VPI: Vismænd peger på reelt puljeproblem
9.12.2025 14:26:51 CET | Varmepumpeindustrien i Danmark | Pressemeddelelse
En ny rapport fra De Økonomiske Råd stiller skarpt på effekten af varmepumpetilskud. Kritikken af den nuværende puljestruktur er berettiget, og af samme grund hilser Varmepumpeindustrien (VPI) kommende ændring velkommen.

Vismændene sår i dag tvivl om samfundsværdien af de nuværende tilskud til varmepumper. I Varmepumpeindustrien (VPI) deler man opfattelsen af, at den nuværende indretning af varmepumpepuljen er ineffektiv. Svaret er dog ikke at spare indsatsen væk, men derimod at målrette den, hvor gevinsten er størst.
- Vismændenes rapport indeholder en supervigtig pointe: Det giver ubetinget størst værdi at få konverteret de 90.000 tilbageværende oliefyr til varmepumper. De står ofte i huse med lavere ejendomsværdi uden for fjernvarmeområderne, så her rammer et målrettet tilskud ikke bare plet rent grønt, men hjælper også de husstande, der har mest behov for det økonomisk, siger Niels Peter Skov, formand for Varmepumpeindustrien (VPI).
Ineffektiv pulje skal nytænkes
Branchen genkender billedet af en ineffektiv tilskudsmodel. I dag sker cirka kun 10 procent af varmepumpesalget med tilskud, og blot hver fjerde tilsagn om tilskud er konverteret til en reel installation af en varmepumpe.
Løsningen ligger først og fremmest i et større tilskudsbeløb, men også en mere smidig model med fokus på oplysning og målretning, der kan understøtte varmepumpernes potentiale til at udfase fossile brændsler i danske hjem.
- Vi må erkende, at puljen i sin nuværende form er ineffektiv, men potentialet er kæmpestort, hvis vi indretter den klogt. Med et højere tilskudsbeløb og aktiv borgeroplysning kan varmepumperne spille den helt centrale rolle i gas- og olieudfasningen, som er nødvendig. Vi er derfor også åbne for en skarpere målretning nu og på sigt en omlægning til et fradrag, som er langt nemmere at administrere for boligejerne, siger Niels Peter Skov.
Nøgleord
Kontakter
Morten Lund KristensenVarmepumpeindustrien VPI
Tlf:51888609mlk@varmepumpeindustrien.dkBilleder

Varmepumpeindustrien - VPI
Varmepumpeindustrien - VPI - samler branchens producenter og leverandører af kvalitetsvarmepumper.
Foreningen arbejder målrettet på, at varmepumper skal opnå en central placering i fremtidens danske fossilfrie energipolitik. Det gælder individuelle varmepumper, varmepumper i industrien og varmepumper i fjernvarmesektoren. Samtidig har foreningen særlig fokus på kvalitet og energieffektivitet.
Følg pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark
VPI: Genåbning af varmepumpepulje skaber fornyet grønt momentum2.7.2026 11:04:32 CEST | Pressemeddelelse
Genåbningen af Varmepumpepuljen er en kærkommen håndsrækning, der er med til at sikre tempo i den grønne omstilling, lyder det fra Varmepumpeindustrien (VPI).
VPI: Varmepenge sætter vigtig retning for grøn varme19.6.2026 13:18:06 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens investering på mere end 500 millioner kroner i grøn varme sender et vigtigt signal til både boligejere og branchen. Nu skal stabile rammer sikre tempo i omstillingen, mener Varmepumpeindustrien.
VPI: Tom varmepumpepulje kalder på politisk handling12.5.2026 13:44:12 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er nu tømt efter en massiv ansøgningsbølge, hvor 8.500 boligejere har fået tilsagn. Den enorme interesse er en gylden anledning til at gentænke den politiske opbakning til den grønne omstilling, lyder det fra Varmepumpeindustrien (VPI).
VPI: Øget interesse for varmepumper har endnu ikke ramt salgstallene30.4.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Salgstallene for årets første tre måneder holder samme niveau som sidste år. Men en kombination af uro omkring Hormuzstrædet og åbningen af Varmepumpepuljen har skabt en massiv efterspørgsel, der forventes at slå igennem i det kommende kvartal, lyder det fra Varmepumpeindustrien (VPI).
En styrket erhvervspulje kan accelerere omstillingen20.4.2026 09:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheders interesse for at skifte olie- og gasfyr ud er så stor, at der nu er søgt om flere midler, end der er i Erhvervspuljen. Nu efterlyser Varmepumpeindustrien hurtigere sagsbehandling og bedre rammer, så omstillingen ikke går i stå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum