Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune opsætter mindeplade – og styrker fokus på forebyggelse af vold i nære relationer

Del

Rudersdal Kommune opsætter en mindeplade på Assistens- og Søholm Kirkegård for at mindes ofre for partnerdrab. Mindepladen skal samtidig være et stærkt symbol på, at vold kan og skal forebygges.

Center for Voldsforebyggelse har kortlagt, at der i Danmark i perioden 2001-2021 er sket 284 drab på kvinder og børn – heraf fem i Rudersdal Kommune. Tal fra Nordsjællands Politi viser, at under 10 % af udøverne står for over 80 % af den mest alvorlige partnervoldskriminalitet. Nordsjællands politiet arbejder fokuseret med kommunerne, som spiller en helt central rolle i at opspore og støtte familierne tidligt.

- Mindepladen er både et minde og en påmindelse om, at vi skal styrke indsatsen for at forebygge vold. Den skal inspirere til dialog og understrege, at vold i nære relationer kan stoppes, hvis vi handler i tide, siger borgmester i Rudersdal Kommune, Ann Sofie Orth

Placeringen på en granitbænk med udsigt til Birkerød Sø er valgt for at skabe et synligt og værdigt sted, hvor budskabet kan nå bredt ud. Opsætningen finansieres inden for kommunens driftsbudget, mens Center for Voldsforebyggelse står for udarbejdelsen af pladen. Den forventes at blive opsat senest i foråret 2026.

- Vold i nære relationer starter og slutter med ønsket om kontrol over et andet menneske. Den er sjældent spontan, men planlagt, og den foregår i alle sociale lag. Med mindepladen ønsker vi at sende et klart signal: Vold i nære relationer er planlagt – og kan forebygges gennem samarbejde og tidlig indsats, siger Ann Sofie Orth.

Kontakter

Billeder

Dette er en visualisering af den kommende mindeplade
Dette er en visualisering af den kommende mindeplade
Download

Om Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye