Udlændingestyrelsen bruger over et år på at behandle klager på visumområdet
2.12.2025 10:30:00 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse
Når en udenlandsk borger klager til Udlændingestyrelsen over at have fået afslag på visum til et kortvarigt ophold i Danmark, er sagsbehandlingstiden så lang, at en del klagere frafalder klagen eller ansøger om visum på ny i stedet for at afvente klagesagen.
En netop afsluttet undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser, at styrelsen i 1. halvår 2025 i gennemsnit brugte 15-16 måneder på at behandle en klagesag over afslag på visum.
”En sagsbehandlingstid på et år eller mere er efter min opfattelse alt for lang i sager af denne karakter. Der er samtidig en risiko for, at klageadgangen i praksis mister sin betydning, fordi Udlændingestyrelsens afgørelse kommer så sent, at den ikke længere har nogen reel værdi for den klagende part”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad.
Ombudsmandens undersøgelse viser også, at myndighedernes sagsbehandlingstid er steget siden starten af 2024, hvor Udlændingestyrelsen i gennemsnit brugte cirka 9 måneder på at afgøre klagesagerne.
Beder om ny status
Udlændingestyrelsen har oplyst, at den stigende sagsbehandlingstid skyldes, at styrelsen har måttet prioritere arbejdet med ansøgninger, som styrelsen har skullet behandle i første instans – altså ikke klagesager. For førsteinstanssagerne gælder der en lovbestemt frist for behandlingen, og der har været en betydelig stigning i antallet af disse ansøgninger.
Ombudsmanden noterer sig, at antallet af verserende klagesager er steget siden 2024, og at et ikke ubetydeligt antal af sagerne har en foreløbig sagsbehandlingstid på mere end et år. Desuden har styrelsen ikke oplyst nærmere om konkrete tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden.
På den baggrund vil ombudsmanden fortsat følge med i udviklingen af sagsbehandlingstiden. Og han forventer at bede Udlændingestyrelsen om at komme med en ny status efter udgangen af 1. halvår 2026.
Læs hele ombudsmandens udtalelse.
FAKTA
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) af 13. juli 2009 (810/2009) – som ændret ved forordning (EU) af 20. juni 2019 (2019/1155) – om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) indeholder regler om sagsbehandlingstiden i førsteinstanssager om ansøgninger om visum.
Det følger af visumkodeksens artikel 23, at der som udgangspunkt skal træffes beslutning om en ansøgning om visum inden for 15 kalenderdage. Denne frist kan i individuelle tilfælde forlænges til højst 45 kalenderdage, navnlig når det er nødvendigt at gennemgå ansøgningen nærmere.
Hverken visumkodeksen eller anden lovgivning indeholder særlige regler om sagsbehandlingstiden i klagesager på visumområdet. Krav om hurtighed i førsteinstansen må imidlertid efter ombudsmandens opfattelse indgå i vurderingen af, hvor lang en sagsbehandlingstid der kan anses for rimelig i klageinstansen.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, tlf. 22 65 91 03
Områdechef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden offentliggør beretning for 2025 – bl.a. om den nye ombudsmands visioner for embedet7.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af ombudsmandsinstitutionens vigtigste opgaver er at være til stede og tilgængelig for de mest udsatte borgere i samfundet – dem, der af forskellige årsager har svært ved at varetage deres egne interesser. Det skriver den nye Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, i forordet til sin netop offentliggjorte beretning – den første i hans embedsperiode. Ombudsmanden fortæller, at han af samme grund lægger stor vægt på institutionens tilsynsaktivitet. Eller som han selv formulerer det: ”(…) på tilsynsbesøg kommer [vi] ud i marken og i direkte dialog med borgere, der ofte er stillet i vanskelige og belastende situationer. Det kan være børn og unge, der er anbragt på institutioner uden for hjemmet, indsatte i fængsler eller arrester eller patienter på psykiatriske afdelinger.” Ombudsmanden ønsker også at besøge alle landets kommuner og borgerrådgivere for at række ud til også de dele af samfundet. I 2025 besøgte han 10 kommuner, og han regner med at besøge 20 kommuner hvert år
Kommunes brug af funktion i it-system kan give tvivl om oplysninger i børne- og ungesager27.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Langeland Kommunes brug af en funktion i det it-system, som kommunens medarbejdere anvender til at behandle sager om udsatte børn og unge, har betydet, at der kan være oplysninger i systemet om aktiviteter og sagsskridt i sagsjournalerne, som ikke er retvisende. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden af egen drift satte i værk, da han i forbindelse med en konkret klagesag og medieomtale blev opmærksom på mulige problemer ved Langeland Kommunes anvendelse af it-systemet. Konkret handler det om kommunens håndtering af såkaldte automatisk genererede aktiviteter i it-systemet ”Digitalisering – Udsatte Børn og Unge” (DUBU), der er indkøbt af KOMBIT (kommunernes it-fællesskab) og anvendes af de fleste af landets kommuner. Automatisk genererede aktiviteter i it-systemet har til formål at medvirke til, at sagsbehandlingen er i overensstemmelse med kravene i lovgivningen og overholder god forvaltningsskik i sager om udsatte børn og unge mv. Kommunens anvendelse af den automatiske funktiona
Ombudsmanden giver en række anbefalinger til Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter at have gennemført tilsyn på Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely for at undersøge forholdene for de børn og unge, som er anbragt på institutionen, giver Folketingets Ombudsmand en række anbefalinger til stedets ledelse. Anbefalingerne retter sig blandt andet mod institutionens viden om og brug af magtanvendelse over for de børn og unge, der bor på institutionen, samt de konkrete indberetninger af magtanvendelser. Anbefalingerne angår desuden institutionens husorden og håndhævelsen heraf, de unges mulighed for ekstern kommunikation og undervisningen af de børn og unge, der bor på institutionen. Ombudsmanden har bedt Egely om en underretning om, hvordan institutionen vil følge op på anbefalingerne. To undersøgelser På baggrund af tilsynsbesøget, der fandt sted i efteråret 2025, indledte ombudsmanden også en undersøgelse af Middelfart Kommune om specialundervisningstilbuddet på Egely, da ombudsmanden under tilsynsbesøget fik oplysninger om bl.a., at undervisningen på stedet i en
Behov for øget fokus på dialog mellem retspsykiatriske afdelinger og kommuner i forbindelse med udskrivning af patienter6.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand har i 2025 besøgt landets otte retspsykiatriske afdelinger. I sin netop offentliggjorte temarapport sammenfatter ombudsmanden resultaterne af temabesøgene og kommer med en række generelle anbefalinger. Et af de forhold, som ombudsmanden havde fokus på under besøgene, var de retspsykiatriske afdelingers arbejde med at sikre, at patienter med behandlings- og anbringelsesdomme ikke er indlagt i længere tid end nødvendigt. Ombudsmanden konkluderer, at både ledelse og personale generelt har fokus på at sikre, at indlæggelsen ikke udstrækkes længere end nødvendigt, og at overvejelser herom indgår i arbejdet med patienternes behandling. Men ombudsmanden modtog også oplysninger, der indikerede, at der kan være risiko for, at nogle patienter er indlagt i længere tid, end der behandlingsmæssigt er grundlag for. Bl.a. kan forskellige vurderinger af patienternes behov i relation til f.eks. bolig og støtte efter udskrivning og dialogen herom risikere at få betydning for indl
Københavns Kommune handlede ikke med respekt for folkeskolelærers ytringsfrihed4.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune indkaldte en lærer til en tilrettevisningssamtale, efter at hun havde givet et interview til en avisartikel med overskriften ”Lærer fik hjernerystelse og blå mærker efter slag: ’Som at være i en krigszone’”. Interviewet handlede om hendes oplevelse med voldelig elevadfærd på den skole, hvor hun tidligere var ansat, og om hendes perspektiver på elevers adfærdsproblemer mere generelt. Ombudsmanden har undersøgt kommunens håndtering af sagen, herunder omstændighederne omkring tilrettevisningssamtalen. Under samtalen fik hun en tilrettevisning, og hun blev i samme forbindelse bl.a. opfordret til at holde lav profil med hensyn til kontakt med pressen. Kommunen har efterfølgende tilkendegivet, at denne opfordring var yderst beklagelig, hvilket ombudsmanden selvsagt er enig i. Ombudsmanden konkluderer også, at kommunens håndtering ikke skete med respekt for – og anerkendelse af – hendes ytringsfrihed. ”Offentligt ansatte har en nu lovfæstet ret til at gøre brug af deres ytr
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum