Transportanalyse fra Sweco bliver vigtig brik for placeringer af EPX-uddannelser i Østdanmark
Elever foretrækker ungdomsuddannelser, som det er let at komme til. For at kunne at udpege gode beliggenheder til de kommende EPX-uddannelser har Region Hovedstaden bedt Sweco levere en omfattende rejsetidsanalyse for hele Østdanmark.

Transporttid er vigtig for, om unge vælger og gennemfører en uddannelse. Det viser en tidligere analyse fra Region Hovedstaden.
Derfor har regionsrådet afsat midler til at få lavet en grundig, ekstern rejsetidsanalyse, som kan være med til at anbefale gode beliggenheder, når de kommende EPX-uddannelser i den nye Region Østdanmark åbner dørene i 2030.
Efter at have indhentet flere tilbud har Region Hovedstaden valgt Sweco til at løse opgaven.
“Vi ser frem til at levere en transparent analyse med fagligt robuste anbefalinger af gode beliggenheder i forhold til den kollektive trafikdækning. Transporten er selvfølgelig blot et af flere kriterier, men med vores input kan vi forhåbentlig bidrage til, at den nye uddannelsesreform bliver en succes,” siger Jakob Villien, projektleder i Sweco.
Et solidt datagrundlag
Swecos analyse samler rejsetidsdata, befolkningsgrundlag og transportmønstre i et digitalt kort, der viser, hvilke placeringer rundt om i Region Østdanmark der kan tiltrække flest elever.
Analysen gennemføres i tre trin:
- Beregning af elevpotentiale – ud fra detaljerede befolkningsdata og fremskrivninger
- Beregning af rejsetider – baseret på kollektiv transport i kombination med cykel og gang.
- Identifikation af optimale placeringer – hvor de to datasæt kombineres for at vise, hvor flest elever har adgang til en EPX-uddannelse inden for rimelig rejsetid
“Vi omsætter komplekse datasæt til et klart og overskueligt beslutningsgrundlag, hvor resultaterne præsenteres visuelt i et digitalt webGIS-miljø. På den måde får regionen et let tilgængeligt kort i Spatial Suite, som gør det enkelt at vurdere, hvor EPX-uddannelserne vil ramme flest og bedst. Vores opgave er netop at gøre det komplicerede enkelt,” siger Jakob Villien.
Analysen gennemføres fra november 2025 til februar 2026.
EPX er en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse, der etableres som led i den politiske aftale fra februar 2025. Uddannelsen skal stå klar i 2030.
Det er børne- og undervisningsministeren, der træffer endelig beslutning om de kommende EPX-uddannelsers placeringer.
Nøgleord
Kontakter
Anders Rosendahl, pressekontakt, tlf. 4048 3766
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 20.000 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco og Spottet i Skive lancerer seks benspænd for en planetær byggeskik27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks skrappe krav om blandt andet genbrug, lokale ressourcer, færre kvadratmeter og bidrag til biodiversitet skal skubbe til branchen. Kravene implementeres i arbejdet med det regenerative egnshus Spottet i Skive.
Data punkterer myten: 370.000 kvm fortove er ikke så slidte, som mange tror8.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Er fortovene virkelig så slidte, som mange går og tror? En ny Sweco-analyse giver Thisted Kommune det første komplette billede af kommunens 370.000 kvm fortov. Resultatet udfordrer den udbredte opfattelse af, at fortovene generelt skulle være nedslidte. De objektive data viser nemlig en markant bedre tilstand end forventet.
Ny Sweco-analyse viser markant klimagevinst ved genbrug af betondæk18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrugte betondæk kan fjerne næsten 10 procent af klimaaftrykket fra nybyggeri. Det fremgår af et nyt Sweco Notat med erfaringer fra et konkret projekt i København. Også for biodiversiteten er der markante gevinster.
Sweco bidrager til genopbygning af Ukraines vandinfrastruktur2.12.2025 08:38:31 CET | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leder to nye projekter i Mykolaiv og Rivne, der skal genoprette og fremtidssikre spildevandsinfrastrukturen som led i den internationale indsats for at styrke Ukraines kritiske infrastruktur.
Milliardinvesteringer kræver biodiversitet fra dag ét26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Sweco advarer om naturtab og dyre omprojekteringer, hvis biodiversitet ikke tænkes ind fra første streg i infrastrukturprojekter. Samtidig viser rapporten, at mange løsninger allerede findes. Ifølge den danske medforfatter haster det at få dem i brug. Når biodiversitet først integreres, er naturpositive projekter langt fra utopiske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum