OK har opført ladestandere hos Elgiganten i Vejle
16.12.2025 07:00:00 CET | OK | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK har idriftsat tre nye ladestandere ved Elgiganten i Vejle, så nu er det muligt at løbe ærinder i Elgiganten og lade elbilen op med strøm på samme tid.

Nu har kunderne mulighed for at oplade deres elbil, når de løber ærinder i Elgiganten i Vejle. På parkeringspladsen er der opført to 120 kW-ladestandere og én 240 kW-ladestander, som alle har to ladeudtag.
”Vi er i en tid, hvor mange danskere skifter deres benzin- og dieselbiler ud med elbiler, og det gælder også vores kunder. Derfor giver det rigtig god mening for os at tilbyde muligheden for at lade elbilen op, mens man handler hos os. Vi er utroligt glade for samarbejdet med OK, som gør det muligt at tilbyde denne ekstra service i vores varehus i Vejle. Vi har allerede OK-lynladestandere ved syv varehuse, og vi fortsætter udbygningen, så vi kan tilbyde opladning ved yderligere fire af vores varehuse inden udgangen af 2026,” siger Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten.
Alle besøgende kan få nem og hurtig adgang til ladestanderen via OK’s app. Der er ingen abonnementskrav, du skal blot downloade appen og starte opladningen.
En del af en større aftale
De nye ladestandere er en del af en større aftale mellem Elgiganten og OK, som i første omgang betyder, at der bliver etableret lynladepunkter ved 11 af kædens varehuse.
”Vi er rigtig glade for, at vores samarbejde er med til at sikre flere lademuligheder til elbilisterne, og vi ser frem til at klarmelde de næste ladestandere i rækken,” siger Kenneth Risborg Korsgaard, OK’s direktør for Mobilitet, og fortsætter:
"Hos OK arbejder vi målrettet på at sikre lademuligheder der, hvor folk færdes til daglig. Vi mener, at det skal være nemt og bekvemt at være elbilist i Danmark, og her spiller aftalen med Elgiganten en betydningsfuld rolle."
Fakta om aftalen:
- I første omgang etableres der ladestandere ved 11 varehuse, som kan lade med en effekt op til hhv. 120 kW og 240 kW.
- Aftalen vedrører følgende varehuse: Grenå, Frederikshavn, Holstebro, Svendborg, Randers, Viborg, Vejle, Taastrup, Holbæk, Glostrup og Tilst.
- Indtil videre er der etableret ladestandere i Frederikshavn, Grenå, Holstebro, Svendborg, Randers, Viborg og nu også Vejle.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkTherese Røsland SkovPR- og kommunikationsansvarlig, Elgiganten.
therese.rosland.skov@giganten.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.100 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
Sommerferie i elbil: Sådan forlænger du rækkevidden og gør turen billigere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv, og det er også en god idé, for selvom sommervarmen hjælper rækkevidden på vej, koster høj hastighed og tung bagage mange kilometer og kroner. Her får du de bedste tips til at få flere kilometer ud af elbilen.
Undgå dyr opladning på kør-selv-ferien i elbil25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat store prisforskelle på opladning af elbilen, når du kører på ferie i Europa. Danske bilister skal derfor være opmærksomme, inden turen går sydpå denne sommer. Lidt planlægning kan gøre ferien en hel del billigere.
Hedebølge giver usædvanligt store udsving: Elprisen mere end femdobles i dag23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisforskellen mellem dagens billigste og dagens dyreste time er næsten 5 kr. pr. kWh. Det er meget sjældent, at elprisen svinger så meget inden for et døgn. Årsagen skal især findes i hedebølgen i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
