Skærpet trussel fra destruktive cyberangreb
30.6.2026 12:00:00 CEST | Styrelsen for Samfundssikkerhed | Pressemeddelelse
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at truslen fra destruktive cyberangreb begået af russiske statslige hackere er skærpet. Styrelsen opfordrer alle, som arbejder med samfundets vigtige funktioner, til at fokusere endnu mere på cybersikkerheden.

Danmark er i risiko for at blive udsat for forsøg på destruktive cyberangreb fra russiske statslige hackere, hvor hensigten er at skabe mere omfattende konsekvenser for samfundsvigtige funktioner end hidtil.
Den skærpede vurdering kommer på baggrund af, at Ruslands statslige hackergrupper sandsynligvis udviser en øget risikovillighed i forhold til at udføre destruktive cyberangreb mod europæiske NATO-lande. Det viser bl.a. et omfattende destruktivt cyberangreb mod Polens energisektor i december 2025, der dog blev afværget. Angrebet kan, ifølge den polske regering, tilskrives hackergrupper med direkte forbindelse til den russiske stat.
Selvom der er en skærpet trussel fra destruktive cyberangreb fra russiske statslige hackere, fastholder SAMSIK at dette er inden for det samlede trusselsniveau for destruktive cyberangreb, som er ”middel”.
Vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Christine Engel Christensen siger:
“Vi lever i alvorlige tider. Der er nogle, som ikke ønsker os det godt, og i værste fald går de efter at forstyrre vores samfunds kernefunktioner som forsyning af strøm, vand og internet. I Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder vi for, at Danmark bliver mere robust og kan imødegå de trusler, vi står overfor. Derfor orienterer vi løbende om udviklingen i trusselsbilledet og opfordrer til og vejleder om skærpet opmærksomhed på sikkerheden.”
Destruktive cyberangreb kan tage flere former, men kommer oftest til udtryk i form af såkaldte wiper-angreb, hvor hackerne forsøger at slette eller overskrive data, så det bliver utilgængeligt eller er umuligt at genskabe, eller i form af manipulation af operationel teknologi (OT). Både wiper-angreb og manipulation af OT kan få alvorlige konsekvenser, hvis de rammer samfundsvigtige funktioner.
Den skærpede trusselomhandler særligt truslen fra russiske statslige hackere, selvom der fortsat også er en trussel fra pro-russiske hackergrupper. Truslen fra Ruslands statslige hackere adskiller sig markant fra truslen fra pro-russiske hackere, idet statslige hackere har kapaciteten til at gennemføre koordinerede og målrettede cyberangreb mod kritisk infrastruktur.
SAMSIK har været i dialog med relevante myndigheder om den skærpede trussel.
Få rådgivning om beredskab og cybersikkerhed
Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder tæt sammen med FE og PET og tilbyder rådgivning om bl.a. cybertruslen, beredskabsplanlægning og forsyningssikkerhed til myndigheder og erhvervsliv.
SAMSIK’s Rådgivning kan kontaktes via e-mail:
raadgivning@samsik.dk
Kontakter
Styrelsen for Samfundssikkerhed Pressetjeneste
Tlf:+45 23 23 63 00presse@samsik.dkLinks
Styrelsen for Samfundssikkerhed
Vi arbejder for, at Danmark er forberedt til at kunne håndtere de trusler, samfundet står over for. Det gør vi bl.a. med vejledning om, hvordan virksomheder og myndigheder passer på landets kritiske infrastruktur og planlægger deres beredskab. Vi udgiver trusselvurderinger, informerer borgerne om behovet for et hjemmeberedskab, koordinerer den nationale krisestyring og meget mere. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed
Styrelsen for Samfundssikkerhed anker spørgsmål om ekspropriation i sag om TDC NETs kritiske teleinfrastruktur8.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Østre Landsret afsagde den 24. juni 2026 dom i en sag mod Styrelsen for Samfundssikkerhed, hvori TDC NET bl.a. havde nedlagt påstand om, at styrelsens afgørelse om forbud mod at opretholde en konkret aftale mellem TDC NET og Huawei og anvendelse af udstyr leveret under aftalen var ulovlig. TDC NET havde samtidig krævet erstatning.
DDoS-angreb: Hvad er det, og hvordan beskytter man sig mod dem?10.3.2026 13:09:36 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at der er en høj trussel fra DDoS-angreb mod danske organisationer. Angrebene rammer ikke kun hjemmesider men også andre internetvendte services og systemer. Sørg for at have sikkerheden på plads, før angrebet rammer.
Ny kampagne: Hvem former dine holdninger?19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremmede magter spreder falske og vildledende historier i et forsøg på at påvirke dit verdensbillede og skabe splittelse i vores samfund. Styrelsen for Samfundssikkerhed står bag en ny kampagne, der skal minde os om at være kritiske over for, hvad vi læser og hører.
Opfordring: Husk sikkerheden på overvågningskameraer13.1.2026 09:51:25 CET | Nyhed
Der er set flere tilfælde af, at pro-russiske hackergrupper hævder at dele billeder og videoer fra danske overvågningskameraer. Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer til at gennemgå og styrke sikkerheden for overvågningskameraer.
Nyt nordisk-baltisk cyber-konsortium får hovedsæde i Danmark17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cyberangreb kender ingen landegrænser. Derfor sætter 7 lande sig sammen for bedre at kunne analysere, opdage og forhindre cyberangreb på tværs af Baltikum og Norden. Styrelsen for Samfundssikkerhed står i spidsen for det nordisk-baltiske cybersamarbejde. Projektet er støttet af EU via Digital Europe og har et budget på ca. 110 mio. kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum