Forskere advarer: Klimaforandringer kan udvide levesteder for malariamyg
Hvis vi ikke begrænser klimaforandringerne, så risikerer vi, at malariamyg udbreder deres levesteder i Afrika betydeligt. Det vil udsætte mange hundrede millioner mennesker for en højere smitterisiko.

En insisterende summen ved solnedgang efterfulgt af spættede, kløende ben. Herhjemme kan myg være et irriterende – men i langt de fleste tilfælde – fredeligt bekendtskab. Sådan er det langt fra alle steder i verden.
Hvert år dør cirka 600.000 mennesker af den myggebårne sygdom malaria – langt de fleste af dem bor i Afrika syd for Sahara – og det er børn, som er allermest udsatte. Det gør malaria til en af de smitsomme sygdomme, som på verdensplan slår flest mennesker ihjel.
Et nyt studie fra Københavns Universitet, der netop er publiceret i tidsskriftet Global Change Biology, viser, at fremtidens klimaforandringer kan skabe gunstigere forhold for malariamyg og dermed udsætte mange mennesker i store dele af Afrika for flere farlige myggebid.
”Vores studie peger på, at klimaforandringerne vil være gavnlige for de her malariamyg. Og det kan udsætter 200 millioner til op til en milliard mennesker for ekstra smittefare – medmindre vi gør noget,” fortæller studiets hovedforfatter, Tiem van der Deure, som er Ph.d.-studerende ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.
”De 200 millioner er det meget konservative estimat, hvor vi regner med, at der ikke sker nogen demografiske ændringer overhovedet, men til gengæld har vi taget højde for klimaforandringer. Og når vi siger én milliard mennesker, så er det i et scenarie, hvor vi også har regnet med en stor befolkningsvækst,” uddyber han.
Udsættes nye områder for malaria, kan det fåhave store konsekvenser, fordi man i myggenes nye leveområder ikke vil være vant til at håndtere smitten, ligesom der vil være meget lille grad af immunitet blandt befolkningen
Forskellige myg reagerer forskelligt
Fordi malaria er så stort et problem særligt på det afrikanske kontinent, er der også forsket en del i klimaforandringernes indflydelse på de lumske parasitter, som myggene kan overføre til mennesker. Og mens klimaforandringer påvirker malaria på mange forskellige måder og det samlede billede derfor stadigvæk er lidt mudret, så viser dette studie desværre, at fremtidens ændrede klima kan skabe gunstigere forhold for flere af de myggearter, som kan bære malariasmitten i store dele af Afrika.
Forskerne har undersøgt, hvordan seks af de mest udbredte malariamyg vil reagere på klimaforandringerne.
”For mange mennesker ser myg ens ud. Men de er forskellige til trods for, at vi nogle gange faktisk ikke kan kende forskel på dem med det blotte øje. Deres adfærd og hvilke typer af miljøer de færdes i og trives i, er meget forskellige,” siger Anna-Sofie Stensgaard, som er lektor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet og sidsteforfatter på studiet.
Forskerholdet har trænet forskellige algoritmer med tusindvis af myggeobservationer og har dernæst brugt de algoritmer til at forudsige, hvor klimaforholdene for de forskellige myggearter er gode – og hvordan de udvikler sig når klimaet ændrer sig.
”Ud af de seks myggearter, vi har undersøgt, så går tre frem, og de andre tre går ikke rigtigt tilbage. Og det er i det hele taget en bekymrende udvikling,” fortæller Tiem van der Deure.
Malariamyggenes udbredelse ser især ud til at vokse i Øst- og Centralafrika, mens forholdene i Vestafrika vil forblive gunstige.
Noget kan gøres
Selvom udsigterne er dystre, så er der noget, vi kan gøre, pointerer Tiem van der Deure.
”Vi har jo nogle klimascenarier med i studiet, som viser, at vi kan forhindre en del af det her ved at begrænse klimaforandringerne. Vi har undersøgt et scenarie, hvor vi fortsætter som hidtil. Og så et andet, hvor vi lever op til Parisaftalen,” lyder det.
"Dette studie er en skarp påmindelse om, at hvis vi ikke lever op til målene i Parisaftalen, så handler det ikke kun om stigende havniveauer eller ekstremt vejr – det er også en sundhedskrise under opsejling," tilføjer professor David Nogués Bravo fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, som også er medforfatter til studiet.
Bryder sig ikke om dansk klima
Ifølge studiet, så skal verdens sundhedsmyndigheder altså forberede sig på, at malaria kan gå hen og sprede sig. Med klimaforandringerne kan man nemlig ikke længere regne med, at myggene bliver, hvor de er. Og det kan gå hen og betyde malariaudbrud nye steder i verden.
Selvom også vi i Nordeuropa oplever stigende temperaturer, så skal vi ikke være bekymrede, understreger Anna-Sofie Stensgaard:
”Vi har jo haft malaria i Danmark før på et tidspunkt, hvor klimaet var væsentligt koldere, og vi har faktisk stadig malariamyggene. Men det er så koldt stadig i vores del af verden, at parasitten ikke rigtig trives. Så lige præcis malaria, er ikke én af de myggeoverførte sygdomme som jeg er bekymret for, vil komme til Danmark i nærmeste fremtid. Og så er det vigtigt at understrege at klimaforandringer kun er en del af forklaringen på de ændrede sygdomsmønstre vi ser for mange af denne type af sygdomme i øjeblikket. Globalisering, international samhandel, samt den måde vi ændrer vores landskaber på, spiller mindst lige stor en rolle,” siger hun.
Ifølge Statens Serum Institut, så bliver der importeret cirka 80-100 malariatilfælde til Danmark om året.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Global Change Biology.
________________________________
Malaria
Malaria er den mest alvorlige myggeoverførte sygdom. I 2023 var der på globalt plan 263 millioner smittetilfælde og 597.000 dødsfald. Malaria skyldes infektion med en malariaparasit. Parasitterne bliver overført til mennesker via stik fra myg. Malaria findes i de fleste tropiske og subtropiske områder, men er mest udbredt i Afrika syd for Sahara. Malaria kan behandles fuldstændigt, hvis man får den rette medicin. (Kilde: WHO og Statens Serum Institut)
Om studiet
Studiet er er ledet af forskere på Københavns Universitet. Det er blevet til i samarbejde mellem Institut for Veterinær- og husdyrvidenskab og Center for Macroecology, Evolution and Climate (Globe Institute). Lembris Laanyuni Njotto fra University of Dar Es Salaam har også bidraget til studiet.
Nøgleord
Kontakter
Tiem van der DeurePh.d.-stipendiatInstitut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet
Tlf:91950672tvd@sund.ku.dkLise Karlshøj BalslevKU Kommunikation, Presse
Tlf:93563661lika@adm.ku.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Plants use engineering principles to push through hard soil26.11.2025 17:01:00 CET | Press release
An international research team led by the University of Copenhagen, Shanghai Jiao Tong University and the University of Nottingham has discovered how plant roots penetrate compacted soil by deploying a well-known engineering principle. The finding could have major implications for future crop development at a time when pressure on agricultural land is increasing.
Over halvdelen af verdens kystnære bebyggelser trækker sig tilbage på grund af øgede klimarisici26.11.2025 09:10:25 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse baseret på satellitdata af nattelys viser, at over halvdelen af verdens kystnære bebyggelser har trukket sig ind i landet i løbet af de seneste 30 år som følge af øgede klimarisici. Undersøgelsen, som er udarbejdet i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet, identificerer også regioner, der trods risiciene bevæger sig tættere mod kysten – herunder København.
Carsten Selch Jensen fortsætter som dekan24.11.2025 10:06:45 CET | Pressemeddelelse
Carsten Selch Jensen har fået forlænget sin ansættelse som dekan for Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet med tre år. Forlængelsen træder i kraft den 1. juli 2026.
Klimaprotestens paradoks24.11.2025 09:50:18 CET | Pressemeddelelse
Forstyrrende protestaktioner anvendes blandt andet af klimaaktivister. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at denne typer aktioner har den ønskede effekt. De gør befolkningen mere opmærksom på klimaforandringer. Men der medfølger en risiko for en modreaktion.
Vi har glemt krigen i Bosnien, men litteratur får os til at huske21.11.2025 10:01:14 CET | Pressemeddelelse
Krigen i Bosnien-Hercegovina 1992-1995, som kostede over 100.000 mennesker livet og sendte endnu flere på flugt, er stort set glemt i dag. Men god litteratur kan skabe stærke erindringer om krigen – også hos læsere, der ikke selv kan huske den, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum