Millioninvestering i PFAS-forskning skal sikre rent vand til kommende generationer
1.12.2025 17:16:47 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Region Sjælland investerer 5 mio. kr. i forskning, der skal styrke beskyttelsen af drikkevandet for kommende generationer. Med nye forskerboringer ved Roskilde Lufthavn og en opdateret grundvandsmodel for Tune får regionen ny viden, der gør det muligt at planlægge langsigtet og forhindre PFAS-forurening i at true vores vigtigste ressource.

PFAS-forurening er en voksende bekymring i hele landet. Med budgetaftalen for 2026 har Region Sjælland afsat 5 mio. kr. til to projekter, der skal give større sikkerhed for, hvor forureningen spreder sig, og hvilke områder der kan være udsatte. Indsatsen bygger videre på regionens tidligere initiativer, herunder etableringen af Danmarks første PFAS-testcenter ved Korsør Brandskole, samt samarbejde med Tune Vandværk for at beskytte drikkevandsforsyningen lokalt.
- PFAS er en af de største miljøudfordringer lige nu, og vi kan ikke bare stå på sidelinjen. Hvis vi skal beskytte drikkevandet for kommende generationer, har vi brug for den nyeste viden. Derfor investerer vi i forskning og opdaterede modeller, så vi kan planlægge langsigtet og træffe beslutninger på et solidt grundlag. Det er en investering i tryghed og i en af vores vigtigste ressourcer, siger Bruno Jerup, formand for Udvalget for grøn omstilling, bæredygtighed og miljø i Region Sjælland.
Nye forskerboringer skal give klarhed ved Roskilde Lufthavn
I dag findes der forskerboringer, der undersøger PFAS-spredning i sand, men store dele af Sjælland består af moræneler, hvor man ved langt mindre om, hvordan forureningen bevæger sig. Det gør det vanskeligere at vurdere risikoen for drikkevandsboringer i området.
Derfor etablerer Region Sjælland to nye forskerboringer ved Roskilde Lufthavn, hvor der allerede er fundet PFAS. Data fra boringerne skal give ny indsigt i spredningen i lerlag – en vigtig forudsætning for at kunne planlægge fremtidig oprensning og beskytte drikkevandet. Projektet forventes at koste ca. 2 mio. kr.
Kompleks geologi ved Tune kræver opdateret grundvandsmodel
Tune er blandt de områder, hvor PFAS-forurening har skabt stor bekymring. De komplekse jordlag i området gør det vanskeligt at forudsige, hvordan forureningen spreder sig, og hvilke vandboringer der kan blive berørt. Derfor er der behov for en opdateret og mere detaljeret grundvandsmodel for området.
En grundvandsmodel fungerer som en slags GPS under jorden og viser, hvordan vand og forurening bevæger sig gennem lagene. En mere detaljeret model vil derfor give et langt stærkere grundlag for at sætte ind de rigtige steder og forhindre, at forureningen når frem til drikkevandsboringerne. Projektet forventes at koste ca. 3 mio. kr.
- Tune er et konkret eksempel på, hvorfor mere præcis og lokal viden er vigtig. Det gør, at vi kan handle mere målrettet og bedre kan forhindre forurening i at bevæge sig mod de områder, hvor borgernes drikkevand pumpes op. Det handler om tryghed i hverdagen, siger Bruno Jerup.
FAKTA
- Økonomi: 5 mio. kr. afsat i Region Sjællands budgetaftale for 2026
- Projekter:
- Forskerboringer ved Roskilde Lufthavn (ca. 2 mio. kr.)
- Opdateret grundvandsmodel ved Tune (ca. 3 mio. kr.)
- Formål: At styrke viden om PFAS-spredning og beskytte drikkevandet
Kontakter
Bruno Jerup, formand for Udvalget for grøn omstilling, bæredygtighed og miljø, 21 64 34 30
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny sundhedsprofil: Sådan har vi det i Region Sjælland5.3.2026 07:10:33 CET | Pressemeddelelse
Færre ryger, alkoholforbruget falder og stigningen i svær overvægt er stoppet. Men der er fortsat alt for mange, der mistrives, særligt blandt de unge og dem, der er i starten af voksenlivet. Det viser Sundhedsprofilen 2025, som giver et overblik over trivsel, sundhed og sygdom i Region Sjælland.
Nyt samarbejde sikrer gratis tilbud til sorgramte i Region Sjælland4.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Det Nationale Sorgcenter opretter sammen et nyt sorgcenter i Næstved, der skal hjælpe børn, unge og voksne i sorg.
Flere skal have en forebyggelsesplan med hjem fra hospitalet3.3.2026 17:27:55 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland investerer 7,5 millioner kroner årligt, så borgere for eksempel systematisk tilbydes at blive henvist til træning og støtte efter indlæggelse og genoptræning.
Historisk mange praktiserende læger er på vej til Region Sjælland26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I alt 17 nye læger slår dørene op i områder af Region Sjælland, hvor der mangler almen praktiserende læger.
Lone Lindsby ny regionsdirektør i Region Sjælland24.2.2026 16:31:27 CET | Pressemeddelelse
Lone Lindsby bliver ny regionsdirektør for Region Sjælland. Det har Regionsrådet i Region Sjælland besluttet på et ekstraordinært møde d. 24. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum