Nye grænseværdier skal give færre kræftramte arbejdstagere i EU
Med det danske EU-formandskab for bordenden er EU kommet et skridt tættere på at indføre lavere grænseværdier på en række kræftfremkaldende stoffer. Det står klart ovenpå dagens rådsmøde i Bruxelles.
Omkring 1.700 færre vil blive ramt af lungekræft, og man forhindrer op mod 19.000 tilfælde af andre sygdomme over de næste 40 år ved at sænke en række grænseværdier, så arbejdstagere i mindre grad udsættes for farlige stoffer.
Det er Kommissionens forventning til virkningerne af de regelændringer i den 6. revision af EU’s kræftdirektiv, som EU’s beskæftigelsesministre på mandagens EPSCO-rådsmøde er nået til enighed om. EPSCO er rådet for EU’s social- og beskæftigelsesministre. Efter nytår venter trilogforhandlinger, der er uformelle trepartsmøder mellem Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger:
- Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. Derfor har det været en vigtig prioritet under det danske formandskab, at vi får strammet reglerne for at arbejde med kræftfremkaldende stoffer i hele EU. Vi har allerede et højt beskyttelsesniveau i Danmark. Derfor er det også naturligt, at vi går forrest i indsatsen for at styrke arbejdsmiljøet for alle europæiske arbejdstagere og for at skabe mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne i Europa.
På EPSCO-rådsmødet er man derudover i Ministerrådet blevet enige om at revidere Den Europæiske Globaliseringsfond, så virksomheder fremover vil kunne søge fondsmidler til at støtte arbejdstagere med fx efteruddannelse og opkvalificeringsforløb, når de står til at miste deres arbejde. Med de nuværende regler kan man først ansøge om støtte, når arbejdstagerne er afskediget.
Dermed bliver det lettere at hjælpe arbejdstagere hurtigere videre til ny beskæftigelse. Det er positivt i en tid med global uro. Danmark har senest anvendt fonden til støtte af de 800 medarbejdere, der blev afskediget i Danish Crown i Sæby i 2023. Også for denne sag venter trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet efter nytår.
På rådsmødet har EU’s beskæftigelsesministre desuden sat politisk retning for EU’s videre arbejde med at styrke EU’s konkurrenceevne og reducere byrder for virksomheder på beskæftigelsesområdet samt med at sikre en mere fair arbejdskraftmobilitet i EU. Begge emner er centrale prioriteter for det danske EU-formandskab.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
Invitation til doorstep om nye tiltag på førtidspensionsområdet17.12.2025 09:45:45 CET | Pressemeddelelse
Der vil i dag være doorstep om en række nye tiltag på førtidspensions- området.
Udsatte på krisecentre slipper for karantæne i dagpengesystemet16.12.2025 10:00:25 CET | Pressemeddelelse
Hvis udsatte kvinder og mænd må opsige deres arbejde, fordi de tager på krisecenter, skal de ikke også miste deres dagpenge. Det vil derfor ikke længere blive betragtet som selvforskyldt ledighed i dagpengesystemet. Dermed undgår de fremover at få tre ugers karantæne.
Over 100 mio. kroner til forebyggelse af fysisk nedslidning15.12.2025 13:19:07 CET | Pressemeddelelse
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø modtager godt 116 mio. kr. til at forebygge fysisk nedslidning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum