Fyns Politi og Energi Fyn holder øvelse i Odense
2.12.2025 09:00:00 CET | Energi Fyn | Pressemeddelelse
Fyns Politi og Energi Fyn holder to større øvelser på flere af Energi Fyns og Vores Elnets lokationer i Odense den 3. december og igen den 10. december. Begge dage fra klokken 07.00-17.00

Øvelserne har til formål at træne politiets arbejde og Energi Fyns beredskab i forbindelse med diverse hybride trusler og forsøg på sabotage mod kritisk infrastruktur.
Øvelserne vil foregå på flere af Energi Fyns og Vores Elnets lokationer i Odense.
Under øvelserne vil der blive kørt udrykningskørsel, ligesom der enkelte steder vil blive skudt med løs ammunition samt anvendt droner. Ingen vil komme til skade, og strømforsyningen vil ikke blive påvirket.
En usikker verden
Både el- og fibernettet er kritisk infrastruktur, og risikoen for angreb er steget markant de seneste år.
-Verden er blevet betydelig mere usikker de seneste år, og som operatør af kritisk infrastruktur skal vi forholde os til et stigende trusselsniveau, der stiller stadig større krav til os. Det er essentielt for os at forberede os på de værst tænkelige situationer. Vi bruger derfor øvelserne til at træne vores beredskab, fortæller Bent Agerholm, adm. direktør hos Energi Fyn.
Energi Fyn har øget sine investeringer inden for sikkerhed og beredskab anseligt de seneste år.
- Elnettet i Danmark er udbygget i fredstid, men desværre lever vi i en verden, hvor der er stor geopolitisk usikkerhed. Hos Energi Fyn har vi derfor stort fokus på at sikre både elforsyningen og fibernettet mod cyberangreb og sabotage. Vi investerer store beløb i øget sikkerhed og overvågning. På cyberområdet har truslen i længere tid været helt konkret, og der har været flere tilfælde af cyberangreb i Danmark. Vi har ikke på samme måde oplevet angreb i den fysiske verden, men det skal vi desværre nok forberede os på. Derfor er det vigtigt for os at deltage i øvelser med myndighederne, så vi har styr på vores procedurer, hvis vi skulle blive ramt, forklarer Bent Agerholm.
Opstår der en aktuel krise eller større strømafbrydelse på dagen, vil øvelsen blive afbrudt.
Vi ønsker ikke at oplyse nærmere detaljer omkring øvelserne.
Kontakter
Bent AgerholmAdm. direktørEnergi Fyn
Tlf:+45 63 17 19 01Tlf:+45 23 63 18 88bag@energifyn.dkIda OutzePressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+45 51 81 59 08iou@energifyn.dkOm Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Energi Fyn uddeler 2,5 mio. kr.: Odense høster støtte til musik, sport og teknologi29.4.2026 15:12:19 CEST | Pressemeddelelse
Flere projekter i Odense har fået del i Energi Fyns støtte i forbindelse med, at selskabets to fonde har uddelt 2,5 mio. kr. til fynske initiativer. Blandt modtagerne er både svømmeklubben H2Odense, et nyt spillested for odenseanske musikere og forskningsprojekter med fokus på beskyttelse af elnettet.
Energi Fyn leverer historisk stærkt resultat i et år præget af usikkerhed27.4.2026 17:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyn kommer ud af 2025 med det bedste resultat i selskabets historie. Et solidt økonomisk fundament, der gør det muligt for selskabet at investere massivt i elnettet, fibernettet og beredskab i en tid, hvor både energisystemet og verdenssituationen stiller nye krav.
Fra kritisk energiinfrastruktur til trygge fællesskaber: Energi Fyn uddeler 2,5 mio. kr.27.4.2026 15:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyns to fonde har netop uddelt 2,5 mio. kr. til 23 fynske projekter, der både styrker højteknologisk energiforskning og lokale fællesskaber.
Hård kritik af konkurrerende elselskab får kunder til at strømme til Gasel20.4.2026 07:42:52 CEST | Pressemeddelelse
Noget tyder på, at den seneste tids omtale af elaftaler, der dumper i test samt kritik af et elselskab, der ikke udbetaler tilgodehavender, har fået mange forbrugere til at genoverveje deres elaftale. Det mærker elleverandøren Gasel, der har oplevet en kundetilgang på 100 % fra den ene dag til den anden.
Pickleball skaber lokal begejstring i Rolfsted IF26.3.2026 12:57:03 CET | Pressemeddelelse
I år kan Energi Fyns støtteordning FynskSupport fejre 15‑års jubilæum. Det markeres med en samlet udbetaling på 1,9 millioner kroner til mere end 700 foreninger og klubber på Fyn. En af de foreninger, der har fået glæde af støtten, er Rolfsted Idrætsforening, som i 2025 etablerede tre nye softcore pickleballbaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum