Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm
2.7.2026 06:00:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.

For elkunder blev juni ikke den sjoveste sommermåned. Hedebølge og manglende vindproduktion gav generelt høje priser på strøm.
Starten af juli byder heldigvis på anderledes lave elpriser. Torsdag lander prisen på 1 kWh lige omkring 0 kr. i otte timer i streg mellem kl. 10-18.
Selv når solen går ned, fortsætter strømmen med at være billig takket være vindmølleproduktionen. Fra kl. 18 til midnat holder den rene elpris sig under 0,40 øre pr. kWh.
Tallene dækker Vestdanmark (DK1). Elkunder øst for Storebælt får også billig strøm, men skal dog betale ca. 20 øre mere pr. kWh hen over dagen.
- Juli starter rigtig godt med høj elproduktion fra både solceller og vindmøller og det giver lave strømpriser i store perioder. Det er tiltrængt oven på en juni, der blev dyrere, end man ellers ser om sommeren, især på grund af den voldsomme hedebølge i Europa i slutningen af juni, siger Troels Skipper, produktchef i energiselskabet OK.
Billig strøm hen over weekenden
Prognoserne for elpriserne viser også, at der venter masser af timer med meget billig strøm de kommende dage. Både fredag, lørdag og søndag forventes lave priser nede omkring 0 kr. pr. kWh i middagstimerne.
Men også aftener ser ud til at blive fornuftige, da der forventes pæn elproduktion fra vindmøllerne.
Samtidig er kølebehovet fra klimaanlæg og aircondition også nede på normalt leje, da temperaturerne i Europa ikke er så høje, som tilfældet var i slutningen af juni.
- Vi forventer en weekend med billig strøm, især midt på dagen, men faktisk også relativt fornuftige priser i de fleste timer. Når der er gang i både vindmøller og solceller betyder det som regel lave elpriser om sommeren, siger Troels Skipper.
Der er tale om prognoser, så de faktiske priser kan ændre sig, fx hvis der sker uforudsete ændringer vind og vejr.
*Ud over den rene elpris betaler elkunder moms og afgift til staten, transportomkostninger til Energinet og det lokale netselskab og evt. tillæg og/eller abonnement til elselskabet.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01jebm@ok.dkBilleder

- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 5.000 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 4.000 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Sommerferie i elbil: Sådan forlænger du rækkevidden og gør turen billigere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv, og det er også en god idé, for selvom sommervarmen hjælper rækkevidden på vej, koster høj hastighed og tung bagage mange kilometer og kroner. Her får du de bedste tips til at få flere kilometer ud af elbilen.
Undgå dyr opladning på kør-selv-ferien i elbil25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat store prisforskelle på opladning af elbilen, når du kører på ferie i Europa. Danske bilister skal derfor være opmærksomme, inden turen går sydpå denne sommer. Lidt planlægning kan gøre ferien en hel del billigere.
Hedebølge giver usædvanligt store udsving: Elprisen mere end femdobles i dag23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisforskellen mellem dagens billigste og dagens dyreste time er næsten 5 kr. pr. kWh. Det er meget sjældent, at elprisen svinger så meget inden for et døgn. Årsagen skal især findes i hedebølgen i Europa.
Trafikkaos og kø venter: Sommerferietrafikken i Tyskland bliver en tålmodighedstest - igen19.6.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferietrafikken bliver igen i år tæt på de mest populære ruter ned gennem Tyskland på vej mod Sydeuropa. Danskere på kør-selv-ferie kan se frem til kø og ventetid, særligt hvis turen går til Italien. Men lidt planlægning kan gøre underværker for turen.
400.000 har nu en ladeboks i indkørslen: Flere og flere oplader elbilen hjemme10.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elbilister, der kan oplade bilen hjemme, stiger hastigt. Over 400.000 danskere har nu fået installeret en ladeboks hjemme i indkørslen. Urolighederne i Mellemøsten og de stigende brændstofpriser har skubbet yderligere på interessen for billig hjemmeladning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum