Små virksomheder får hjælp til at håndtere cyberangreb
22.11.2025 09:00:00 CET | Styrelsen for Samfundssikkerhed | Pressemeddelelse
Et nyt og enkelt værktøj skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at handle hurtigt og kontakte relevante aktører, hvis de rammes af et cyberangreb.

Når IT-systemer pludselig går ned, og virksomheden mister adgangen til sine data, står mange mindre virksomheder uden en klar plan. Virksomhederne efterspørger redskaber til at handle, hvis de udsættes for et digitalt angreb.
Derfor har Styrelsen for Samfundssikkerhed og Politiet sammen udviklet et redskab, der kan bruges før og under et cyberangreb. Virksomhederne får nu et konkret værktøj til at bevare overblikket og tage konkakt til relevante aktører, hvis et angreb finder sted.
Nødplanen er særligt målrettet virksomheder med under 50 ansatte og uden en egentlig IT-sikkerhedsafdeling. Mange af dem er ikke omfattet af NIS2, DORA eller anden regulering på cybersikkerhedsområdet.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:
”Dansk erhvervsliv står over for en alvorlig cybertrussel sammen med resten af Danmark. Det gælder også de små og mellemstore virksomheder. Derfor er jeg glad for, at Styrelsen for Samfundssikkerhed står klar til at hjælpe med den nye nødplan og vejledning. Den kan medvirke til, at skaden undgås eller bliver begrænset.”
Nødplanen hjælper i en presset situation
Virksomhederne kan på forhånd udfylde nødplanen med kontaktoplysninger på de aktører, der skal involveres, hvis et angreb sker – for eksempel en ekstern IT-rådgiver, et forsikringsselskab og lignende – samt deres egne telefonnumre. Det gør det lettere at reagere hurtigt og i den rigtige rækkefølge, selv når presset er stort.
Nødplanen indgår som en del af det virksomhedsrettede univers på Sikkerdigital.dk, hvor SMV’er kan finde viden, vejledninger og værktøjer til deres digitale sikkerhed.
Til det nye værktøj hører også en guide, som hjælper virksomhederne med at udfylde nødplanen.
Nødplan og guide findes her:
Kontakter
Styrelsen for Samfundssikkerhed Pressetjeneste
Tlf:+45 23 23 63 00presse@samsik.dkStyrelsen for Samfundssikkerhed
Vi arbejder for at Danmark er forberedt til at kunne håndtere de trusler, samfundet står over for. Det gør vi bl.a. med vejledning om hvordan virksomheder og myndigheder passer på landets kritiske infrastruktur og planlægger deres beredskab. Vi udgiver trusselvurderinger, informerer borgernes om behovet for et hjemmeberedskab og koordinerer den nationale krisestyring og meget mere. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed
Gode råd til mental trivsel i en urolig verden3.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Samfundssikkerhed har i samarbejde med Psykiatrifonden lavet syv gode råd til mental trivsel i en urolig tid.
Sådan taler du med børn om kriser og bekymringer26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række organisationer er gået sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed for at hjælpe voksne med nogle af de svære samtaler med børn.
Styrelsen for Samfundssikkerhed anker spørgsmål om ekspropriation i sag om TDC NETs kritiske teleinfrastruktur8.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Østre Landsret afsagde den 24. juni 2026 dom i en sag mod Styrelsen for Samfundssikkerhed, hvori TDC NET bl.a. havde nedlagt påstand om, at styrelsens afgørelse om forbud mod at opretholde en konkret aftale mellem TDC NET og Huawei og anvendelse af udstyr leveret under aftalen var ulovlig. TDC NET havde samtidig krævet erstatning.
Skærpet trussel fra destruktive cyberangreb30.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at truslen fra destruktive cyberangreb begået af russiske statslige hackere er skærpet. Styrelsen opfordrer alle, som arbejder med samfundets vigtige funktioner, til at fokusere endnu mere på cybersikkerheden.
DDoS-angreb: Hvad er det, og hvordan beskytter man sig mod dem?10.3.2026 13:09:36 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at der er en høj trussel fra DDoS-angreb mod danske organisationer. Angrebene rammer ikke kun hjemmesider men også andre internetvendte services og systemer. Sørg for at have sikkerheden på plads, før angrebet rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum