
Fra modtager til medskaber
Nyt samarbejde vil give elever større mulighed for at medskabe deres skoleliv

Skoleudvikling begynder i klasselokalet
Når man spørger elever, hvad der gør en skole god, så taler de ikke om skemaer, paragraffer eller test. De taler om at kunne grine frit, om rum der kan flyttes rundt, om at undersøge verden, om pauser med mening, om at blive set – og om at være en del af det, der bliver skabt.
Det er den bevægelse, som Skole i morgen handler om: Elever som medskabere – ikke passive modtagere.
Et nyt samarbejde på tværs af sektoren
Med støtte fra Egmont Fonden går fire stærke miljøer nu sammen om at udvikle og dokumentere, hvordan medskabelse kan se ud i en dansk skolehverdag:
- Skole i morgen
- Børns Vilkår
- Danske Skoleelever
- Center For Undervisningsmidler (KP)
Det fælles initiativ bygger videre på et skolelaboratorium der blev afviklet i 2024, hvor 650 elever og 600 lærere og fagpersoner var samlet for at undersøge medskabelse i skolen. Her viste lærere, elever, forskere og fagfolk, hvordan undervisning kan åbne sig for eleverne, så den både drager og inddrager.
Til værksteder og samlinger over de sidste 3 år i Skole i morgen har vi set alt fra elever, der selv udvikler forløb, underviser hinanden og genskaber deres læringsrum fra bunden, fordi deres lærere og pædagoger folder en medskabende didaktik ud.
Bevillingen – som gør det muligt
Egmont Fonden har bevilget 2,1 mio. kr. til arbejdet med at fremme en medskabende didaktik og i højere grad realisere Folkeskolelovens formålsparagraf og §18 stk. 4. Bevillingen gør det muligt at:
- etablere et didaktisk væksthus – et fagligt laboratorium for udvikling af medskabende didaktik for skolens fagfolk
- skabe et stort skolelaboratorie i 2026
- dokumentere en medskabende undervisningspraksis der kan berige de nye fagplaner
- formidle historier, metoder og konkrete eksempler til landets lærere, skoler og beslutningstagere
Men vigtigst af alt: At give plads til elevernes stemmer i skolelivet.
Citatark:
- Louise Klinge, Skoleforsker, Skole i morgen: ”Når elever får mulighed for at være medskabere, øges deres motivation, læring og fællesskab med hinanden og deres lærere og pædagoger”.
- Rasmus Kjeldahl, direktør Børns Vilkår: “Børn går i skole mellem 1.000 og 1.400 timer om året. De ved en masse om, hvad der er god og spændende undervisning. Lad os tage børnene alvorligt og forandre skolen sammen med dem.”
- Magnus Herrmann , Forperson, Danske Skoleelever: “Vi vil vise, at elever er en ressource, ikke en risiko. Vi kan godt tage medansvar, når vi får mulighed for det.”
- Stine West Dyhr, Leder, Future Classroom Lab (CFU/KP): “Medskabende didaktik gør fagfornyelsen konkret og bringer teori og praksis tættere sammen.”
- Heidi Sørensen, direktør, Egmonts Fondssekretariat. ”Børn og unge har nogle vigtige perspektiver på, hvordan en god og givende skoledag ser ud set fra deres bord. Derfor er vi glade for at støtte Skole i morgen, som netop arbejder for, at eleverne inddrages mere og på nye måder, når undervisningen skal formes”,
Åben invitation:
Samling i Det Didaktiske Væksthus – 22. januar
Vi starter året med en åben faglig samling i Skole i morgen:
22. januar 2026
15:30–20.00
FishTank, Ingerslevsgade 44, København
Tema: Hvordan gør vi elever til medskabere i praksis?
Tilmelding åbner i december. Skriv til: skoleimorgen@fishtank.dk



Nøgleord
Kontakter
Andreas Rønne NielsenForeningen FishTank
Tlf:26844802Tlf:26844802andreas@fishtank.dkHelle Rabøll HansenForeningen FishTank / Skole i morgen
Tlf:+299 540963helle@raboelresearch.dkVedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra Foreningen FishTank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.