Elgiganten og Børns Vilkår indgår samarbejde: vil styrke digital trivsel blandt børn og unge
6.1.2026 06:00:00 CET | Elgiganten A/S | Pressemeddelelse
Elgiganten og Børns Vilkår indleder et nyt samarbejde med fokus på at fremme sunde digitale vaner og støtte børn og unge i deres digitale liv. Samarbejdet omfatter støtte til Børns Vilkårs ’Skærmguiden’ og en landsdækkende indsamlingsindsats til fordel for BørneTelefonen.

Skærmguiden – en håndsrækning til familier i en digital hverdag
Samarbejdet mellem Elgiganten og Børns Vilkår har særligt fokus på den digitale trivsel blandt børn og unge – og på de udfordringer, som mange familier står med, når skærmene fylder mere og mere i hverdagen. Skærmguiden er et konkret værktøj, som Børns Vilkår har udviklet til at hjælpe forældre og børn med at skabe sunde digitale vaner gennem dialog og refleksion.
Som en del af samarbejdet bidrager Elgiganten til at sikre, at Skærmguiden fortsat kan ligge frit tilgængelig for alle og nå bredt ud til danske familier, ligesom det er vigtigt, at guiden fortsat kan blive opdateret og vedligeholdt på et område, der rykker hurtigt.
"Vi ved, at det kan være svært for forældre at navigere i børns digitale liv. Skærmguiden er ikke en løftet pegefinger, men en hjælp til at forstå, hvordan man som familie kan tage ansvar og skabe gode rammer for skærmbrug," siger Peder Stedal, adm. direktør hos Elgiganten.
Guiden indeholder aldersopdelte anbefalinger og bygger på forskning og børnefaglighed. Den opfordrer blandt andet til:
- Ingen skærm til børn under 2 år
- Fokus på indhold frem for skærmtid
- Begrænsning af passivt algoritmedrevet forbrug
- Respekt for børns privatliv og samtykke ved billeddeling
"Vi ser et stort behov for tydelige og konkrete anbefalinger, som kan støtte familier i en digital virkelighed, hvor skærmene ofte står i vejen for nærvær og også skaber konflikter i hjemmet. Skærmguiden skal være en støtte – en slags digital værktøjskasse – til alle, der ønsker at tage mere ansvar for børns digitale liv og hverdag," udtaler Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Støtte til BørneTelefonen – en direkte hjælp til børn og unge, der har det svært
Som en del af samarbejdet vil Elgiganten benytte virksomhedens 49 varehuse til at engagere kunderne i at støtte BørneTelefonen, som er Børns Vilkårs rådgivningstilbud til børn og unge, der har brug for nogen at tale med. Gennem betalingsterminaler i Elgigantens varehuse får kunderne mulighed for at donere direkte til BørneTelefonen.
”BørneTelefonen er et livsvigtigt tilbud for tusindvis af børn og unge, som står alene med svære tanker og oplevelser, også relateret til deres digitale liv. Ved at gøre det nemt for vores kunder at støtte, håber vi at kunne bidrage til, at endnu flere børn får den hjælp, de har brug for, når de har brug for den. Digital trivsel er en voksende udfordring, og vi vil tage ansvar for at støtte de børn, der kæmper med ensomhed, mobning og pres, både i den virkelige og digitale verden,” afslutter Peder.
Læs Skærmguiden her: https://bornsvilkar.dk/skaermguiden/
Nøgleord
Kontakter
Therese Røsland SkovPR- & Kommunikationsansvarlig Elgiganten A/S
Kun til medier. Kontakt vores kundeservice ved øvrige henvendelser.
Billeder

Links
Om Elgiganten
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor hjemmeelektronik og hårde-hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.400 medarbejdere fordelt på 49 varehuse landet over samt en af landets største webshops: Elgiganten.dk
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der består af i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 200.000 m2 store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Danskerne hamstrer sommerprodukter om vinteren – Elgiganten oplever off-season-boom5.2.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Elgiganten oplever i øjeblikket en overraskende høj efterspørgsel på off-season-produkter som robotplæneklippere, el-løbehjul, ismaskiner og slush ice-maskiner. Tendensen bryder med den klassiske sæsonlogik i detailhandlen, hvor sommerrelaterede produkter traditionelt sælger bedst i årets varmeste måneder.
Elgiganten kommer til Grindsted26.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elgiganten styrker sin tilstedeværelse i det syd- og midtjyske med planerne om et nyt varehus i Grindsted i Billund Kommune. Varehuset bliver en del af det kommende detailområde Nordic Shopping, der etableres ved Vejle Landevej lidt uden for Grindsted. Elgiganten ser spændende muligheder i området glæder sig til at servicere både borgere og erhvervsliv i lokalområdet. ”Vi glæder os meget til at komme til Grindsted. I dag ligger de nærmeste Elgiganten-varehuse i Esbjerg og Vejle, og derfor er det helt oplagt for os at etablere os her for at komme tættere både borgerne og erhvervskunderne i området. Erhvervskunderne kan se frem til at handle i varehuset og nyde godt af fordelene ved at blive erhvervskunde i Elgiganten, herunder hurtig oprettelse af konto, mulighed for kredit og adgang til tusindvis af produkter, når behovet opstår," fortæller Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten. Et varehus efter Elgigantens nyeste koncept Det kommende varehus bliver indrettet efter Elgigantens nyest
Danskerne satser på sundhed og bekvemmelighed i 202620.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Elgiganten kigger ind i 2026, står én ting klart: teknologien bliver en endnu mere integreret del af danske hjem og hverdagsrutiner. Særligt to trends tegner sig tydeligt i forbrugernes adfærd og kommer til at dominere året, der ligger foran os.
Elgiganten oplever rekordhøjt salg af LEGO® sæt17.12.2025 09:01:33 CET | Pressemeddelelse
Meget tyder på, at LEGO-klodser bliver et af årets helt store julegavehits. Elgiganten har siden starten af Black Week, i midten af november, set en markant stigning i salget, og populære serier som Harry Potter, Star Wars og Botanicals fortsætter med at begejstre både børn og voksne. Elgiganten forventer derfor, at mange danskere kan se frem til at finde en LEGO-pakke under juletræet i år.
Danskernes juleønsker afsløret: Én produktkategori dominerer2.12.2025 08:24:04 CET | Pressemeddelelse
Har du også AirPods på ønskelisten? Du er langt fra alene. Nye data fra Ønskeskyen viser, at elektronik og gadgets fra Elgiganten dominerer danskernes ønskelister i år, og Apple-produkter sidder tungt på toppen. Men der er også plads til overraskelser på listen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum