H.C. Andersen FestivalsH.C. Andersen FestivalsH.C. Andersen Festivals

Ny endags-musikfestival præsenterer Medina, Gilli, Blæst og Hjalmer i Kongens Have

Del

Det fynske musikpublikum kan godt begynde at glæde sig til fredag 14. august, hvor Medina, Gilli, Blæst og Hjalmer spiller til endags-musikfestivalen ’Kongens Have Live’. Det nye musikevent er resultatet af et samarbejde mellem H.C. Andersen Festivals og koncert- og eventbureauerne BrandM Live og EventC, som skal være med til at styrke festivalens musiktilbud.

Medina spiller i Kongens Have til ny endags-musikfestival under H.C. Andersen Festivals.
Medina spiller i Kongens Have til ny endags-musikfestival under H.C. Andersen Festivals.

Popmusikken er tilbage i Kongens Have under H.C. Andersen Festivals. Det sker fredag 14. august, hvor Medina, Gilli, Blæst og Hjalmer står på plakaten til den første udgave af ’Kongens Have Live’.

Den nye endags-musikfestival er blevet en realitet, fordi H.C. Andersen Festivals i jagten på at styrke sit musiktilbud har indgået et samarbejde med koncert- og eventbureauerne BrandM Live og EventC.

”Jeg er rigtig glad for at have indgået samarbejdet med BrandM Live og EventC. Vi har tidligere haft andre samarbejdspartnere omkring musikken i Kongens Have, og nu glæder vi os til sammen med yderligere to stærke aktører at kunne præsentere en ny endags-musikfestival i den smukke, kongelige have,” siger festivalens direktør, Peter Bøgholm.

Direktør for BrandM Live, Lars Peter Hermansen, tilføjer:

“Vi ser i dén grad frem til at bidrage til en styrkelse af musikprogrammet i Odense og på H.C. Andersen Festivals. Med mere end 25-30 årlige koncerter i Odense og på Fyn arbejder vi hver dag med at udvikle stærke liveoplevelser, og netop derfor ser vi et stort potentiale i at udvide med 'Kongens Have Live'. H.C. Andersen Festivals er en kulturel signaturbegivenhed for Odense, og vi glæder os til med vores erfaring og faglige ballast at være med til at løfte festivalens musikoplevelser.”

Det ypperste fra den danske musikscene
Med Medina, Gilli, Blæst og Hjalmer kommer ’Kongens Have Live’ til at præsentere nogle af landets mest elskede kunstnere.

Det er nærmest umuligt at vælge blandt Medinas utallige hits, men mon ikke fynboerne kan glæde sig til at skråle med på ’Kun for mig’, ’Velkommen til Medina’ og ’For altid’. Gilli har betaget en hel generation med sange som ’Adios’, ’Langsom’ og ’Knokler hårdt’, mens Blæsts energifyldte pop blandt andet byder på titlerne ’Juice’, ’Elsker dig så meget’ og ’All In’. Endelig har odenseaneren Hjalmer etableret sig som en af landets mest nærværende og elskede sangskrivere med hits som ’Dig Og Mig’, ’Hvis Du Går’ og ’Istedgade’.

Nu bliver alle sangene præsenteret i Kongens Have.

”Vi er stolte over at kunne præsentere noget af det ypperste fra den danske musikscene. Med de fire kunstnere og Kongens Haves trækroner og charme er jeg sikker på, at ’Kongens Have Live’ kan blive Odenses nye, store endags-musikfestival. Vi vil skabe en urban, elegant og lokalt forankret musikevent, der hylder nærvær, fællesskab, energi og store musikalske øjeblikke. Forhåbentlig kommer vi til at give fynboerne nogle gode minder,” siger Lars Peter Hermansen.

Flere musiktilbud i vente
For en af Danmarks største bykulturfestivaller er det nye samarbejde kun første skridt i at gøre musikambitionerne til virkelighed. Med sammensmeltningen med Odense Blomsterfestival har H.C. Andersen Festivals således fået to weekender, hvor de kan forkæle deres gæster med musiktilbud i Kongens Have, der tidligere har lagt scene til fredagskoncerterne og ’Vi elsker 90’erne’.

”Vi har været rigtig glade for de tilbud, vi tidligere har haft, men vi havde lyst til at ryste posen og glæder os til at supplere med nye formater. Vi har samarbejdet med BrandM Live gennem mange år, og derfor tror vi også på, at ’Kongens Have Live’ bliver en succes og et tilbagevendende musiktilbud til festivalens gæster. Samtidig er det ambitionen, at vi snart kan løfte sløret for andre musiksamarbejder,” siger Peter Bøgholm.

Ud over samarbejdet mellem H.C. Andersen Festivals og koncert- og eventbureauerne BrandM Live og EventC er Odense Håndbold, Ticketmaster og Albani samarbejdspartnere på ’Kongens Have Live’.

Billetsalget åbner fredag 5. december kl. 12.00.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Morten Hopballe, pressekontakt, H.C. Andersen Festivals, T 3135 3007
Lars Peter Hermansen, direktør, BrandM Live, T 5114 4840

Billeder

Medina spiller i Kongens Have til ny endags-musikfestival under H.C. Andersen Festivals.
Medina spiller i Kongens Have til ny endags-musikfestival under H.C. Andersen Festivals.
Download
Gilli er en del af line-uppet ved den nye endags-musikfestival 'Kongens Have Live'.
Gilli er en del af line-uppet ved den nye endags-musikfestival 'Kongens Have Live'.
Download
Blæst er en del af line-uppet ved den nye endags-musikfestival 'Kongens Have Live'.
Blæst er en del af line-uppet ved den nye endags-musikfestival 'Kongens Have Live'.
Download
Hjalmer er en del af line-uppet ved den nye endags-musikfestival 'Kongens Have Live'.
Hjalmer er en del af line-uppet ved den nye endags-musikfestival 'Kongens Have Live'.
Download
Download
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye