Klimaprotestens paradoks
24.11.2025 09:50:18 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Forstyrrende protestaktioner anvendes blandt andet af klimaaktivister. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at denne typer aktioner har den ønskede effekt. De gør befolkningen mere opmærksom på klimaforandringer. Men der medfølger en risiko for en modreaktion.

Klimaaktivismen tager mange former. Men en af de mest synlige er de såkaldte forstyrrende protestaktioner. De kendetegnes ved, at hverdagen eller særlige kulturelle begivenheder i en periode forstyrres af klimaaktivister, der på den ene eller anden måde afbryder det forventede med en protestaktion.
En forstyrrende protestaktion kunne eksempelvis være en menneskelig blokade af trafikken, maling hældt på et maleri eller en afbrudt sportsbegivenhed. Disse er eksempler på forstyrrende aktioner, der har fyldt mediebilledet i de senere år.
Ifølge adjunkt Clara Vandeweerdt er det naturligt, at klimaaktivister i mange tilfælde vælger netop den forstyrrende protestaktion som kommunikationsform. Forskningen viser, at det virker.
Mere opmærksomhed
Clara Vandeweerdt er adjunkt på Institut for Statskundskab og forsker i klima og offentlige holdninger.
Hendes seneste studie ’The Activist’s Trade-off: Climate Disruption Buys Salience at a Cost’ viser, hvordan ikke-voldelige, forstyrrende protestaktioner fører til mere opmærksomhed på klimaforandringer som et samfundsproblem, men præsenterer også et paradoks:
”Paradokset ligger i, at man med en forstyrrende protestaktion godt kan få opmærksomhed og løfte en sag på den politiske dagsorden. Men vi ser også en lille backlash-effekt,” siger hun.
Bagslags-effekten ligger i den specifikke politiske handling, som aktivister gerne vil have gennemført.
”Det ene eksempel, som jeg har brugt i min forskning, handler om aktivister, som vil forhindre, at der bliver bygget flere motorveje i Danmark. Men man kan se, at folk, der har set den protestaktion, faktisk i højere grad vil støtte op om byggeri af motorveje,” siger Clara Vandeweerdt.
Hendes forskning viser altså, at folk generelt rangerer klimaforandringer som et vigtigere samfundsproblem efter at have set mediedækning af forstyrrende protestaktioner, men at nogle også vil være mindre tilbøjelige til at støtte specifikke politiske tiltag promoveret af aktivisterne. På samme tid forbliver folks generelle bekymring omkring klimaforandringer og deres villighed til at handle den samme.
Metode og resultater
Clara Vandeweerdts forskning tager udgangspunkt i to konkrete eksempler på mediedækning af forstyrrende klimaprotestaktioner. Det ene er en motorvejsblokade fra Danmark, mens den anden er en afbrydelse af en tv-transmitteret snooker-kamp i Storbritannien.
”Det er et klassisk opbygget eksperiment, hvor alle deltagerne har været opdelt i to grupper. Den ene gruppe har bare fået stillet et helt åbent spørgsmål om deres holdning til de vigtigste politiske problematikker lige nu, men også nogle mere specifikke spørgsmål om klimaforandringer og klimapolitik,” fortæller Clara Vandeweerdt.
”Den anden gruppe har svaret på de samme spørgsmål, men først efter at have læst en nyhedsartikel om en forstyrrende protestaktion for klimaet,” siger hun.
Studiet viser, at deltagerne i den anden gruppe var 10-19 procent mere tilbøjelige til at udpege klimaet som et stort samfundsproblem i forhold til kontrolgruppen. Men der kunne altså også måles en mindre bagslagseffekt, hvor de samme deltagere udviste mere negative holdninger til de konkrete politiske klimatiltag, aktivisterne havde krævet.
Kan det betale sig?
Det store spørgsmål er så, om det med denne viden kan betale sig at anvende forstyrrende protestaktioner som klimaaktivistisk værktøj.
”Når aktivister skal beslutte, om de skal lave en forstyrrende protest, en fredelig protest eller helt lade være med at protestere, skal de overveje det her trade-off mellem opmærksomhed og risikoen for backlash,” siger Clara Vandeweerdt.
Hun fremhæver dog, at opmærksomheds-effekten er markant større end backlash-effekten.
”Men det kunne jo være interessant at finde ud af, om der findes måder at gennemføre protestaktioner, hvor man kan hæve opmærksomheden, men undgå modreaktionen. Man kan selvfølgelig lave ikke-forstyrrende aktivisme. Det har ikke nogen backlash-effekt, men vi kan også se, at det stort set ikke får nogen opmærksomhed. Selvom man samler mange flere mennesker til at deltage i en fredelig protestmarch, er det svært at få en fredelig protestmarch i medierne,” siger hun.
Hun forestiller sig også, at forskningen kan have interesse for offentlige myndingheder, regeringer og domstole.
”De skal jo forholde sig til protestaktionerne og forsøge at gøre det rigtige i håndteringen af forstyrrende aktivisme. Det er godt, hvis de ved, hvilken effekt aktivismen faktisk har på samfundet,” siger Clara Vandeweerdt.
’The Activist’s Trade-off: Climate Disruption Buys Salience at a Cost’ er fagfællebedømt og bragt i tidsskriftet Political Behavior.
Nøgleord
Kontakter
Clara Johan E Vandeweerdt
Adjunkt
Institut for Statskundskab
M: +45 21 86 15 49
E-mail: clara.vandeweerdt@ifs.ku.dk
Simon Thinggaard Hjortkjær
Kommunikationskonsulent
KU Kommunikation
M: +45 93 56 53 20
E-mail: sihj@adm.ku.dk
Links
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ekstremismens to ansigter: Derfor støtter nogle mennesker vold mellem grupper31.3.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Menneskers tilbøjelighed til at støtte vold mod andre grupper skyldes ikke en enkelt tankegang: To grundlæggende motivationer og forskellige personlighedstræk er afgørende for volden. Det afslører en ny videnskabelig undersøgelse, der omfatter 58 lande.
4.000 år gamle lertavler gemte på magiske besværgelser… og ølregninger30.3.2026 08:28:11 CEST | Pressemeddelelse
På Nationalmuseet har der i over 100 år ligget en stor samling skrifttavler fra de tidligste civilisationer i Mellemøsten – mange over 4.000 år gamle og skrevet på nu uddøde sprog. Tavlerne har levet et stille liv, men nu har forskere tydet dem og fundet fascinerende tekster om magi, konger og godt gammeldags bureaukrati.
Drenge dropper bøgerne, når skolen holder lukket – piger bliver ved med at læse27.3.2026 08:56:13 CET | Pressemeddelelse
Når en ferie eller en pandemi lukker skolen, forstærker det kønsforskellene i børns læsning: Drengene falder fra, mens pigerne fortsætter med at læse, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Det peger på, at drenge er mere afhængige af skolens faste rutiner og forventninger, mener forskerne.
Fugleinfluenza truer danske kvæg. Nyt værktøj kan advare landmænd, før smitten spredes19.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fugleinfluenza kan smitte både køer og mennesker. Forskere fra Københavns Universitet har udviklet et værktøj, som kan forudse, hvor og hvornår smitterisikoen er størst.
Fortidens massive hvalfangst truer fremtidens grønlandshvaler17.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommerciel hvalfangst har gjort grønlandshvalen sårbar 1.000 år ud i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum