DI-prognose: Beskæftigelsesboom i byggebranchen
28.11.2025 07:58:15 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Boliginvesteringer trækker væksten op, og i 2026 vil der være over 200.000 ansatte i bygge- og anlægsbranchen, viser den nye byggeprognose fra DI Byggeri
Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen er de seneste år vokset støt. Ved seneste opgørelse af den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen i 1. kvartal af 2025 var der 198.300 beskæftigede ved bygge og anlæg, og siden er lønmodtagerbeskæftigelsen i steget med yderligere 1.600 fuldtidspersoner. Med de aktuelle vækstudsigter er der således udsigt til, at byggebeskæftigelsen inden længe krydser 200.000, viser den nye byggeprognose fra DI Byggeri.
- Det er et imponerende tal, og det skyldes jo i høj grad, at vi ser en stigende aktivitet inden for renovering, som vil trække beskæftigelsen de kommende år, siger Louis Konstantyner, chefkonsulent i DI Byggeri.
Prognosen peger dog på, at der stadig er mangel på arbejdskraft, hvilket historisk set har været en betydelig begrænsning – især inden for anlægsområdet.
- Overordnet set har anlægsbranchen har haft et højt aktivitetsniveau gennem de senere år. Det er især de store projekter, der driver udviklingen, og netop her har mangel på arbejdskraft været mest markant, siger Louis Konstantyner.
Beskæftigelsen er drevet op af vækst i branchen. Efter nogle års tilbagegang i bygge- og anlægsinvesteringerne er udviklingen nemlig vendt gennem de første kvartaler af 2025, så året ventes at byde på en mindre fremgang. Fremgangen trækkes dels af en vækst i boliginvesteringerne, der ventes at vokse med én pct. i 2025, imens erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ventes at vokse med 4,9 pct.
- Antallet af beskæftigede matcher i højere grad byggeaktiviteten i forhold til, hvad vi har set de foregående år, siger Louis Konstantyner.
- Så selvom stigningen af beskæftigede forventes at flade mere ud over de kommende år, er tallet stadig rigtig godt nyt.
De samlede bygge- og anlægsinvesteringer forventes at stige med 2,5 procent i 2026 og 2,1 procent i 2027.
Læs hele byggeprognosen her: Forsigtig fremgang i bygge- og anlægsbranchen trods usikkerhed - DI
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.
Ventetiden på en byggetilladelse stiger i Østjylland9.3.2026 14:19:01 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus på Samsø skal man i gennemsnit vente 84 dage på tilladelse, mens man i Odder kun skal vente 5 dage. I to kommuner i Østjylland falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Længst ventetid på byggetilladelser i Fanø Kommune9.3.2026 14:15:49 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Fanø Kommune skal man i gennemsnit vente 102 dage på tilladelse, mens man i Fredericia Kommune kun skal vente 13 dage. I fem kommuner i Sydjylland falder ventetiden, mens den stiger i syv kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Ventetiden på en byggetilladelse er styrtdykket i Slagelse9.3.2026 14:11:03 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Kalundborg Kommune skal man i gennemsnit vente 194 dage på tilladelse. Helt anderledes ser det ud i Slagelse, hvor er styrtdykket. I otte kommuner på Sjælland og Lolland-Falster falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.