Data punkterer myten: 370.000 kvm fortove er ikke så slidte, som mange tror
Er fortovene virkelig så slidte, som mange går og tror? En ny Sweco-analyse giver Thisted Kommune det første komplette billede af kommunens 370.000 kvm fortov. Resultatet udfordrer den udbredte opfattelse af, at fortovene generelt skulle være nedslidte. De objektive data viser nemlig en markant bedre tilstand end forventet.

Kortlægningen er blandt de første af sin slags i Danmark og giver kommunen et grundlag, der kan bruges direkte i den politiske prioritering af vedligeholdelsesmidler. Samtidig punkterer den forestillingen om, at fortovsnettet over en bred kam skulle trænge til omfattende renovering.
“Jeg havde egentlig en klar mavefornemmelse af, at vores fortove var i dårlig stand. Data viste det stik modsatte,” siger Tobias Geertsen, sektionsleder for anlæg og infrastruktur i Thisted Kommune.
Kortlægningen har opdelt hele kommunens fortovsnet i fem tilstandskategorier og giver dermed et ensartet og gennemskueligt grundlag at planlægge efter. Det gør det muligt at undgå unødvendige renoveringer og sikre, at midlerne bliver brugt dér, hvor behovet er størst.
Den mest markante indsigt er, at under 1% af kommunens samlede fortovsareal er i kategorierne mindre godt og uacceptabelt.
“Der er selvfølgelig enkelte steder, hvor der skal sættes ind, men som helhed er tilstanden bedre end forventet. Det store spørgsmål er nu, om vi er klar til at bruge de her data aktivt. Rapporten giver selvfølgelig kun værdi, hvis vi handler på den,” siger Tobias Geertsen.
Relevant andre steder
Løsningen og rapporteringen udbydes nu som et selvstændigt produkt til alle danske kommuner. Senest har Thisted fået gennemført denne form for samlet fortovskortlægning, og erfaringerne indikerer, at andre kommuner kan høste tilsvarende gevinster.
“Thisted er blandt de første, vi har hjulpet til at få det fulde datagrundlag, og analysen viser, at virkeligheden kan se helt anderledes ud end det, man går og tror. Det er en lille investering for et overblik, der giver et stærkere beslutningsgrundlag og i sidste ende kan spare tid og penge. Samtidig gør det det lettere at sætte ind dér, hvor tilstanden reelt kan udgøre en risiko for borgerne,” siger Jesper Jacobsen, Senior Account Manager i Sweco.
Med rapporten i hånden kan Thisted Kommune nu bruge data som et fast element i den fremtidige planlægning. Om det bliver en tiårig cyklus eller en løbende, årlig opdatering som på vejområdet, er ikke besluttet. Kommunen har dog for første gang et samlet overblik, der gør det muligt at arbejde mere systematisk.
Fakta: Tilstandsvurdering af fortove, Thisted Kommune
Vurdering Meter Areal (kvm) Procent
1. Meget godt 23.140 42.001 11,3%
2. Godt 122.284 191.696 51,6%
3. Acceptabelt 90.377 135.203 36,4%
4. Mindre godt 1.553 2.199 0,6%
5. Uacceptabelt 373 544 0,1%
Total 237.727 371.643 100%
Kontakter
Thisted Kommune: Tobias Geertsen, sektionsleder for anlæg og infrastruktur, tlf. 9917 2108
Sweco: Anders Rosendahl, pressekontakt, tlf. 4048 3766
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 20.000 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Ny Sweco-analyse viser markant klimagevinst ved genbrug af betondæk18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrugte betondæk kan fjerne næsten 10 procent af klimaaftrykket fra nybyggeri. Det fremgår af et nyt Sweco Notat med erfaringer fra et konkret projekt i København. Også for biodiversiteten er der markante gevinster.
Transportanalyse fra Sweco bliver vigtig brik for placeringer af EPX-uddannelser i Østdanmark8.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elever foretrækker ungdomsuddannelser, som det er let at komme til. For at kunne at udpege gode beliggenheder til de kommende EPX-uddannelser har Region Hovedstaden bedt Sweco levere en omfattende rejsetidsanalyse for hele Østdanmark.
Sweco bidrager til genopbygning af Ukraines vandinfrastruktur2.12.2025 08:38:31 CET | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leder to nye projekter i Mykolaiv og Rivne, der skal genoprette og fremtidssikre spildevandsinfrastrukturen som led i den internationale indsats for at styrke Ukraines kritiske infrastruktur.
Milliardinvesteringer kræver biodiversitet fra dag ét26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Sweco advarer om naturtab og dyre omprojekteringer, hvis biodiversitet ikke tænkes ind fra første streg i infrastrukturprojekter. Samtidig viser rapporten, at mange løsninger allerede findes. Ifølge den danske medforfatter haster det at få dem i brug. Når biodiversitet først integreres, er naturpositive projekter langt fra utopiske.
Sweco Danmark leverer endnu et solidt kvartal29.10.2025 10:10:06 CET | Pressemeddelelse
Sweco Danmark offentliggør i dag nøgletal for tredje kvartal 2025, som viser fortsat stabil udvikling og forbedring af indtjeningen drevet af god projekteksekvering og en veldiversificeret forretning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum