Minerva Imaging er Danmarks bedste til vækst
Efter en dansk sejr skal Minerva Imaging og entrepreneurerne bag nu repræsentere Danmark ved den globale finale i verdens største vækstkonkurrence

Minerva Imaging ved entrepreneurer Andreas Kjær og Carsten Haagen Nielsen kan nu kalde sig dansk vinder af verdens største vækstkonkurrence EY Entrepreneur Of The Year 2025. Det stod klart ved landsfinalen, der fandt sted torsdag aften i Bella Center i København.
Virksomheden Minerva Imaging blev etableret i 2011 og har hovedsæde i Ølstykke. I dag lever de blandt andet af kontraktforskning samt udvikling af nye lægemidler. Virksomheden er blandt verdens førende inden for radioaktive lægemidler, der bruges på kræftområdet.
Minervas regnskabstal fra 2024 viser, at virksomheden de foregående otte år har haft to- og sågar trecifrede vækstprocenter i bruttofortjenesten. I samme periode er antallet af medarbejdere vokset fra 4 til flere end 130 – og i dag er antallet af beskæftigede oppe på 200.
Det er blandt andet den kontinuerlige vækst, der har imponeret juryen. Det fortæller Lars Fløe Nielsen, erhvervsmand og formand for den danske jury i EY Entrepreneur Of The Year:
”Væksten kan vi ikke komme uden om. Men derudover er det kombinationen af strategisk mod, dygtigt partnerskab samt evnen til at levere resultater. Samtidig repræsenterer de den type virksomhed, Danmark gerne vil være kendt for: ansvarlig, bæredygtig, international og videnskabeligt drevet. Virksomheden har fart på og øjner flere fremtidige succeser. Det gør de med stærke samarbejdspartnere, der skal løfte dem ind i næste vækstfase.”
Han suppleres af Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year:
”Bag det hele står nogle entrepreneurer og dygtige iværksættere, der begyndte deres rejse alene, og som i dag leder et selskab, der sætter danske forsknings- og erhvervskompetencer på verdenskortet. Jeg er personligt spændt på at se dem i den globale finale, hvor de helt sikkert vil få en del opmærksomhed.”
Andreas Kjær og Carsten Haagen Nielsen var tydeligt stolte, da de modtog hæderen og kunne løfte årets trofæ i en regn af konfetti på scenen i Bella Center foran flere end 700 deltagere.
”Først og fremmest er det jo en kæmpe anerkendelse og meget overvældende. Selvom vi godt vidste, at der var en chance for at løbe med prisen, så har det været umuligt at forudsige med det stærke felt af konkurrenter, vi var oppe imod her i finalen. Nu har vi vundet, og vi glæder os til at komme videre med de store planer, vi har for fremtiden sammen med vores partnere i Nordic Capital", siger Carsten Haagen Nielsen.
Som vindere af EY Entrepreneur Of The Year i Danmark skal Minerva Imaging ved entrepreneurer Andreas Kjær og Carsten Haagen Nielsen repræsentere Danmark ved den store internationale finale i Monaco, der finder sted sommeren 2026.
Alle vindere ved EY Entrepreneur Of The Year 2025
Ud over hovedvinderen blev der kåret vindere af fem kategorier:
- Export and Globalization: Weibel Scientific
- ESG: Aasted
- TECH: Quadsat
- Scaleup: Kanpla
- Life Sciences: Hemab
Derudover blev Æresprisen uddelt. Den gik i år til Grundfos.
Nøgleord
Kontakter
Carina MillingCommunication/Storytelling/PR
Tlf:2529 5788Carina.Milling@dk.ey.comSøren Smedegaard HvidPartner, direktør for Entreprenuer Of The YearEY
Tlf:2529 4073soeren.s.hvid@dk.ey.comFølg pressemeddelelser fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab
Mangel på netværk og erfaring holder kvinderne ude af bestyrelserne13.11.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom der de seneste år er sket fremskridt i kønsbalancen i danske bestyrelser, har fire ud af ti bestyrelser på tværs af både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder (100+ ansatte) ingen kvinder. Samtidig sker rekruttering til bestyrelser i høj grad gennem personlige relationer og tidligere samarbejder, viser ny analyse.
Fra lokalt slagteri til regional sejr i verdens største vækstkonkurrence7.11.2025 08:16:00 CET | Pressemeddelelse
DanePork og Leo Grønvall er regional vinder i EY Entrepreneur Of The Year 2025 i Syd- og Sønderjylland. Han er nu i spil til prisen som Danmarks – og måske verdens – bedste vækstskaber
Software til digitale fotorammer sikrer vækstsejr i Midtjylland6.11.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Frameo er regional vinder i EY Entrepreneur Of The Year 2025 i Midtjylland. De er nu i spil til prisen som Danmarks – og senere verdens – bedste vækstskabere
Beritech er bedst til vækst i Nordjylland5.11.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Efter den regionale finale i EY Entrepreneur Of The Year 2025 i Nordjylland er Beritech ved Bent Larsen og Thomas Christian Pedersen nu i spil til prisen som Danmarks – og senere verdens – bedste vækstskabere
Fra fartkontrol til vigtig vækstpris29.10.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
OOONO vinder EY Entrepreneur Of The Year 2025 i region København og er nu i spil til prisen som Danmarks bedste vækstskaber
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum