoflagre. De optager CO₂, lagrer kulstof i træernes biomasse og i jorden, samtidig med at de leverer andre økosystemtjenester som f.eks. rent vand. I dag dækker skove omkring 15 % af Danmarks landareal og opvejer udledninger fra andre arealanvendelser. Som en del af den grønne omstilling skal yderligere 250.000 hektar tilplantes over de næste to årtier.

Men klimafordelen ved skovrejsning er ikke garanteret. “Skovens samlede drivhusgasbalance ændrer sig over tid,” forklarer Xiaoyu Cen. “I de første år kan skove være netto-kilder til CO₂, fordi nedbrydning af organisk materiale i jorden kan være høj. Senere bliver de stærke kulstoflagre, men kun hvis arter, jordbund og forvaltning er de rigtige.”

Effekter fra tidligere landbrugsdrift komplicerer billedet. Tidligere dyrkede marker har ofte højt kvælstofindhold, hvilket kan føre til udledning af lattergas: en kraftig drivhusgas, der kan opveje kulstofgevinster. Læg dertil usikkerheden om fremtidens klimatiske ekstremer, og spørgsmålet bliver presserende: Hvilke skove vil trives og give størst klimafordel under varierende forhold?

Forskningen: At modellere fremtiden

For at besvare dette spørgsmål indsamler teamet data om skovenes alder og sammensætning i Danmark og nabolande samt områder, der er udpeget til mulig skovrejsning. Disse data bruges til at kalibrere LandscapeDNDC, en avanceret biogeokemisk model, med årtiers målinger fra danske træartsforsøg og langvarige overvågningsprogrammer. Derefter simuleres kulstof- og kvælstofdynamikken i skove under forskellige klimatiske og miljømæssige forhold.

Projektet tester tre hypoteser:

• Landbrugsarv har langvarig effekt på drivhusgas- og kvælstofbalancer i nye skove.
• Klimarobuste arter, dem med høj tilpasningsevne, mindsker risikoen for skovtab i ekstreme år.
• Periodisk høst, genplantning og lagring af kulstof i træprodukter kan give større økologiske og økonomiske gevinster end ingen høst.

Med disse indsigter vil forskerne analysere scenarier, der kombinerer forskellige træarter, forvaltningsstrategier og klimaprojektioner fra lavemissionsfremtider til scenarier med kraftig opvarmning.

Fra forskning til politik

Dette er ikke kun en akademisk øvelse. Resultaterne skal informere Danmarks skovrejsningsstrategi og hjælpe beslutningstagere med at træffe evidensbaserede valg. “Vores mål er at vise offentligheden fordelene ved at omdanne landbrugsjord til skov,” siger Klaus Butterbach-Bahl. “Ved at dokumentere klima- og kvælstofgevinsterne ved forskellige strategier kan vi styrke tilliden og guide den grønne omstilling.”

Projektet leverer:

• Præcise anbefalinger om hvilke arter, der skal plantes hvor.
• Videnskabeligt funderede strategier for at balancere økologisk robusthed og økonomisk bæredygtighed.
• Forbedrede modeller til national drivhusgasopgørelse.

For landmænd og jordejere kan forskningen betyde klarere incitamenter og bedre planlægningsværktøjer. For samfundet betyder det skove, der effektivt modvirker klimaforandringer på lang sigt.

Stemmer fra laboratoriet

“Skovrejsning ses ofte som en simpel løsning, det er bare at plante træer. Men virkeligheden er kompleks,” siger Klaus Butterbach-Bahl. “Vores opgave er at gøre den kompleksitet håndterbar, så Danmark kan investere i skove, der gavner klimaet, biodiversiteten og mennesker.”

Xiaoyu Cen tilføjer: “Vi forudsiger ikke kun tal. Vi designer landskaber for det næste århundrede, der kan modstå storme, tørke og beskytte vores jord.”

Fremtidsudsigter

Inden 2030 vil teamet levere konkrete anbefalinger til Danmarks skovrejsningsplaner. I 2045 kan arbejdet være med til at sikre landets netto-nul-mål. Og i 2100? Hvis projektet lykkes, vil Danmarks skove stå som levende bevis på, at forskning og natur kan gå hånd i hånd i kampen mod klimaforandringer.

Mere info

Projekt: Predicting the climate change mitigation potential of new forest landscapes in Denmark
Finansiering: Danmarks Frie Forskningsfond (DFF)
Projektperiode: April 2026 – marts 2031
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi – Land-CRAFT Pioneer Center
Projektleder: Professor Klaus Butterbach-Bahl
Deltagere: Xiaoyu Cen (postdoc), Jesper Riis Christiansen, Per Gundersen, Rüdiger Grote
Formål: At forudsige klima- og kvælstofgevinster ved forskellige skovrejsningsstrategier i Danmark under fremtidige klimascenarier.
Metode: Kombination af feltmålinger, data fra langvarige træartsforsøg og avanceret modellering med LandscapeDNDC.
Kontakt:
Professor Klaus Butterbach-Bahl, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Tlf.: 93508238 | Mail: klaus.butterbach-Bahl@agro.au.dk
Postdoc Xiaoyu Cen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Mail: xcen@agro.au.dk